Søer

Blandt kommunens søer findes nogle af Danmarks fineste, hvor især Skørsø og Skånsø bør fremhæves, da de er levested for nogle af de mest sårbare og sjældne undervandsplanter set i et dansk perspektiv.

I nogle søoplande ses en positiv udvikling med reducerede næringsstofbelastninger, hvilket på sigt vil forbedre miljøforholdene i den enkelte sø. En kombination mellem lav næringsstofbelastning og lav afstrømning i 2018 gjorde Stubbergård Sø meget klarvandet i vinteren 2018-2019. En række vådområder til reduktion af fosfor er etableret ved Hellesø, og andre er under etablering i oplandet til bl.a. Skallesø og Flyndersø. 

Langt de fleste af de større søer er i økologisk ubalance, det gælder f.eks. for Skalle Sø, Hellesø, Stubbergård Sø og Flyndersø i oplandet til Karup Å, men også de opstemmede søer Holmgård Sø og Borbjerg Møllesø i Hellegård Å systemet. De er alle prægede af næringsstofudledning fra oplandet via landbrugs¬bidrag, udledning fra spredt bebyggelse, lokale forhold mm. 

I mange søer er der oplagret en stor fosforpulje i søbunden, der frigiver fosfor til søvandet under iltfrie forhold i sommerperioden. Interne fosforpuljer udskyder effekten af reduceret næringsstofbelastning fra omgivelserne. Søerne er blevet påvirket igennem lang tid, og det vil tage tid at retablere disse på ny. 

Holstebro Vandkraftsø har en særlig rekreativ værdi for borgerne i Holstebro og f.eks. den tilknyttede ro- og kajaksport, men giver også udfordringer for Storås dyreliv grundet forringede passageforhold. Spærringen ved Vandkraftværket gør det svært for vandløbsfaunaen at komme forbi søen og reducerer spredningen af den naturlige fauna i Storå.

Undersøgelser viser, at vandtemperaturen i vores søer i gennemsnit er steget 1 grad celsius siden midten af 1980’erne. Det har betydning for, at vi i dag ser algeopblomstringer i det tidlige forår og i vinterperioderne. Algernes vækstsæson forlænges, og det er et tegn på, at de biologiske strukturer ændres.

De seneste undersøgelser giver også anledning til bekymring for Skørsø, da der her ses et væsentligt højere indhold af alger end tidligere, hvilket kan have betydning for søens sårbare og sjældne planter. Denne udvikling bør bremses, så de rene søer med national betydning fastholder en god naturtilstand, herunder at arealanvendelsen på private og kommunale arealer sammentænkes, så den understøtter bevarelsen af søernes høje naturkvalitet. 

Ved at genskabe naturlige hydrologiske forhold omkring søer og sikre, at arealerne forbliver åbne med variation mellem lysåbne arealer enge og rørskove, som periodisk oversvømmes, skabes naturlige overgange til beskyttede naturtyper, og der bidrages til sikring af spredningskorridorer

Udfordring	Mulig løsning
Hovedparten af de større søer er i økologisk ubalance og er alle prægede af næringsstofudledning fra oplandet.	Reduktion af næringsstofbelastningen til de enkelte søoplande. Udnytte lokale muligheder for reduktion af næringsstofbelastningen gennem reducering af tilgroning med træer i de brednære arealer omkring næringsfattige søer.  Indsatser målrettet flokke af rastende fugle, som måger mm
I mange søer er der oplagret en stor fosforpulje i søbunden, der frigiver fosfor til søvandet, når der optræder iltfrie forhold ved søbunden i sommerperioden. Interne fosforpuljer udskyder de positive effekter ved reduceret næringsstofbelastning fra nærområderne.	Der kan i nogle tilfælde søges om statslige midler til forbedring af forholdene i søerne (Vandplanprojekter).
Fastholdelse af naturtilstanden i de rene unikke søer	Mindske de negative påvirkninger fra det nære opland omkring søerne ved:   Genskabelse/fastholdelse af naturlige hydrologiske forhold omkring søerne.  Sikre at arealerne forbliver åbne med variation mellem lysåbne arealer, enge og rørskove, som periodisk oversvømmes, hvorved der også skabes naturlige overgange til beskyttede naturtyper og bidrages til sikring af spredningskorridorer.
Flere indikatorarter, der er til stede ved god økologisk tilstand, er i tilbagegang/truede.	Arbejde for at sikre levesteder og opvækstområder for indikatorarter.