1 Visions- og gruppedannelse
Vision
Visionen er vigtigt, når man går ind i et bofællesskab. Der er både sociale, økonomiske og praktiske dimensioner ved bofællesskaber, som selvfølgelig hænger tæt sammen. Hvad er det man gerne vil være fælles om og til hvilken grad?
Visionen er den 'lim' som skaber sammenhængskraft når man er ved at forme sit bofællesskab og i dagligdagen, når bofællesskabet er etableret.
Værdier
Hvilke værdier og ønsker en vision afspejler er afgørende for hvem der ønsker og kan indgå i bofællesskabet. Denne del handler om gruppedannelse og samarbejde i gruppen. Herunder fremdrift igennem de mange og til tider svære beslutninger, dernæst kommunikation og samarbejde i gruppen, så I bevarer den gode energi og dertil ekstern kommunikation, hvis I ønsker flere gruppemedlemmer.
Værdigrundlaget er en afgørende del af visionen. Dialogen om værdiger kan være en længere proces med en række drøftelser og personlige overvejelser over hvilke værdier der er vigtige. Som støtte kan I bruge skalaerne fra Introduktionen, der viser spænd mellem forskellige emner. Hvis man tager udgangspunkt i den "sociale" skala, kan den ene yderlighed være, om man vil være forpligtet på at spise sammen hver eneste dag? Og den anden yderlighed vil være, om man aldrig vil være forpligtet til at deltage i noget fælles arrangement? Ikke blot hvor på skalaen I hver især befinder jer, men også hvor vigtigt et pågældende emne synes for gruppen, er gode indikatorer for, hvad der skal nedfældes som de bærende værdier for fællesskabet.
De geografiske og fysiske overvejelser indgår også i visionen. Drøftelsen går på, hvilke kriterier der skal prioriteres i forhold til beliggenhed. Hvor og hvordan kunne I godt tænke jer at bo sammen og hver for sig? Der kan være mange overvejelser og hensyn, og det kan være nødvendigt at holde sig åben overfor flere muligheder. De fysiske rammer skal understøtte det fælles liv, I drømmer om. Hvilke aktiviteter vil I gerne have plads til? Hvor mange kvadratmeter ønsker I til fælles rum og hvor stort er behovet for private kvadratmeter? Vil I bygge bæredygtigt? Arkitekturen kommer til at udgøre de fysiske rammer, der betinger og faciliterer livet i bofællesskabet. Derfor drøftes, hvordan de fysiske rammer skal understøtte fællesskabets værdier og de individuelle boligdrømme.
Hver især skal I have en tidlig dialog med jeres bank så I er klar til at indgå i en realistisk forventningsafstemning omkring individuel økonomisk formåen og lånemuligheder i henhold til at investere i et fælles projekt. For nogle bofællesskabsgrupper vil det være relevant at definere ejerform allerede i visionsdannelsen. Ejerform er noget der skal tages stilling til på et tidspunkt, men det er ikke bydende nødvendigt at binde sig på denne del i denne fase. Dog er det vigtigt at tale om økonomi for henholdsvis etablering og drift.
Holstebro Kommune vil gerne hjælpe nye grupper i gang med at etablere bofællesskaber.
Kommunen kan give sparring og inspiration til en dagsorden med emner, som hører sig til i de indledende snakke.
- Fortæl om "vores" projekt og "vores" vision i stedet for "min idé".
- Tag på studietur sammen og besøg bofællesskaber, find inspiration og lær.
Mange projekter og initiativer går tabt, fordi processen tager årevis, ofte fordi fællesskabet ikke formår at overkomme uenigheder. Uenigheder vil opstå, når man er mange, der er sammen om noget så vigtigt som at bygge ens hjem! Pas på den gode energi undervejs og få en god indledende snak om, hvordan I gerne vil træffe beslutninger sammen, og hvad I synes vil være retfærdige principper og en god model for jer. Det er trygt, at der er en vedtaget model for, hvordan svære beslutninger tages, når der opstår uenighed i fællesskabet. Hvordan gør I når I er uenige? Hvordan vil I opnå konsensus? Se eksempel på beslutningsmodellen nedenfor.
Der er mange ting som skal drøftes, når man vil bygge og bo i fællesskab, så sørg for at jeres kommunikation ikke bliver for omfattende og tung. Det kan stjæle den gode energi eller virkelyst i fællesskabet. Snak om, hvordan I kommunikerer og bliver hørt. Skriv det ned, så alle er enige om, at det er sådan, I gør.
Samarbejde i gruppen
Alle behøver ikke at være med til alt - og der er ting nogle er bedre til og synes er sjovere end andre. Allerede nu kan I overveje hvad I gerne vil engagere jer mere i - er der fx nogen der har en stor interesse for kommunikation kan de lave en særlig arbejdsgruppe. Arbejdsgrupper efter kompetence og interesse bliver en væsentlig del af jeres organisering både mens I bygger og bor i bofællesskab.
Måske er I allerede en etableret gruppe, som ønsker flere bofæller. Måske står du som individ eller et par, der endnu har til gode at finde en gruppe med enslydende drømme for et fællesskab. Når nye bofæller skal findes, er der grundlæggende tale om to aktiviteter.
1. Opret platform så andre kan opsøge jer:
- Egen hjemmeside i fælleskabets navn
- Facebookgruppe
- Opslag på Bofællesskab.dk
2. Opsøg selv andre fællesskaber og tag kontakt til interessante:
- Facebookgrupper (fx. Bofællesskab::kollektiv)
- Ventelisten hos lignende bofællesskaber (efter anmodning)
Holstebro Kommune vil gerne hjælpe nye grupper i gang med at etablere bofællesskaber.
Kommunen kan give sparring og inspiration til en dagsorden med emner, som hører sig til i de indledende snakke.
I den tidlige begyndelse kan det være godt, at møderne i gruppen holdes på neutral grund. Kommunen kan give sparring på hvor mødet fysisk kan finde sted, og stille egnede lokaler til rådighed.
Ekstern kommunikation
1. Fast nyhedsbrev til maillisten
2. Flyer til fx. den lokale butik
3. Historie til lokalavisen
4. Oplæg på diverse sociale medier
Intern kommunikation
1. Send kun mails til dem, det er relevant for. Spørgsmål rettes til en enkelt person.
2. Er der behov for en afklarende diskussion, tag med til møde i arbejdsgruppen.
3. Undlad at sætte spørgsmålstegn ved beslutninger, der er taget ved et fællesmøde samt at foreslå ting i modstrid med den vedtagne beslutning.
4. Inddrag ikke selv fælles rådgivere og arkitekter. De bliver forvirrede, og det koster mange penge. Fællesskabet skal være enige om, hvad der meldes ud, og hvad der spørges om.