Mennesker vil mødes

Siden fritidslivet for alvor tog fart i 1960’erne i Danmark, er der opstået adskillige forskelligartede faciliteter til fritidslivets dyrkelse med eller uden kommunal støtte. Bl.a. opstod der en decideret ”hal-bevægelse” i 1980’erne, hvor stort set hvert lokalsamfund fik etableret en idrætshal. Byernes tidligere mødested i form af f.eks. skole og/eller forsamlingshus blev suppleret med et mødested for de, der gerne ville dyrke idrætsaktiviteter i deres fritid.

Denne udvikling genkendes i Holstebro Kommune, hvor vi i dag har rigtig mange traditionelle idrætshaller fordelt på stort set alle lokalsamfund og i centerbyerne. Både den demografiske udvikling og samfundsudviklingen har ændret grundlaget for idrætsanlæggene siden etableringen, og i dag ser vi en udvikling, hvor idrætsanlæggene ofte er det sidste fysiske mødested i lokalsamfundene. Undersøgelser og udsagn fra lokale brugere viser, at borgerne stadig efterspørger det attraktive lokale mødested. Det fysiske møde er ikke gået at mode, men der efterspørges moderne og fleksible fysiske rammer og funktioner, og derfor skal de nuværende fysiske rammer måske gentænkes. Ligesom de fysiske mødesteder i 1980’erne blev suppleret med idrætshaller, er tiden inde til i 2020’erne at gentænke rammerne til det fysiske mødested til fritidslivets dyrkelse i Holstebro Kommune.

Fodbold fitness

Konklusioner fra facilitetsanalysen

  • Der er i dag etableret et tilstrækkeligt antal traditionelle fritidsfaciliteter i Holstebro Kommune til at dække behovet for idrætsaktiviteter i borgernes fritid. Med traditionelle fritidsfaciliteter menes ”idrætshal”/”20x40-hal” samt græsbaner til bl.a. fodbold.
  • Det kan være en ambition at minimere antallet af mødesteder i et givent lokalsamfund, men samtidig give de tilbageblivende mødesteder mere liv og kraft.
  • Idrætsfaciliteterne – herunder især idrætshaller i mindre bysamfund – har vanskeligt ved at leve af folkeoplysende aktiviteter alene. De skal leve af at skabe et samlingspunkt for mange forskellige mennesker ved at kunne huse mange forskellige typer af aktiviteter – både i og uden for det traditionelle foreningsliv.
  • Brugerne og borgerne efterspørger indbydende og åbne mødesteder i forbindelse med faciliteterne, hvor de dyrker deres fritidsinteresse. Dette gør sig gældende såvel udendørs som indendørs.
  • Brugerne, borgerne og især de frivillige i foreningslivet efterspørger et større overblik over tilgængelige lokaler til fritids- og idrætsaktiviteter samt en lettere booking eller reserveringsmulighed af fritidsfaciliteterne.
  • Det opfattes som problematisk, at ejerforholdet (kommunal/selvejende) gør, at der er lokale forskelle på, hvilke typer aktiviteter – udover de folkeoplysende – der kan være i en idrætsfacilitet.

Mulige handlinger

1.a
En ny tilskudsmodel med fokus på at skabe incitamenter for en bedre udnyttelse af faciliteten – også aktiviteter, der ligger uden for de aktiviteter, som faciliteten er bygget – med særlig fokus på at hente sociale gevinster

1.b
I forbindelse med renovering af faciliteter bør der tænkes i at skabe mulighed for fleksibel/multifunktionel anvendelse af faciliteten, således at den kan anvendes til flere formål og til nye målgrupper. Man bør således også tænke på at ”aktivere” evt. spildplads (mødelokaler, gangarealer m.m.).

1.c
For at skabe mere overblik og større synlighed for borgere, brugere og foreningsledere etableres elektronisk og online booking af alle de lokaler, som støttes økonomisk af Holstebro Kommune. Dette gør sig gældende for både kommunalt ejede lokaler og lokaler beliggende i selvejende faciliteter, som samarbejder med Holstebro Kommune om foreningernes brug af facilitetens lokaler.