Skolestyrelsesvedtægten

Skolebestyrelsen består af:

7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter samt 1 repræsentant fra erhvervsliv - og foreningsliv eller ungdomsuddannelser jf. stk. 2 c, der alle har stemmeret.

Stk. 2
Særlige skolestyrelsesvedtægtsbestemmelser for Specialkompetence Holstebro:
Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra hver af de tre afdelinger

Ovennævnte har alle stemmeret.

Der sikres repræsentation fra alle undervisningssteder.

Stk. 2a
På skoler med flere undervisningssteder med undtagelse af Specialkompetence Holstebro, hvor stk. 2 er gældende  sammensættes skolebestyrelsen på baggrund af antallet af undervisningssteder.

Skoledistrikt Holstebro By

På denne skole undervises på 3 undervisningssteder. Derfor sammensættes skolebestyrelsen på følgende måde:

• 9 forældrerepræsentanter (3 repræsentanter fra hvert undervisningssted)
• 3 medarbejderrepræsentanter (1 repræsentant fra hvert undervisningssted)
• 3 elevrepræsentanter (1 repræsentant fra hvert undervisningssted)
• 1 repræsentant fra erhvervsliv - og foreningsliv eller ungdomsuddannelser - jf. stk. 2 c

Herudover repræsenterer 2 forældrerepræsentanter fra specialklasserne på tværs af undervisningsstederne.

Stk. 2b
Efter anmodning fra den enkelte skolebestyrelse kan kommunalbestyrelsen af sin midte udpege et medlem til at deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 2c
På skoler med mere end 350 elever skal skolebestyrelserne indstille 1 repræsentant fra erhvervsliv - og foreningsliv eller ungdomsuddannelser til at deltage som faste medlemmer i Skolebestyrelsen.

Byrådet bemyndiger Udvalget for Børn og Unge til at godkende eksterne kandidater til de enkelte skolebestyrelser.

Skolebestyrelsen aftaler valgperiodens længde for de eksterne kandidater til 2 eller 4 år.

Ved udtrædelse kan disse løbende erstattes med andre ved beslutning i Børne- og Familieudvalget.

Medlemmer udpeget blandt kultur-, forenings- eller erhvervsliv har stemmeret i skolebestyrelserne.

Stk. 3
Den daglige leder af sfo deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

For skoler med flere undervisningssteder, er det den ansvarshavende skoleleder, som sikrer repræsentation fra sfo.

Stk. 4
Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner. Herfra dog undtaget valg til skolebestyrelsesformand. Jf. § 3.

Valg af forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen finder sted i henhold til de bekendtgørelser, der er udstedt af Undervisningsministeren samt regler vedtaget af Børne- og Familieudvalget i Holstebro Kommune.

Stk. 1
Valgperioden kan være 2 år for de forældrerepræsentanter der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole, såfremt der opleves behov herfor.

Valgperiodens længde uddelegeres til den enkelte skole.

Valgbar – og dermed berettiget til at stemme - er den eller de forældre, som har forældremyndighed til eleven.

Skolelederen kan dog – på begæring – træffe beslutning om, at valgbarhed og stemmeret skal tilkomme en anden person end forældremyndighedens indehaver. Afgørelse træffes i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om valg til skolebestyrelser i folkeskolen.

Træffer skolelederen afgørelse om at tillægge en anden person end forældremyndighedens indehaver valgbarhed og stemmeret, er forældremyndighedens indehaver herefter ikke valgbar og kan ikke afgive stemme.

Skolelederen skal - forinden afgørelse om tillæggelse af valgbarhed og stemmeret til en anden person end forældremyndighedens indehaver - skiftligt høre denne om forholdet, medmindre pågældende allerede har givet sit samtykke til tillæggelsen.

Fremsættes der ikke begæring om tillæggelse af valgbarhed og stemmeret til en anden person end forældremyndighedens indehaver, er forældremyndighedens indehaver valgbar og har stemmeret, uanset hvor i landet pågældende er bosat.

På skoler med specialklasserække repræsenterer 1 forældrerepræsentant specialklasserækken.

Ved skoler med flere undervisningssteder, skal det ved valg af forældrerepræsentanter sikres, at der vælges 3 repræsentanter fra hvert undervisningssted. Såfremt der ikke kan vælges 3 forældre fra hvert undervisningssted, besættes pladserne med de forældre fra de øvrige undervisningssteder, der har fået flest stemmer.

På skoler med flere undervisningssteder repræsenterer 2 forældrerepræsentanter specialklasserækken på tværs af undervisningsstederne.

Valg af stedfortrædere

Ved skoler med flere undervisningssteder, skal det tilstræbes, at der er mindst 1 stedfortræder fra hvert undervisningssted.

Konstituering

Skolebestyrelsen vælger selv sin formand blandt de forældrevalgte medlemmer.

På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer ved flertalsvalg en af forældrerepræsentanterne som formand. Den kandidat, der opnår mere end halvdelen af de afgivne stemmer, er valgt.

Stk. 2

1. Skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen og som har en anciennitet på mindst 1 år til fælles valghandling.
2. Der vælges 2 medarbejderrepræsentanter samt 2 stedfortrædere.
3. Kandidatforslag indleveres til skolelederen inden valgmødet eller fremsættes på mødet.
4. Hver medarbejder har én stemme.
5. De to medarbejdere, der har fået hhv. flest og næst flest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed trækkes der lod.
6. To stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.
7. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår, og valgperioden er det følgende skoleår.

