Regler vedr. børnepasning
-
Børn bliver anvist plads efter ansøgningsdato og pasningsgarantidato. Anvisningen sker under hensyntagen til, at børnesammensætningen i institutionen (enhed) eller hos den enkelte dagplejer ikke må overstige 30% børn med andet modersmål end dansk. Vuggestuen Skjoldgården er undtaget.
-
Forældres pasningsønske søges opfyldt. Børn passes som hovedregel i eget skoledistrikt/område.
- Der er søskendefordel for børn, der har søskende indskrevet i institution eller dagpleje, når følgende forhold er opfyldt:
- Når barnet står blandt de tre første på venteliste til institutionen eller der er en ledig plads i dagplejehjemmet.
- At søskende har samme bopæl, og de kan være indskrevet i samme institution i en periode på minimum 3. mdr.
- Søskendefordel vægter højere end modersmålskriteriet, når et søskendebarn er blandt de tre første på ventelisten.
-
Er du tilflytter til kommunen, kan du medflytte dit barns anciennitet fra tidligere bopælskommmune inden tilflytningen (indsend dokumentation). Når du er tilflyttet kommunen, ophører anciennitetsfordelen.
-
Børn med særlige pædagogiske eller sociale behov kan efter en individuel vurdering anvises plads før andre børn. Der skal medsendes dokumentation fra relevante fagpersoner, når en sag skal vurderes. Sagen fremsendes til: borgerservice@holstebro.dk att.: Pladsanvisningen.
-
Dispensationsmuligheder fra dagpleje til vuggestue efter 2 år pga. ekstraordinære vilkår i dagplejen.
-
Kriterier:
-
Periode: Inden for det seneste år.
-
Antal skift i dagplejen: Minimum 8. Med antallet af skift forstås: forskellige personer i alt: faste dagplejere og forskellige gæstedagplejere. Forældrevalgte skift tæller ikke med i opgørelsen.
-
Forældre skal ønske at skifte til en vuggestueplads og skriftligt anmode dagplejen herom.
-
Dispensationen giver ret til en ledig vuggestueplads i kommunen, på det tidspunkt hvor der dispenseres. Hvis forældrene afslår den anviste plads, forbliver barnet i dagplejen.
-
Hvis der er mindre end tre måneder tilbage af vuggestueperioden, kan der ikke dispenseres.
-
Der kan ikke flyttes til anden vuggestueplads, efter at barnet er fyldt 2 år. (Gældende anvisningskriterier)
-
- Dispensationsmuligheder efter 2 år for flytning fra vuggestueplads i forbindelse med flytning til et nyt skoledistrikt, hvis der er en ledig plads, efter månedens anvisning. Kontakt Pladsanvisningen.
Nedenstående angiver indenfor hvilken alderstrin dit barn kan optages i de forskellige dagtilbud, når dit barn ikke har en plads i dagpleje eller institution.
-
Integreret vuggestueafsnit og vuggestue: 6 mdr. til 2 år
-
Tilflytterbørn i alderen 2-3 år kan såfremt der er en ledig vuggestueplads på tilflytningstidspunktet til Holstebro Kommune anvises en vuggestueplads.
-
-
Dagpleje: 6 mdr. til 3 år
-
Børnehaver og børnehaveafsnit i integrerede institutioner: fra 3 år til og med 5 år
-
Skolefritidsordning (SFO): 1 fra 0. kl. - 2. kl.
-
Skolefritidsordning (SFO): 2 fra 3. kl. - 4. kl.
-
Skolefritidsordning (SFO): 2 for børn med særlige behov efter ansøgning fra 5. kl. til og med 7 kl.
Er dit barn allerede optaget i plads f.eks. i dagpleje eller institution og du ønsker at dit barn skal flytte plads kan du læse om dine muligheder på siden:
Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v.
Reglerne er revideret i Børne- og Familieudvalget den 14. december 2023. Reglerne er gældende fra d. 1. januar 2024.
Regler for opskrivning
- Skriv dit barn op til pasning så tidligt som muligt, da din ansøgningsdato har betydning for dit barns placering på ventelisten og, hvornår dit barn tilbydes en plads.
- Du kan få pasningsgaranti 3 måneder efter, at dit barn er skrevet op, eller senere hvis du ønsker det. Pasningsgaranti gives tidligst, fra dit barn er 26 uger og indtil barnets skolealder.
- Ved opskrivning kan du vælge 3 ønsker i prioriteret rækkefølge blandt institutioner og dagplejehjem. Du kan ændre i din prioriterede rækkefølge, det får ingen betydning for din ansøgningsdato.
