Børn og seksualitet

Mange forældre bliver overraskede og endda lidt forskrækkede, når de opdager, at deres børn leger lege, der involverer numser, tissemænd og tissekoner.

Men tag det helt roligt – det er ofte helt normalt. Her kan du læse om hvordan barnet udvikler og udforsker sin seksualitet.

Børns seksualitet består af umiddelbare følelser og fornemmelser, og barnet er slet ikke bevidst om at disse følelser er seksuelle. På den måde adskiller barnets seksualitet sig markant fra den voksnes. 

Børn begynder at udforske deres egen krop, fra de kan bruge deres hænder. Børn i halvandet til to års alderen kan også kigge interesseret på og røre ved andre børns kønsorganer, hvis de for eksempel er i bad sammen, og de kan være nysgerrige, hvis de ser forældre eller søskende uden tøj på.

Omkring 3 års alderen begynder børnene for alvor at blive mere opmærksom på egen krop. De begynder at lege doktorlege og at undersøge og eksperimentere med hinanden.

Det er normalt, at børnene i perioder bliver begejstrede for frække ord som ”tissemand”, ”røv” og ”numse” og at de synes, at det er spændende at snakke om at ”bolle”.

Det er også normalt at børn leger ”læge”, udforsker hinandens kroppe, tegner på hinanden og piller ved hinanden med fingrene. Det kan også være, at de leger kysse-fange lege på legepladsen og endda leger lege, hvor de tager underbukserne af og ”tager temperatur” på hinanden. Børn kan også eksperimentere med at putte ting ind i hinanden, som f.eks. fingre, pinde, glaskugler, bær og så videre.

For børn er kroppens åbninger ikke tabubelagte, som de er for voksne, så hvis det indgår som en del af en ”doktorleg” eller lignende, og hvis legen er gensidig og frivillig, er det ikke unormalt. Som voksen bør man dog stille og roligt forklare børnene, at man aldrig må putte ting ind i hinanden, da det kan give rifter og gøre ondt.

Børn kan også udforske deres seksualitet igennem onani. Mange børnehavebørn har perioder, hvor de onanerer meget åbenlyst, - enten med fingrene, med legetøj eller op ad et møbel. Det er naturligt og vil oftest aftage af sig selv med tiden. Børn har dog ikke samme blufærdighedsgrænser som voksne, og derfor er det vigtigt at de voksne lærer dem, at nogle ting skal foregå lidt mere privat.

Børn vil oftest vælge at lege seksuelt betonede lege med jævnaldrende børn, som er på samme udviklingstrin. Deres nysgerrighed og parathed er nemlig ens. Der er en række tommelfingerregler, når man skal vurdere, om seksuel leg er forsvarlig og i orden.

• Legen foregår mellem ligeværdige og jævnaldrende børn.
• Legen er frivillig for børnene.
• Legen er spontan og den foregår i en positiv atmosfære af nysgerrighed og opdagelseslyst.

Der er ingen fuldstændig facitliste for, hvad der er normalt og unormalt, når det gælder seksuelle lege blandt børn. Men der eksisterer til gengæld en del viden og erfaring om, hvordan børn typisk leger seksuelt betonede lege i forskellige aldre, - og om hvad der ikke er særligt almindeligt.

Børn er meget umiddelbare omkring seksuelle spørgsmål. Forsøg at bevare denne åbenhed og svar så godt du kan, ved at tale om emnet på samme måde som du taler om alt andet. Undgå at overfodre dine børn med seksualoplysning. Men giv dem en naturlig forklaring og svar på deres spørgsmål med ord de kan forstå. Gode billedbøger kan være en hjælp når man skal forklare barnet om seksualitet.

Det allervigtigste er, at du støtter dit barn i at have ja - og nej – følelser. Derfor skal du støtte dit barn i at det gerne må sige nej, hvis nogen prøver at få det til noget, det ikke kan lide.

Børn skal have frihed til at være nysgerrige med sig selv og hinanden, når de leger. I institutionen skal pædagogen forholde sig til lege, hvor børnene eksperimenterer med hinandens kroppe, ligesom man forholder sig til enhver anden leg. Men det er naturligvis vigtigt at pædagogen observerer og sætter grænser, så der ikke er børn der lider overlast.

Dagplejebørn

Det er vigtigt at du snakker med dagplejeren eller en dagplejekonsulent/dagplejeleder,  hvis du er bekymret for dit barns trivsel, de vil kunne vejlede og evt. henvise til andre fagpersoner der kan hjælpe.

Vuggestue- og børnehavebørn

Det er vigtigt at du snakker med lederen eller en af pædagogerne i dit barns institution, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal handle, når dit barn stiller spørgsmål eller fortæller om episoder det har oplevet i institutionen.