Stk. 2a

Valg af medarbejderrepræsentanter på skoler med flere undervisningssteder

På skoler med flere undervisningssteder vælges 1 medarbejderrepræsentant for hvert undervisningssted.

1. Afdelingsskolelederen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved undervisningsstedet og som har en anciennitet på mindst 1 år til fælles valghandling.
2. Der vælges 1 medarbejderrepræsentant samt 1 stedfortræder.
3. Kandidatforslag indleveres til afdelingsskolelederen inden valgmødet eller fremsættes på mødet.
4. Hver medarbejder har én stemme
5. Den medarbejder, der har fået flest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed trækkes der lod.
6. Stedfortræderen vælges efter samme fremgangsmåde.
7. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår, og valgperioden er det følgende skoleår

Stk. 3

Elevrepræsentanter og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges for et år ad gangen af elevrådet/elevforsamlingen, senest ved udgangen af august måned. Valgperioden er skoleåret.

Stk. 3a

Valg af elevrepræsentanter på skoler med flere undervisningssteder

Ved skoler med flere undervisningssteder, skal der ved valg af elevrepræsentanter til skolebestyrelsen vælges én repræsentant og en stedfortræder fra hvert undervisningssted. Den elev, der vælges ind i skolebestyrelsen har automatisk en plads i afdelingsbestyrelsen.

Elevrepræsentanter og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen og/eller afdelingsbestyrelsen vælges for et år ad gangen af elevrådet/elevforsamlingen, senest ved udgangen af august måned. Valgperioden er skoleåret.

§ 3

Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre.

Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem.

§ 4

Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde kan stedfortræderen indkaldes.

§ 5

Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af det eller de punkter til dagsordenen, der begrunder indkaldelsen.

Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne.

§ 6

Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.

Stk. 2. Formanden udarbejder en dagsorden for møderne og sender senest 4 dage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag.

Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal det meddeles formanden senest 8 dage før, mødet afholdes.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet

§ 7

Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede.

§ 8

Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger ved personligt fremmøde.

§ 9

Alle beslutninger foretages ved simpelt stemmeflertal.

Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 10

Der udformes et beslutningsreferat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsreferatet underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet.

Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført beslutningsreferatet og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

Stk. 3. Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens beslutningsreferat.

Stk. 3a. På skolerne med flere undervisningssteder:
Den ansvarshavende afdelingsskoleleder fører under møderne bestyrelsens beslutningsreferat

§ 11

Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.

Stk. 2. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen.

§ 12

Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden.

§ 13

Kommunalbestyrelsen yder ikke faste vederlag til forældre- og elevrepræsentanterne eller erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelse af deres medlemskab af skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning og inden for de mål og rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen, og som fremgår af bilaget til denne vedtægt.

Stk.2.

Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist i skolestyrelsesvedtægten med tilhørende bilag delegere sine beføjelser til skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., bortset fra

• ansvaret for folkeskolen,
• fastlæggelsen af mål og rammer for skolernes virksomhed,
• beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen,
• personale- og elevsager
• beslutninger, som kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1-7, skal træffe på et møde, og
• beslutninger i henhold til folkeskolelovens § 25, stk. 3 (aldersintegrerede klasser), § 34, stk. 3 (rullende skolestart), og § 40a, stk. 3 (udarbejdelse og drøftelse af kvalitetsrapporten).

Kommunalbestyrelsen kan ikke uden særskilt, positiv hjemmel, hverken helt eller delvist, delegere skolebestyrelsens ved lov tillagte kompetencer til afdelingsbestyrelser (profilråd) eller andre.

Stk. 3. Skolebestyrelsen kan ikke uden særskilt, positiv hjemmel, hverken helt eller delvist delegere sine kompetencer til afdelingsbestyrelserne (profilråd).

Stk. 4. Skolebestyrelsen kan ikke, hverken helt eller delvist, delegere sine kompetencer til skolens ledelse.

Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 2. Skolens leder inddrager personalet i udvikling af skolens pædagogiske virksomhed. Inddragelse af personalet sker gennem dialogmøder med afdelinger og teams på skolen. Forslag og initiativer fra relevante pædagogiske teams om pædagogiske forhold af betydning fremsendes til skolebestyrelsen gennem skolens leder.

Stk. 2a. På skoler med flere undervisningssteder:

Afdelingsskolelederen udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Afdelingsskolelederen inddrager personalet i udvikling af skolens pædagogiske virksomhed. Inddragelse af personalet sker gennem dialogmøder med afdelinger og teams på undervisningsstedet. Forslag og initiativer fra relevante pædagogiske teams om pædagogiske forhold af betydning fremsendes til afdelingsbestyrelse gennem afdelingsskolelederen.

Skolens elever danner et elevråd/elevforsamling.

Elevråd/afdelingselevråd på skoler med flere undervisningssteder:

Skolens elever danner et fælles elevråd og/eller afdelingselevråd for hvert undervisningssted. Eleverne afgør selv sammensætningen af og valgmetoden til elevrådet/afdelingselevråd. Valg til elevråd/afdelingselevråd foregår hvert år ved skoleårets start.