- Skriver du op til nye pasningsønsker, får du en ny ansøgningsdato for de nye ønsker.
- Er du tilflytter til kommunen, kan du medflytte dit barns anciennitet fra tidligere bopælskommune.
- Du skal skrive dit barn op til pasning via Digital Pladsanvisning. Du kan gøre det fra Holstebro Kommunes hjemmeside eller Borger.dk.
- Vi bestræber os på at sende dig et tilbudsbrev senest en måned før, vi kan tilbyde dit barn en plads.
Pasningsgaranti
Med pasningsgaranti:
- Vi sikrer dig pasning til dit barn senest til din pasningsgarantidato.
- Pasningsgarantien gælder en alderssvarende dagtilbudsplads i hele kommunen. Pasningsgarantien gælder ikke i en bestemt institution/dagpleje eller i et bestemt skoledistrikt/område.
- Vi tilbyder dig den institution/dagpleje du ønsker til dit barn, hvis det er muligt.
- Dit barn har ret til at beholde pladsen på venteliste til den ønskede plads, hvis dit barn ikke får det ønskede pasningstilbud. Dit barn står fortsat på ventelisten fra ansøgningsdatoen, og vi tilbyder dig ønskepladsen til dit barn, når det bliver dit barns tur.
Uden pasningsgaranti:
- Ønsker du dit barn optaget i én bestemt institution/dagpleje, har du ingen pasningsgaranti.
- Vi tilbyder dig den plads, du ønsker til dit barn, når det bliver dit barns tur.
Pasningsmuligheder
Holstebro Kommune tilbyder forskellige pasningsmuligheder. Afhængigt af dit barns alder og de givne muligheder kan du ønske den løsning, der passer bedst til din families behov.
- Dagtilbud: Dagpleje, vuggestue, børnehave, integrerede institutioner.
- Førskolegruppe i skolefritidsordning (SFO)
- Skolefritidsordning (SFO)
- Kommunale tilskudsordninger, hvor du kan vælge andre pasningsmuligheder:
- Privat børnepasning, hvor du selv kan ansætte eller benytte en privat børnepasser.
- Pasning af egne børn.
- Optagelse i en privat institution.
- Pasning i en anden kommune.
- Kombinationstilbud: Deltidsplads i et dagtilbud samt et tilskud til fleksibel pasning. Det er et tilbud til forældre der kan dokumentere behov for pasning, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.
Hel- og deltidspladser
Dagpleje
- Heltidsplads 48 timer ugentlig.
- Deltidsplads 30 timer ugentlig til børn af forældre på barsels- eller forældreorlov efter ansøgning.
Institutioner (dagtilbud)
- Heltidsplads 50,5 timer ugentlig.
- Deltidsplads 35 timer ugentlig. Opskrivning skal ske i institutionen, når barnet er optaget.
- Deltidsplads 30 timer ugentlig til børn af forældre på barsels- eller forældreorlov efter ansøgning.
Førskole i SFO i perioden 1. maj – 31. juli
- Heltidsplads 51,5 timer ugentlig.
Skolefritidsordning (SFO) Børnehaveklasse - 4. klasse
- Heltidsplads: skoledage 6.30-17.00, fredag 6.30-16.00 og skolefridage 6.30 - 17.00.
- Eftermiddagsplads: skoledage 14.00-17.00, fredag 14.00-16.00 og skolefridage 8.00-17.00.
- Morgenplads: 06.30-08.00.
-
Du kan selv ændre dit barns pladstype via den digitale pladsanvisning.
Lokale forskelle i institutionernes åbningstid
Åbningstiden kan være forskellig i de enkelte institutioner og de enkelte dagplejehjem.
Det er den enkelte institutions bestyrelse, der godkender åbningstiden inden for de rammer, der er fastsat i kommunen. Åbningstiden for de enkelte pladstyper i SFO er tilpasset den enkelte skoles starttidspunkt.
Orlovsmulighed i dagtilbud (Børneorlov)
Særlige situationer giver mulighed for at søge om midlertidig orlov for børn, der er optaget i dagtilbud. Det betyder, at du kan tage dit barn ud af institutionen og være sikker på at få plads dér igen. Er dit barn optaget i dagplejen er du sikret en plads i dagplejen, dog ikke i samme dagplejehjem.
Fordeling af pladserne
- Børn bliver anvist plads efter ansøgningsdato og pasningsgarantidato.
