Tør Natur

Holstebro Kommune er efter danske forhold en naturrig kommune.

12,7 % af arealet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 – dvs. heder, overdrev, enge, strandenge, moser og søer. På landsplan er tallet knap 10 %. 19,5 % er dækket af skov mod 14,4 % på landsplan. Hele 9 af Danmarks EU-udpegede Natura 2000-områder ligger helt eller delvist i Holstebro Kommune.

Det meste er typisk vestjysk natur som heder, klitter og næringsfattige moser og enge. De næringsfattige forhold på sandjordene er afgørende for en stor del af biodiversiteten – på de næringsrige jorder længere østpå i landet kan nogle få, hurtigt voksende arter meget let dominere naturtyperne.

Samtidig er den lokale natur i forhold til Østdanmark karakteriseret ved en lav befolkningstæthed og relativt store og sammenhængende naturarealer. Det er positivt for biodiversiteten. Uddør en sjælden sommerfugl i én mose, er der måske ikke langt til den næste, hvorfra arten kan genkolonisere.

Vestjylland er blevet hjemsted for mange af de store dyr i Danmarks fauna. Ulvens tilknytning til Holstebro-Ulfborg området er både velkendt og omdiskuteret. Store flokke af krondyr lever omkring de store skove og skaber med deres græsning, tramp og gødning nye levesteder. Bæveren, odderen, laksen og tranen er andre store og markante dyr i vores natur.

De mange store naturområder er meget vigtige for biodiversiteten og er samtidig et stort aktiv for kommunens borgere. 

Moseperlemorsommerfugl

Moseperlemorsommerfuglen

Denne sommerfuglen er sjælden og rødlistet som sårbar i Danmarks natur. Larverne lever på tranebær i hedemoser. Vi har stadig moseperlemorsommerfuglen en del steder og kan arbejde for at sikre dens levesteder. Moseperlemorsommerfuglen er sjælden og rødlistet som sårbar i Danmarks natur. Larverne lever på tranebær i hedemoser. Vi har stadig moseperlemorsommerfuglen en del steder og kan arbejde for at sikre dens levesteder.

Holstebro Kommune har ikke det fulde overblik over alle de sjældne arter i vores natur – dertil er kendskabet til bl.a. svampe og biller for ringe. Kommunen har gennem mange år indsamlet registreringer af planter, insekter, pattedyr, padder og meget mere for at forbedre grundlaget for forvaltning af vores natur. 

Hvor har vi så den fineste natur målt på antallet af sjældne arter?

Langt fra alle naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 er lige righoldige – blandt andet rummer mange heder og kulturenge kun almindelige arter. Andre lokaliteter har en stor biodiversitet, og rummer mange sjældne og truede arter. På en enkelt toplokalitet ved Gryde Å med overdrev, mose og eng har vi således kendskab til 30 arter af rødlistede planter og dyr samt 2 arter af fredede orkidéer mv.

En indsats for at bevare biodiversiteten vil typisk tage udgangspunkt i sådanne ’hot spots’ – ved Gryde Å har kommunen da også siden 2009 gennemført en målrettet indsats i samarbejde med lodsejere og dyreholdere.

Udfordringerne for arbejdet med den tørre natur er mange:

Udfordring

Mulig løsning
Den lysåbne natur (enge, overdrev, moser) gror til i højstauder, buske og træer, hvilket medfører tab af sjældne arter. Projekter med afgræsning, slæt eller rydning.
Uhensigtsmæssige græsningsprojekter medfører overgræsning i sommertiden til skade for planternes udvikling og blomstring samt insektlivet.  Helårsgræsning med lavt græsningstryk i store indhegninger. Rotationsgræsning, hvor dele af arealerne får lov at ’hvile’ i blomstringstiden.
Den danske natur er i høj grad bestemt af menneskelig ageren – kun få steder forløber naturens egne processer uden menneskelig ageren. Der arbejdes med ’vildgræsning’ i meget store indhegninger mange steder i landet. Et lokalt alternativ er helårsgræsning med hårdføre racer af kreaturer eller heste i store indhegninger med lavt græsningstryk og uden tilskudsfodring.
Mange naturområder er små og ligger isoleret i landskabet; det medfører ringe spredningsmuligheder for dyr og planter samt risiko for indavl og lokal uddøen.  Grønt Danmarkskort udpeger en række Potentielle Økologiske Forbindelser. Såfremt der anlægges mere natur her, kan problemet i et vist omfang afhjælpes.
De næringsfattige naturlokaliteter modtager for meget kvælstof (især ammoniak fra husdyrbrug og tilførsel fra marker), hvilket medfører tilgroning i almindelige, konkurrencestærke arter og f.eks. angreb af lyngens bladbille.  Bringe gødskning til ophør nær vigtig natur.
Invasive arter fortrænger den naturlige fauna og flora. Bjergfyr i heder, kæmpe-bjørneklo i enge og moser, rynket rose i klitter.  Bekæmpelse af uønskede planter med slåning, afgræsning eller plantebeskyttelsesmidler.
Dårlige hydrologiske forhold for grundvandsafhængige naturområder. Tilkastning og fjernelse af grøfter og dræn.
Manglende viden om biodiversitetens forekomst og udvikling.  Registreringer af forekomsterne i naturen så grundlaget for arbejdet med naturen er relevant og opdateret.