Giv en hånd til naturen på Nordisk Strandrydder Dag
Lørdag den 10. maj, kl. 10-13 er der strandrensning ved Thorsminde Strand
Lørdag den 10. maj, kl. 10-13, inviterer Thorsminde Fællesforening, Hold Danmark Rent og Holstebro Kommune til Nordisk Strandrydder Dag 2025 - strandrensning og en dejlig dag ved vandet på Thorsminde Strand.
- Du får udleveret indsamlingsudstyr - handsker, sække og vest.
- Indsamlingsruterne fordeles, og I bliver guidet af lokale fra Thorsminde Fællesforening til en grundig strandrensning af klitter, strand, indfaldsveje m.m.
- Kl. 12.00-13.00 tændes der op i grillen med lækre pølser og forfriskninger til alle, som var med til at rense stranden. En hyggelig afslutning på dagens bedrifter.
I 2024 blev der indsamlet godt 20 tons marint affald – strandingsaffald – på Holstebro Kommunes strækning af Vestkysten. Heraf blev lige knap 19 tons indsamlet i de 14 Strandkasser af frivillige strandgæster.
Der står i alt 200 Strandkasser rundt omkring på strandene i otte vestkystkommuner. Her er der tilsammen opsamlet knap 200 tons affald. Målt på affald pr kasse har indsatsen i Holstebro Kommune dermed været helt i top blandt de deltagende kommuner.
Den store mængde affald, som er blevet indsamlet, vidner om en stærk frivillig indsats fra borgere og besøgende, der har været med til at tage ansvar for at holde naturen ren.
Arrangør: Thorsminde By, Hold Danmark Rent og Holstebro Kommune.
Turledere: Helle H. Johansen, Miljøtekniker.
Pris og tilmelding: Gratis arrangement, tilmelding er ikke nødvendig.

MAJ