Vestjyllands Parkarboret
Et unikt sted med himlen som loft!
I et bynært naturområde gemmer der sig en perle for naturelskere, nemlig et parkarboret. Vestjyllands Parkarboret tæller mere end 400 forskellige arter af træer og buske fra ind- og udland. Arboretet er opdelt i tre områder med træer fra Nordamerika, træer fra Europa og træer fra Asien. Blandt træerne findes en stor samling af forskellige birketræer og paradisæbletræer. Man kan således gå en tur blandt træer fra forskellige verdensdele og suge til sig af forskellige dufte, farver.
I tilknytning til arboretet kan man glæde sig over Nordens Lund og et stort areal af paradisæbletræer (ikke mindst i blomstringstiden).
Hvor: Skovlund, Nybovej 28, 7500 Holstebro
Det danske ord arboret er afledt af det latinske ord for træ.
Vestjyllands Parkarboret
Mere end 400 forskellige arter af træer og buske fra ind- og udland
Praktisk:
- Arboretet er åbent for besøgende alle ugens 7 dage fra solopgang og til solnedgang.
- Hunde må medtages i snor. Midlertidig indhegnet hundeskov findes overfor Arboretet.
- Færdsel sker på eget ansvar, og publikum må - med respekt for planterne - færdes overalt i Arboretet.
- Biler skal parkeres udenfor Arboretet på parkeringspladsen ved Skovlund Nybovej 28, 7500 Holstebro: https://udinaturen.dk/shelter/6408
- Det er ikke tilladt henkaste papir og affald, men mad og drikke må gerne nydes i Arboretet under hensyntagen til naturen og de ansatte.
- Informationsmateriale og kort over Arboretet er under udarbejdelse
Kontaktoplysninger:
Har du lyst til at bidrage med at gøre Vestjyllands Parkarboret og Nordens Lund til et levende sted med plads til forskellige fællesskaber, er du hjertelig velkommen med idéer og arbejdskraft til små som store opgaver.
Henvendelse til Arne Nielsen Tlf. 23269085 – arne.nielsen@youmail.dk