Elevrådet/afdelingselevrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2.  Elevrådet/elevforsamlingen kan udtale sig til skolebestyrelsen og skolens leder i alle sager vedrørende skolen bortset fra personsager.

Stk. 2 a. På skoler med flere undervisningssteder kan afdelingselevrådet udtale sig til afdelingsbestyrelsen og afdelingsskolelederen i alle sager bortset fra personsager.

Denne vedtægt træder i kraft den 1.8.2019.
Ændringer af skolestyrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.

Valg af skole

I Holstebro Kommunes folkeskoler er der fokus på alle børns ret til læring, trivsel, og at de indgår i både klassens og skolens fællesskab.

Der fokuseres på dialog og kommunikation for at skabe trivsel, selvværd og tryghed hos børnene. Det giver børnene de bedste muligheder for at lære og udvikle sig.

Frit skolevalg

Forældre har krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i Holstebro Kommune eller en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole. Det er obligatorisk for kommunerne at tilbyde frit skolevalg, og retten til frit valg af skole omfatter også valg af skole i en anden kommune end bopælskommunen. Der kan gives afslag på optagelse, hvis Byrådets rammer for skolens kapacitet ikke gør det muligt at optage barnet eller hvis skolen ikke kan tilbyde et relevant undervisningstilbud og det således er pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole eller et andet undervisningstilbud. Ud over retten til frit skolevalg opretholdes forældrenes ubetingede ret til barnets optagelse i distriktsskolen samt retten til at forblive i en bestemt skole ved flytning inden for kommunen eller i en anden kommune.

Barnet hører på baggrund af bopælsadressen til en bestemt skole - distriktsskolen. En elev har altid krav på at få en plads på distriktsskolen.

Forældre med børn på 3.-9. klassetrin kan få deres barn optaget på en skole i et andet skoledistrikt, hvis der er ledige pladser på det ønskede undervisningssted uden for eget skoledistrikt, og klassekvotienten ikke overstiger 26 i den ønskede klasse.

Forældre med børn i børnehaveklasse eller på 1. eller 2. klassetrin, der ønsker at få deres børn optaget på en anden skole end distriktsskolen, kan få optaget deres børn, hvis der er ledige pladser på det ønskede undervisningssted uden for eget skoledistrikt og klassekvotienten ikke overstiger 24 i den ønskede klasse.

Ovenstående regel finder ikke anvendelse i indskolingen for årgange, der er påbegyndt børnehaveklassen før skoleåret 2024/2025. Her gælder de samme regler som på 3. til 9. klassetrin. 

Hvis alle ønsker om optagelse af børn uden for distriktet ikke kan imødekommes, optages:

• Først de børn, der i forvejen har søskende på skolen (kun søskende, der på skolestartstidspunktet går i børnehaveklasse - 7. kl., medregnes)
• Dernæst de børn, der har kortest afstand til skolen. Afstand måles som cykelafstand.

Herudover indgår også en vurdering af sociale og pædagogiske forhold, der kan fordre en imødekommelse af ønsker om optagelse uden for distriktet.

Indskrivning

Et barn begynder almindeligvis i skole i det år, hvor det fylder 6 år, men kan få lov til at begynde i børnehaveklasse allerede i det år, det fylder 5 år, hvis det er født før 1. oktober og skolens leder vurderer, at barnet vil være i stand til at følge undervisningen i 1. klasse året efter.

Indskrivningen af børn i børnehaveklasse foregår elektronisk på Holstebro Kommunes hjemmeside hvert år i januar det år, hvor skoleåret starter.

Forud for indskrivningen sendes der hvert år besked til forældre til skolesøgende børn.

Skoleudsættelse

Alle børn skal starte i børnehaveklasse det kalenderår, de fylder 6 år, men for nogle børn kan det være en god idé at vente et år med at komme i skole. Overvejelser om udsættelse af skolestart skal altid tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Hvis forældrene er i tvivl, tages kontakt til dagtilbuddet.

Lederen på den enkelte skole kan, efter anmodning fra forældrene, udsætte et barns undervisningspligt et år.

Skolebestyrelsens formål er at sikre forældre, elever og medarbejdere indflydelse på principperne for skolens virke.

Om valgbarhed og stemmeret henvises til skolebestyrelsesvedtægtens § 2.Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet.

Regler for valg til skolebestyrelsen fastsættes jf. bekendtgørelse af lov om folkeskolen.

Ansvar for valgets gennemførelse

Der nedsættes en valgbestyrelse, som består af den ansvarshavende skoleleder som formand, formanden for den afgående skolebestyrelse og et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelse.

Kommunalbestyrelsen kan herudover udpege et medlem til valgbestyrelsen og kan beslutte, at vedkommende skal være formand.

Valgbestyrelsen sørger for, at hjemmene får skriftlig meddelelse med informationer om:

• Forældrenes mulighed for at sikre sig, at de er optaget på valglisterne.
• Hvornår interesserede forældre kan rette henvendelse til skolen med henblik på optagelse på valglisten
• Evt. tidspunkt for afholdelse af valgmøde. Kandidatopstilling: Hvor og hvornår. Kandidatens mulighed for at redegøre for synspunkter i det materiale, som valgbestyrelsen udsender før valgmødet.
• Perioden for en evt. afstemning.

