Idræt for børn og voksne med særlige behov

Handicaphåndbold

Idræt og bevægelse for alle

Vi har fokus på at udvikle og understøtte nye foreningstilbud for borgere med fysiske/og eller psykiske handicap.

Vi vil gerne være med til at klæde foreningerne godt på til at kunne tiltrække og fastholde borgere inden for handicapidrætten. Vi tror nemlig på, at idrætten er for alle.

Her på siden kan du se de idrætstiltag, der allerede findes på parasportsområdet, men vi er altid på udkig efter nye foreninger, som kunne tænke sig at etablere idrætstilbud for fysisk og/eller psykisk handicappede.

Mangler jeres aktivitet på oversigten?

Har I et hold, aktivitet eller tiltag, som mangler på siden, må I rigtig gerne gøre os opmærksomme på det via kontaktmulighederne nederst på siden.

Racerunning

Holstebro

Athletikklubben Holstebro tilbyder racerunning for børn, unge og voksne med et fysisk handicap som f.eks. cerebral parese og andre balance- og motoriske problemer. Racerunning er en disciplin indenfor atletikken, hvor man løber med støtte fra en specialbygget 3-hjulet løbecykel uden pedaler (RaceRunner). RaceRunneren kører let og er retningsstabil. Sporten kan både dyrkes af personer, som normalt er kørestolsbrugere og de, som kan gå uden hjælpemidler.

Athletikklubben Holstebro

Håndbold - Lykkeliga - børn

Vemb FS

Har du et barn, som rigtig gerne vil spille håndbold, men har nogle særlige behov eller et udviklingshandicap, som gør det svært at gå til håndbold på et af de almindelige håndboldhold. Kan du nu tage til Vemb og gå til håndbold på deres Lykkeliga-hold.

Vemb FS - Lykkeliga

Fodbold - FC FRI Special - børn

Nr. Felding & Idom-Råsted

Har du et barn med særlige behov, som ikke helt kan tilgodeses på et af de almindelige fodboldhold for børn? Og kan du heller ikke rigtig find et tilbud, der passer til dit barn? FC FRI er fri for fordomme og grænser, og klubben ønsker at skabe rum til alle. Her er tale om et hold til børn med udfordringer, som ønsker at gå til fodbold lige som deres søskende. Vi lægger vægt på fællesskabet og mindre på fodboldevner.

FC FRI - Special

Håndbold - for voksne udviklingshæmmede

Holstebro

Holstebro Håndbold 90 tilbyder håndbold for voksne udviklingshæmmede. Hvad enten du er nybegynder, let øvet eller trænet, kan du få sved på panden og smil på læben. Spillet stiller både krav til bevægelighed og koordination, men først og fremmest handler det om at have det sjovt på banen og om at møde nye holdkammerater.

Håndbold

Showdown - for blinde og svagsynede

Vinderup

Showdown er et spil for blinde, men det spilles også af en del normaltseende. Dermed er det en af de idrætsgrene, som bygger bro mellem handicappede og ikke-handicappede. Der spilles på et aflangt bord med bander, så bolden bliver på banen. I hver ende af banen er der en mållomme. Spillerne er afblændede, det vil sige, at de bærer sorte briller, så de kun benytter sig af deres hørelse under spillet. På den måde er alle spiller ligestillede, uanset om de er blinde eller ej.

Showdown

Jump4Fun

Vinderup

Sjov og bevægelse for børn i alderen 6-12 år. Har du et barn med særlige behov eller diagnoseudfordringer, der gerne vil bevæge sig, have det sjovt og være en del af et fællesskab? Så er Jump4fun det helt rigtige hold! Her fokuseres der ikke på én bestemt sportsgren, men i stedet på glæden ved bevægelse og det rummelige fællesskab. Her skabes et trygt og sjovt miljø, hvor børnene kan deltage i deres eget tempo og niveau. Her handler det om at få positive oplevelser med fysisk aktivitet gennem leg, motion og samvær – uden konkurrence eller pres. Vinderup Gymnastikforening og Vinderup Håndbold er sammen om at skabe rammerne for Jump4fun-holdet i Vinderup. Kom og vær med til Jump4fun – et trygt sted, hvor alle børn kan bevæge sig, grine og have det sjovt sammen!

Jump4Fun

Bowlingklubben Keglen

Holstebro

Bowlingklubben Keglen udbyder bowling til bevægelses- og udviklingshæmmede. Et spil, som foregår i uformelle rammer, og hvor det gælder om at have det sjovt.

Bowlingklubben Keglen

Cykling for blinde og svagtseende

Holstebro

Vestjysk TandemKlub tilbyder tandemcykling for blinde og svagtseende i Midt- og Vestjylland. Ved hjælp af seende "Piloter" får blinde og svagsynede (kaldet "Bagsmækkere") mulighed for at komme ud at få frisk luft og motion.

