Idrætsfaciliteter er andet end haller og fodboldbaner

De seneste år er der sket en markant udvikling i borgernes idræts- og motionsvaner. Bevægelsen er sket i retning af selvorganiserede aktiviteter (cykling, løb, fitness) på bekostning af de store og traditionelle holdidrætter. I et facilitetsperspektiv er bevægelsen sket væk fra de traditionelle idrætsfaciliteter (haller, gymnastiksale etc.) og hen i mod fitnessarealer og mindre arealer (yoga), men først og fremmest ser vi en bølge af aktiviteter i naturen og på gader, cykelstier, fortove og veje.

Antallet er løbere, vandrere og cyklister er eksploderet de senere år, og under Corona er udviklingen har bare taget endnu mere til. Holstebro kommune rummer med sin varierede natur mange muligheder for forskellige aktiviteter i naturen.

Ser man på antallet af borgere, der dyrker deres idræt i naturen, så har flere motionsformer overhalet de traditionelle idrætter i haller og på grønne arealer (fodboldbaner). Sammen med fitness er løb, vandring og cykling nogle af de største idrætter blandt voksne, men som nævnt ovenfor sker megen af aktiviteten uden om foreningerne, og derfor kender vi ikke det eksakte antal udøvere.

Ser man historisk på området, så har de største anlægsinvesteringer været på de traditionelle idrætsfaciliteter, og det samme mønster gør sig gældende for de driftsmidler, der er på området. Man kan derfor argumentere for, at der er en ubalance mellem økonomi og antal udøvere i henholdsvis de traditionelle faciliteter og faciliteter i naturen.