Valgbestyrelsen afholder valgmøde og giver en orientering om de regler, der gælder for valget. Efter denne orientering kan forældrene drøfte kandidatopstillingen og indlevere kandidatopstillinger.

Valgtidspunkt

Der fremlægges valglister over valgbare/stemmeberettigede forældre 2 uger før afholdelse af valgmøde, hvor forældrene har mulighed for at se, om de er optaget på valglisten.

Hvis valgbestyrelsen ikke umiddelbart kan godkende en kandidatopstilling som gyldig, fastsætter valgbestyrelsen en rimelig frist for afhjælpning af eventuelle mangler ved opstillingen.

Afstemning

Valgbestyrelsen orienterer hjemmene om afstemningen og der gives adgang til stemmemateriale.

Fredsvalg

Senest 2 uger før afstemningen kan der mellem kandidaterne aftales en opstillingsrækkefølge med henblik på fredsvalg.

Der kan indgås aftale om fredsvalg, hvis:

• alle kandidater er enige i aftalen og skriftligt meddeler valgbestyrelsen dette
• valgbestyrelsen kan godkende kandidatopstillingerne.

Opgørelse af valget

Valgbestyrelsen opgør valget og tæller stemmer straks efter, at afstemningen er afsluttet.

Klager over valget

Klager over valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser skal indgives skriftligt til valgbestyrelsen inden 10 dage efter valgets endelige opgørelse.

Konstituering og tiltræden

Når valget er afsluttet indkalder skolelederen/den ansvarshavende afdelingsskoleleder til konstituerende møde. Den nye skolebestyrelse tiltræder pr. 1. august i valgåret.

I de tilfælde hvor valget som følge af omvalg ikke er afsluttet på tiltrædelsestidspunktet, tiltræder den nye bestyrelse snarest muligt.

Suppleringsvalg

Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen indtræder en stedfortræder for resten af valgperioden.

Er der ved ledighed ingen stedfortrædere for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, afholdes der snarest muligt suppleringsvalg.

Suppleringsvalget følger de samme regler som fastsat for ordinært valg, jf. ovenfor.

Bekendtgørelse af valgets resultater

Når optællingen af stemmer er afsluttet, underretter valgbestyrelsen de valgte og underretter Skoleafdelingen om valget.

Valget offentliggøres i almindelighed.

Valg til skolebestyrelser på skoler med flere undervisningssteder

Ved kandidatopstilling angives, på hvilket undervisningssted, man har børn. Hvis man har børn på flere undervisningssteder, vælger man ved opstilling, hvilket undervisningssted man ønsker at repræsentere.

Dette skyldes, at der ved skolebestyrelsesvalg på skoler med flere undervisningssteder, jf.

Folkeskolelovens § 42 er et krav om, at alle undervisningssteder er repræsenteret med mindst 1 forældrerepræsentant samt mindst 1 forældrerepræsentant fra specialklasseområdet.

For skolebestyrelsen i Holstebro By skal vælges 9 forældrerepræsentanter, fordelt med 3 forældrerepræsentanter fra hvert undervisningssted og to forældrerepræsentanter fra specialklasserne på tværs af undervisningsstederne.

Såfremt der ikke kan vælges 3 forældre fra hvert undervisningssted, besættes pladserne i Skolebestyrelsen med de forældre fra øvrige undervisningssteder, som har fået flest stemmer.

Valg til fællesbestyrelse i Landsbyordninger

Grundlaget for fællesbestyrelsens arbejde er både Skolestyrelsesvedtægten og Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud. Byrådet i Holstebro Kommune godkendte 31. januar 2017 de vedtægter, som Fællesbestyrelserne i Landsbyordninger skal arbejde ud fra. Se afsnit 10.

Skolebestyrelsens beføjelser og opgaver er præciseret i gældende bekendtgørelse for lov om folkeskolen.

Stk. 1. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om

1. undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2. skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber,
3. adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9,
4. samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,
5. underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
6. arbejdets fordeling blandt det undervisende personale,
7. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
8. skolefritidsordningens virksomhed.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 8, og fastsætter principper herfor.

Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 9, og fastsætter principper herfor.

Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen (Uddelegeret til det administrative niveau) om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk. 6.

Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen (Uddelegeret til det administrative niveau) om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.

Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden. 

Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. 

Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.

Skoleledelsen for Holstebro by er bygget op som en direktion bestående af 3 medlemmer, som hver har ansvaret for sit eget undervisningsområde.

De 3 afdelingsskoleledere har til opgave at sikre helheden og koordineringen på tværs af de 3 undervisningssteder med fokus på den strategiske og tværgående udvikling. 

Der udpeges en ansvarshavende afdelingsskoleleder, som fungerer som skoleleder. Opgaven går på skift mellem de 3 afdelingsskoleledere for 6 måneder ad gangen pr. 1.2 og 1.8 i kalenderåret, begyndende med afdelingsskolelederen på Sønderlandsskolen. 

Ansvarshavende afdelingsskoleleder

Den ansvarshavende afdelingsskoleleder har til enhver tid ansvaret for Holstebro by Skole. Den ansvarshavende afdelingsskoleleder kan til enhver tid udøve sit virke i samråd med Afdelingsskolelederne.

Den ansvarshavende afdelingsskoleleder er sekretær i skolebestyrelsen, og den ansvarshavende afdelingsskoleleder, eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens beslutningsreferat. 