Cykling

Rehab Golf

Holstebro

Rehab golf er et tilbud til personer med et fysisk eller aldersbetinget handicap. Det giver personer med et fysisk handicap eller kronisk sygdom, muligheden for at spille golf. Golf er en sport for alle, også for dem med fysiske udfordringer, hvis forholdene bliver lagt til rette. Flere af spillerne kan kun benytte en arm, men dette er ingen hindring. Ved nedsat gangfunktion kan køretøj være nødvendigt.

Rehab Golf

CP Trampolin - børn med Cerebral Parese

Holstebro

CP Trampolin er et hold for dig, som har et barn med særlige behov, men som stadig ønsker at gå til en sport. Dit barn kommer til at være sammen med andre børn, som også har særlige behov, og dit barn kommer derfor ikke til at være uden for fællesskabet. At springe i stortrampolin er sundt, og især godt for børn med cerebral parese, da det hjælper med at styrke deres balance, opbygger deres muskler og får pulsen op.

CP Trampolin

Turbokids

Holstebro

Vestjysk Gymnastik Forening tilbyder et hold for børn i alderen 7-12 år med ADHD, hvor der er fokus på rummelighed og højt til loftet, med plads til alle!

Turbokids

Jump4Fun

Ulfborg

Vil du være med i et fællesskab med andre børn og unge i alderen 6-12 år? Så er Jump4fun hos Ulfborg IF lige noget for dig. Her er fokus på trivsel og bevægelse på en sjov måde. Der er fokus på det enkelte barn på holdet. Bevægelsesglæde i sjov træning, sammenhold, øget trivsel men vigtigst, at der er plads til at være DIG. Du skal ikke kunne noget i forvejen. Der arbejdes målrettet på øget trivsel, styrket selvværd og større bevægelsesglæde.

Jump4Fun

Jump4Fun

Vinderup

Sjov og bevægelse for børn i alderen 6-12 år. Har du et barn med særlige behov eller diagnoseudfordringer, der gerne vil bevæge sig, have det sjovt og være en del af et fællesskab? Så er Jump4fun det helt rigtige hold! Her fokuseres der ikke på én bestemt sportsgren, men i stedet på glæden ved bevægelse og det rummelige fællesskab. Her skabes et trygt og sjovt miljø, hvor børnene kan deltage i deres eget tempo og niveau. Her handler det om at få positive oplevelser med fysisk aktivitet gennem leg, motion og samvær – uden konkurrence eller pres. Vinderup Gymnastikforening og Vinderup Håndbold er sammen om at skabe rammerne for Jump4fun-holdet i Vinderup. Kom og vær med til Jump4fun – et trygt sted, hvor alle børn kan bevæge sig, grine og have det sjovt sammen!

Jump4Fun

Aktivitet, motion og dans for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne

Sevel

Aktiviteterne er opvarmning, cykel og steptræning, balance træning, stole boldspil, faldskærmsaktivitet, badminton, boccia, sanglege og dans. Fællesspisning og fællessang i kantinen.

Sevel-Mogenstrup Idrætsforening

Skydning for fysisk handicappede og andre særlige behov

Vinderup

Handicapidrætsforeningen Olympia fra Struer gør det muligt for børn og voksne i alle aldersgrupper med et fysisk handicap eller andet særligt behov, at gå til skydning i Vinderup Hallerne.

Olympia, Struer

Flyvefisk Special - for børn

Holstebro

Flyvefisk Special er et tilbud om svømning for børn med indlæringsvanskeligheder og mindre handicap. Her gælder det om at have det sjovt og at få motion - og så lærer man svømning i det omfang, man kan og har lyst. Hvis der er behov for det, må en forælder eller voksen hjælper svømme sammen med barnet uden beregning. Undervisning og træning foregår i den lave ende at det store bassin (120 cm dybde).

Flyvefisk Special

VG Hajerne - for børn

Vinderup

Vinderup Svømmeklub tilbyder svømmetræning og leg for børn, der har svært ved at overskue store hold. VG Hajerne henvender sig primært til børn med opmærksomheds-forstyrrelser, fx børn inden for autismespektret, børn med ADHD eller børn med ekstra energi. Formålet med dette hold er at give børnene glæde ved vand, svømmemæssige færdigheder, motion og socialt samvær i omgivelser, der tager højde for børnenes udfordringer og individuelle behov. Der bliver i år oprettet flere små hold alt efter tilmelding.

VG Hajerne

Jump 4 Fun

Holstebro

Jump 4 Fun er et hold for børn og unge, hvor vi fokuserer på bevægelsesglæde, godt kammeratskab og fællesskabsfølelse. Målgruppen er børn i alderen 6-16 år, som ikke har fundet deres plads i foreningslivet, har udfordringer med overvægt og/eller har sociale/motoriske udfordringer. På holdet skal vi lege, hygge og have det mega sjovt!

Jump 4 Fun