Forældres pasningsønske søges opfyldt. Børn passes som hovedregel i eget skoledistrikt/område. - Der er søskendefordel for børn der har søskende indskrevet i institution eller dagpleje når følgende forhold er opfyldt:
- Når barnet står blandt de tre første på venteliste til institutionen eller der er en ledig plads i dagplejehjemmet.
- At søskende har samme bopæl og de kan være indskrevet i samme institution i en periode på minimum 3 mdr.
- Børn der tilflytter kommunen anvises plads efter medbragt anciennitet (ansøgningsdato fra tidligere bopælskommune).
- Børn med særlige pædagogiske eller sociale behov kan efter en individuel vurdering anvises plads før andre børn. Der skal medsendes dokumentation fra relevante fagpersoner, når en sag skal vurderes. Sagen fremsendes til: borgerservice@holstebro.dk
Alderstrin ved optagelse i forskellige dagtilbud
Hvilket dagtilbud, vi kan tilbyde til dit barn, er afhængigt af, hvilken alder dit barn har når det tilbydes plads. Dit barn har følgende muligheder for optagelse:
- Integreret vuggestueafsnit og vuggestue: 6 mdr. til 2 år
- Tilflytterbørn i alderen 2-3 år kan såfremt der er en ledig vuggestueplads på tilflytningstidspunktet til Holstebro Kommune anvises en vuggestueplads.
- Dagpleje: 6 mdr. til 3 år.
- Øvrige børnehaver og børnehaveafsnit i integrerede institutioner: fra 3 år til og med 5 år.
- Skolefritidsordning (SFO) fra Børnehaveklasse - 4. kl.
- Skolefritidsordning (SFO) for børn med særlige behov efter ansøgning fra 5. kl. til og med 7 kl.
Optagelse og overgang til anden plads i kommunale dagtilbud og SFO
- Dit barn anvises plads i børnehave den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Har barnet særlige behov, der skal tages hensyn til, skal der ske en vurdering, senest når barnet er 2 år og 9 mdr.
- Er dit barn optaget i en integreret institution, sker oprykning automatisk den 1. den måned, hvor dit barn fylder 3 år.
- Dagtilbud ophører d. 30.april det år, hvor barnet starter i skole. Barnet der er kommende skolebarn, oprykkes automatisk i en kommunal SFO-førskolegruppe d. 1. maj. Vælger du en privat skole til dit kommende skolebarn, skal det udmeldes af dagtilbud d. 30.april.
- Dit barn kan optages i SFO fra den 1. august det år hvor barnet starter i skole.
Accept af plads
- Tilbud om plads til dit barn fremsendes som digital post til dig.
- Tilbuddet skal accepteres eller afvises hurtigst muligt via den digitale pladsanvisning. Dit barn har ret til at beholde pladsen på venteliste til den ønskede plads, hvis dit barn ikke får det ønskede pasningstilbud. Dit barn står fortsat på ventelisten fra ansøgningsdatoen, og vi tilbyder dig ønskepladsen til dit barn, når det bliver dit barns tur.
- Accept eller afslag skal gives senest 5 hverdage fra modtagelsen af tilbuddet.
- Modtager Pladsanvisningen ikke svar inden fristens udløb, betragtes tilbuddet som afslået, og pladsen kan blive tilbudt et andet barn. Dit barns behovsdato vil blive rykket til efterfølgende måned.
- Pladsen skal opsiges med 1 måneds varsel, til den 1. eller 16. i måneden.
- Du skal udmelde dit barn via Digital Pladsanvisning, når dit barn ikke længere skal passes i et dagtilbud, SFO eller Juniorklub.
- Barnet skal ikke meldes ud, når barnet rykker op fra et kommunalt dagtilbud til et andet kommunalt dagtilbud.
- Barnet udmeldes automatisk efter SFO-førskoleperioden.
- Du skal udmelde dit barn, hvis det er optaget i en kommunal dagpleje/institution, og du ønsker at benytte en tilskudsordning til f.eks. privat pasning eller pasning af eget barn.
- Du skal udmelde dit barn af det kommunale dagtilbud, hvis du ønsker at benytte et privat dagtilbud eller et SFO-førskoletilbud på en privat skole.
- Du skal udmelde dit barn hvis du flytter til en anden kommune.
De reviderede regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v. er gældende fra den 1. januar 2024.
Borgerservice
Pladsanvisning
lock Send Digital Post (borger)lock Send Digital Post (virksomhed)
mail Send sikker besked
phone 96117575
Kirkestræde 11
7500 Holstebro