Afdelingsskoleleder

Afdelingsskolelederen udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. De 3 afdelingsskoleledere sidder som repræsentanter i skolebestyrelsen.

• Afdelingsskolelederen refererer til skolechefen.
• Afdelingsskolelederen er ansvarlig for den overordnede pædagogiske ledelse.
• Afdelingsskolelederen er leder for afdelingslederne.
• Afdelingsskolelederen har budgetansvar inden for de givne økonomiske rammer.

Alle afdelingsskoleledere er forpligtede til at indgå i et tæt tværgående ledelsessamarbejde på tværs af de 3 undervisningssteder. Et ledelses- og vidensdelende samarbejde, der skal sikre en effektiv og ensartet faglig og pædagogisk kvalitet.

Afdelingsledere/teamledere

En afdelingsleder/teamleder er stedfortræder for afdelingsskolelederen.

• Afdelingslederne/teamledere refererer til afdelingsskolelederen.
• Afdelingslederne/teamledere kan have opgaver på tværs af undervisningsstederne.
• Afdelingslederne/teamledere indgår i et fagligt vidensdelende team med undervisningsstedets øvrige afdelingsledere.
• Afdelingslederne/teamledere har den daglige, pædagogiske og didaktiske ledelse af det pædagogiske personale. Bl.a. i forhold til arbejdstid.
• Afdelingslederne/teamledere har faglige opgaver på tværs af undervisningsstederne.

Skolebestyrelsens beføjelser og opgaver på skoler med flere undervisningssteder

Skolebestyrelsens beføjelser og opgaver er præciseret i gældende bekendtgørelse for lov om folkeskolen, men er for skoler med flere undervisningssteder, hvor er der etableret afdelingsbestyrelser, korrigeret som nedenfor:

Stk. 1. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som Byrådet fastsætter.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter overordnede principper for skolens virksomhed.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget, og under hensyntagen til Holstebro Kommunes tildelingsmodel til skoler og undervisningssteder. 

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender inden for de af Byrådet fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning og fastsætter principper herfor. 

Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af Byrådet fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til Folkeskolelovens § 3, stk. 9, og fastsætter principper herfor. 

Stk. 6. Skolebestyrelsen kan rådføre sig med Afdelingsbestyrelserne om udtalelse ved ansættelse af skoleledere/afdelingsskoleledere. 

Stk. 7. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til Byrådet om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som Byrådet har fastsat. Skolebestyrelsen kan rådføre sig med Afdelingsbestyrelserne ved udarbejdelse af forslag til Byrådet om undervisningsstedernes læseplaner.

Stk. 8. Skolebestyrelsen kan rådføre sig med Afdelingsbestyrelserne om oprettelse af madordninger.

Stk. 9. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til den ansvarshavende skoleleder og Byrådet om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som Byrådet forelægger den.

Stk. 10. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.

Stk. 11. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.

Stk. 12. Skolebestyrelsen indkalder, evt. i samråd med Afdelingsbestyrelserne, mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 11.

Afdelingsbestyrelser på skoler med flere undervisningssteder

På skoler med flere undervisningssteder etableres afdelingsbestyrelser bestående af forældre-, og medarbejderrepræsentanter samt elevrepræsentanter og repræsentant fra erhvervs- og foreningsliv eller ungdomsuddannelser.

Afdelingsbestyrelsen har et tæt samarbejde med afdelingsskolelederen og den fælles skolebestyrelse. Afdelingsskolelederen deltager, som bindeled mellem skolebestyrelsen og afdelingsbestyrelsen, i afdelingsbestyrelsens møder.

På skoler med flere undervisningssteder sammensættes Afdelingsbestyrelsen på følgende måde:

• 7 forældrerepræsentanter
• 2 medarbejderrepræsentanter
• 2 elevrepræsentanter
• 1 repræsentant fra erhvervs- og foreningsliv eller ungdomsuddannelser.

På undervisningssteder med specialklasse repræsenterer herudover 1 forældrerepræsentant fra Specialklassen.

Afdelingselevråd

Med folkeskolereformen åbnes nye muligheder for, at eleverne i højere grad end tidligere inviteres til i at påvirke skoledagen og udviklingen af skolen. Undersøgelser viser, at elevernes medbestemmelse er afgørende for god trivsel og bedst mulig læring på den enkelte skole.

Dialog og samarbejde mellem Afdelingsbestyrelsen og Skolebestyrelsen er helt centralt for udviklingen af skolerne. Repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne indgår også i Skolebestyrelsen, således der så vidt muligt kan sikres lokale interesser i Skolebestyrelsens beslutninger.

Stk. 1. Afdelingsbestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som fastlægges af Skolebestyrelsen.

Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan indkalde forældrene til et fælles møde til drøftelse af undervisningsstedets virksomhed.

De 3 valgte forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen har automatisk en plads i den afdelingsbestyrelse,man som forælder repræsenterer.

Ved opgørelse af stemmer i forbindelse med skolebestyrelsesvalget besættes afdelingsbestyrelserne således først med antallet af forældrevalgte fra skolebestyrelserne.

De resterende pladser i afdelingsbestyrelserne besættes ved valg i forlængelse af valg til skolebestyrelsen. Valg til afdelingsbestyrelserne følger regler for ordinært valg til skolebestyrelsen.

