Naturskolen har til huse på gården Skovlund, der ligger midt i plantagen. Naturskolen ligger tæt ved Vegen Å og tilbyder gratis naturvejledning til kommunens 3. klasser. Øvrige klasser, daginstitutioner og klasseforældreråd kan benytte sig af naturskolens udstyr og faciliteter efter aftale med Naturkonsulent Per Larsen
På Skovlund Naturskole har eleverne mulighed for at være i den natur, de skal lære om, og få praktiske 'hands-on-oplevelser', som underbygger den teoretiske viden fra klasselokalet.
Et besøg på naturskolen vil ofte indgå i natur- og teknikundervisningen. Det bedste udbytte af et besøg på naturskolen opnås, hvis besøget indgår i et længere forløb, hvor eleverne forberedes til besøget og senere efterbehandler den nye viden.
Undervisningen tager udgangspunkt i brugernes ønsker, og aktiviteterne planlægges derefter.
Plantagen er et rekreativt, offentligt område, hvor alle er velkomne, men ønsker man at booke en naturskolens faciliteter, skal man kontakte naturkonsulent Per Larsen.
Naturskolens faciliteter
På naturskolen er der forskellige faciliteter, som bl.a. omfatter:
- Shelterplads med 4 shelters, bålplads, udekøkken, grill, vand, lille hytte, overdækket terrasse, brænde og toiletter
- Undervisningslokale
- Bistader
- Natursti
- Smedjeudstyr og måleudstyr
Se mere om booking af naturskolens faciliteter