På undervisningssteder med specialklasse repræsenterer herudover 1 forældrerepræsentant fra specialklassen.

De nye afdelingsbestyrelser tiltræder snarest muligt efter afholdelse af valg til afdelingsbestyrelsen. Indtil de nye afdelingsbestyrelser tiltræder fortsætter de eksisterende skolebestyrelser på undervisningsstederne.

En forælder er opstillingsberettiget til en eller flere afdelingsbestyrelser såfremt man har børn indskrevet på flere undervisningssteder.

Én fællesbestyrelse for skole og dagtilbud i Landsbyordninger

Grundlaget for fællesbestyrelsens arbejde er både Skolestyrelsesvedtægten og Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud. Byrådet i Holstebro Kommune godkendte 31. januar 2017 de vedtægter, som Fællesbestyrelserne i Landsbyordninger skal arbejde ud fra.

Konstruktionen med landsbyordninger betyder, at fællesbestyrelsen er sammensat af medlemmer fra to forskellige grupper med formel adskillelse af beslutningerne.

Bemærk folkeskolelovens § 24a

”Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets (…) virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet (…). Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet (…) skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.” 

Det er en væsentlig opgave for ledelsen at gøre fællesbestyrelsen opmærksom på, hvornår det kun er den ene gruppe, som er berettiget til at træffe beslutninger, og hvornår der er tale om et emne, som skal behandles i fællesskab.

Sammensætningen i fællesbestyrelsen i Landsbyordninger

Til forældrebestyrelsen vælges i alt:

• 7 forældrerepræsentanter med 4 fra skolen og 3 fra dagtilbuddet
• 2 medarbejderrepræsentanter til den fælles bestyrelse, én fra skoledelen og én fra dagtilbuddet
• 2 elevrepræsentanter
• 2 suppleanter til dagtilbudsdelen hvert år

Formanden for Fællesbestyrelsen i Landsbyordninger vælges blandt skolens valgte forældrerepræsentanter.

Den fælles bestyrelses repræsentant til bestyrelsesrådet i Dagtilbud vælges blandt de 3 forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet.

Valg af folkeskolens forældrerepræsentanter i Landsbyordninger

Folkeskolelovens bestemmelser om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen gælder ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse.

Valghandlingen til valg af forældrerepræsentanter foretages i foråret. Institutionens leder indkalder til første møde senest 14 dage efter valget, hvor Fællesbestyrelsen konstitueres. Den nye bestyrelse tiltræder d. 1. august.

For valg til skolens forældrerepræsentanter til Fællesbestyrelsen henvises til Styrelsesvedtægten for Skolebestyrelser i Holstebro Kommune. 

Valg af dagtilbuddets forældrerepræsentanter hvert år i foråret

Der afholdes valg til Fællesbestyrelsen hvert år for de forældrerepræsentanter, som er valgt blandt dagtilbuddets forældre. Halvdelen af dagtilbuddets pladser i Fællesbestyrelsen er på valg årligt. I lige år vælges 1 forældrerepræsentant, og i ulige år vælges 2 forældrerepræsentanter. 

Der vælges 2 suppleanter til dagtilbuddets pladser i Fællesbestyrelsen hvert år. Suppleanter for dagtilbuds medlemmer af Fællesbestyrelsen vælges for 1 år af gangen. Suppleanter indtræder i Fællesbestyrelsen i den rækkefølge de er valgt. Det kan fremgå af den enkelte Fællesbestyrelses forretningsorden, hvor vidt suppleanterne har ret til at deltage i møder i forældrebestyrelsen uden stemmeret.

Forældrerepræsentanter er valgt for to år ad gangen, men med forskudte valgperioder. Der skal ved hvert valg af forældrerepræsentanter vælges 2 suppleanter.

Valg af medarbejderrepræsentanter

Antallet af medarbejderrepræsentanter i fællesbestyrelsen er fastlagt til 2 medarbejdere – én fra skolen og én fra dagtilbud. De nye vedtægter fastlægger ikke tidspunktet for valg af medarbejderrepræsentanter til forældrebestyrelsen. Det anbefales dog at planlægge valg af medarbejderrepræsentanter i samme periode som valg af forældrerepræsentanter, så det er en samlet bestyrelse der konstitueres.

Valg af elevrepræsentanter

Elevrepræsentanter vælges uafhængigt af valget af forældre- og medarbejderrepræsentanter. Ved Landsbyordninger har de 2 elevrepræsentanter stemmeret, dog undtaget forhold, der alene vedrører dagtilbuddet. Der henvises til Styrelsesvedtægt for skolebestyrelser i Holstebro Kommune § 1. stk. 4.

Konstituering

Fællesbestyrelsen konstitueres hvert andet år - på første møde efter der er blevet valgt forældrerepræsentanter fra skole- og sfo delen. Dette skyldes, at formanden skal vælges blandt skolens forældrerepræsentanter. Ved konstituering har forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter stemmeret. 

Fællesbestyrelsens tiltrædelse

Fællesbestyrelsen for Landsbyordningen tiltræder pr. 1. august.

Lokal Forretningsorden

Den lokale forretningsorden skal beskrive både arbejdet og arbejdsfordelingen i den nye fællesbestyrelse, som ikke er i strid med nogen af de to vedtægter. Det handler derfor om at beskrive hvad der er de fælles anliggender.

Et af de overordnede pejlemærker i arbejdet med de nye vedtægter for forældrebestyrelser i daginstitutionerne var ønsket om større mulighed for lokal tilpasning. Derfor har en af hensigterne med de nye vedtægter været at begrænse reguleringen af forældrebestyrelserne, hvor det er hensigtsmæssigt. Den lokale forretningsorden skal derfor også bruges til at udfylde hullerne, hvor de bestemmelser, som indgår i vedtægterne, ikke er dækkende. Det kan f.eks. være at beskrive reglerne for afstemning på bestyrelsesmøderne eller proceduren for afvikling af valg.

7. og 8. klassetrin

I 2018 blev der nationalt indgået en aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Konkret blev der indført toårige obligatoriske praktisk-musiske valgfag, som skal afsluttes med en prøve i 8. klasse.

Aftalen om styrket praksisfaglighed indbefatter at:

• Alle elever skal tilbydes det praktisk-musiske valgfag håndværk og design.
• Derudover kan eleverne tilbydes et eller flere af valgfagene: billedkunst, madkundskab og musik.
• Eleverne skal tage mindst ét af de ovenstående fire valgfag i 7.-8. klasse.
• Disse valgfag skal være toårige.
• Det obligatoriske valgfag skal afsluttes med en prøve i 8. klasse. Prøven indgår i folkeskolens afgangseksamen.

I Holstebro Kommune er der etableret et samarbejde med erhvervsskolen UCH i forhold til udmøntning af lovgivning omkring styrket praksisfaglighed og valgfag i 7.-8. klasse. Der er lavet en formel samarbejdsaftale med UCH, som forankrer afviklingen af valgfagene håndværk og design, billedkunst og madkundskab i et tæt partnerskab imellem folkeskolen og erhvervsskolen. Valgfaget musik varetages i samarbejder med Holstebro Musikskole og Holstebro Ungdomsskole.

Holstebro Kommunes skoler er samorganiseret i fem lokale områder for at opnå et elevgrundlag, der muliggør udbud og fordeling på valgfagene. Områderne består af:

• Vemb, Staby og Ulfborg
• Nørre Bouleveard og Naur Sir
• Mejrup, Borbjerg og Skave
• Tvis, Nr. Felding og Halgård
• Idom-Råsted, Sønderland og Rolf Krake

Skolerne samarbejder på 7. årgang i distrikterne og arrangerer valgfag på tværs af grundskoler, således at valgfagsforløb fortsætter på overbygningsskolerne på 8. årgang. I hvert distrikt tilrettelægger skolelederne i fællesskab deres konkrete udmøntning inden for følgende fælles ramme:

• Ud over det obligatoriske udbud af valgfaget håndværk og design udbyder hvert område mindst to af valgfagene billedkunst, madkundskab og musik.
• Valgfagene består af fire moduler á 30 timer. Der er to moduler i 7. klasse og to moduler i 8. klasse med følgende indhold (indholdet af modul 2 og 3 afviger for valgfaget musik, som tilpasses lokale forhold og udenom UCH):
  • Modul 1: Grundforløb med præsentation af praksisfaglighed som eksamensfaglighed og de udbudte valgfag. Modulet afsluttes med valg af fag ved prioritering af ønsker fra eleverne.
  • Modul 2: 30 timers fagmodul med to fagdage á 6 timer på UCH.
  • Modul 3: 30 timers fagmodul med to fagdage á 6 timer på UCH.
  • Modul 4: Eksamensmodul med mulighed for samarbejde med UCH og benyttelse af værksteder, værktøj og sparring.

9. klassetrin

På 9. klassetrin udbydes kommunale valgfag arrangeret af overbygningsskolerne. Børne- og Familieudvalget modtager årligt en oversigt over de oprettede valgfag i skolevæsenet. Hvis der sker væsentlige ændringer i indhold og vilkår for de udbudte valgfag, skal det godkendes af Udvalget.

Folkeskolelovens §16b og §16d giver mulighed for at afkorte skoledagens længde ved konvertering af understøttende undervisning til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. I Holstebro Kommune er der i den forbindelse besluttet følgende:

Indskolingen

• Skoler kan fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i indskolingen (børnehaveklasse -3. klasse). Dette kan ske ved konvertering af understøttende undervisning i overensstemmelse med bestemmelserne i Folkeskolelovens §16b.
• Det er en betingelse, at de frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen i form af yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering.
• Det er desuden en betingelse, at der foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Bestemmelserne kan kun bruges på klasser med særligt behov.
• Specialklasser og –skoler kan ansøge om afkortet skoleuge jf. §16b hos skolechefen.

Mellemtrin og udskoling

• Skoler kan fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i mellemtrin og udskoling (3.–9. klasse). Dette kan ske ved konvertering af understøttende undervisning i overensstemmelse med bestemmelserne i Folkeskolelovens §16d.
• Det er en betingelse, at de frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen i form af yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering.
• Der er mulighed for at afkorte skoleugen med henblik på deltagelse i konfirmationsforberedelse på 7. årgang (op til 60 timer/år).

Kompetencen til ovenstående er uddelegeret til skolelederen, der forinden skal indhente udtalelse hos skolebestyrelsen. Godkendelse kan kun ske for et år ad gangen.

Der afrapporteres årligt til Børne- og Familieudvalget på skolernes brug af §16b og §16d.

I Holstebro Kommune er der oprettet skolefritidsordninger ved alle folkeskoler. Skolefritidsordningerne er en del af folkeskolen og indgår dermed i et tæt samarbejde med resten af skolens aktiviteter og indsatser.

I Lov om folkeskolen §40, stk. 4 er det fastsat, at der skal udarbejdes en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne. Indholdet i mål- og indholdsbeskrivelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne for folkeskolens skolefritidsordninger af 23. juni 2014.

Den overordnede ramme for mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes centralt, mens den nærmere beskrivelse skal foregå lokalt på den enkelte skole i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse.

Fælles rammer for mål- og indholdsbeskrivelse i SFO’er

Skolefritidsordningerne er en vigtig del af folkeskolen, hvor fritidsdelen er med til at understøtte, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan. Skolefritidsordningerne skal arbejde efter folkeskolens formålsparagraf og de deri fastsatte mål.

Holstebro Kommunes børne- og ungepolitik er central for arbejdet i skolefritidsordningerne. Det er forventningen, at alle arbejder med politikken samt de indsatser, som der aktuelt er fokus på.

Sammenhængen i børnenes hverdag er betydningsfuld. Derfor skal skolefritidsordningerne arbejde for at skabe helhed og sammenhæng i forhold til resten af børnenes hverdag på skolen. Dermed skabes en sammenhæng i børnenes hverdagsliv.

Det er forventningen, at børnene møder en pædagogisk tilgang med afsæt i det fælles pædagogiske fundament, så hverdagen er præget af kvalitet og har en karakter af mere end pasning.

På nogle skoler har bestyrelserne besluttet at oprette juniorklubber. Mål- og indholdsbeskrivelsen er også gældende for dem.

I Holstebro Kommune starter børnene i førskolen inden børnehaveklasse starter. Børn tilbydes SFO-førskole fra 1. maj og indtil skolen begynder i august. I førskolen arbejdes efter kompetenceområderne og målsætningerne for børnehaveklasse, således at der sikres en god overgang fra dagtilbud til skole.

Skolelederen er den decentrale øverste ansvarlige for skolefritidsordningens indhold og kvalitet.

Lokal proces for mål- og indholdsbeskrivelse i SFO’er

Udmøntningen af mål- og indholdsbeskrivelsen foregår lokalt med afsæt i ovenstående. Med afsæt i kravene i Bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens fritidsordninger skal den enkelte skole revidere mål- og indholdsbeskrivelsen én gang årligt før den 1. august. Derefter skal den offentliggøres på skolens hjemmeside.

Dispensation for forbliven i SFO i 5.-7. klasse

Forældre kan ansøge om optagelse af børn på 5., 6. og 7. klassetrin i SFO for børn i almen-, styrke- og AKT-klasser. Børn i afdelingerne Nørreland, Måbjerg og Storå kan gå i SFO til og med 10. klasse. 

Ansøgning om forbliven i SFO fra 5. klasse kan ske fra forældre, plejefamilie, institution, skole, sagsbehandlere m.fl. Forældrene skal begrunde ønske om optagelse i en ansøgning, som attesteres af SFO-lederen. Ansøgningen sendes til Børn og Unge. Skole- og rådgivningschefen træffer beslutning om barnets optagelse/forbliven i SFO baseret på følgende kriterier:

• Børn i risiko for mistrivsel
• Børn, som er optaget i et specialpædagogisk tilbud
• Børn, der er kendt i SSP-sammenhænge
• Børn, der aldersmæssigt normalt ville være tilknyttet 4. klasse
• Børn, der er plejeanbragt

Ved ansøgning indhenter forvaltningen en udtalelse fra barnets skolefritidsordning og evt. andre relevante parter.

Ønsker forældre at klage over afgørelsen, skal de rette skriftlig henvendelse til Børn og Unge Forvaltningen med begrundelse for klagen indenfor 2 uger efter, at de har modtaget afslaget. Børne- og Familieudvalget orienteres om eventuelle klagerafgørelser.

Åbningstid

På skolen er åbningstiden samlet 51,50 timer pr. uge inkl. skoledagens længde, hvilket svarer til åbningstiden i dagtilbud. Der er lokalt mulighed for at øge åbningstiden med 1 time pr. uge for at imødekomme forældres pasningsbehov. SFO'en har kun åbent før og efter skoledagen. Skolelederen fastlægger åbningstiden efter en drøftelse i skolebestyrelsen på baggrund af forældrenes behov.

Politiske principper for lukkedage og fælles feriepasning i SFO

Byrådet har vedtaget, at antallet af dage med fælles feriepasning og lukkedage tilsammen skal udgøre 5 uger pr. ferieår. Falder en eller flere af de tre lukkedage (5. juni, 24. og 31. december) i en weekend, vil der være tilsvarende flere dage med fælles feriepasning.

Afhængig af antallet af dage med fælles feriepasning placeres dagene i prioriteret rækkefølge, som vist herunder:

• Uge 28, 29 og 30
• Den 23. december såfremt den falder på en mandag
• Hverdagene mellem jul og nytår
• De 3 hverdage før påske
• Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
• 1-2 dage i slutningen af uge 7 (skolernes vinterferie)

Lukkedage

Der er ikke mulighed for pasning:

• 5. juni: Grundlovsdag
• 24. og 31. december