Vandløb

Holstebro kommune er beriget med en stor variation af vandløb.

Her findes både de helt store vandløb, Storå i vest og Karup Å i øst, men også en række af mindre vandløb, hvor de største og naturmæssigt vigtigste løber til Storå fra syd. Det gælder Råsted Lilleå, Idom Å, Gryde Å, Vegen Å og Tvis Å, der alle er naturmæssige perler. Råsted Lilleå og Idom Å er delvist udpeget som Natura 2000 områder.

Området øst for Vinderup er kuperet og de små vandløb har frisk strøm. Helt mod vest ved Nissum Fjord løber vandløbene langsomt i fladt terræn og har ikke de bedste forudsætninger for at opnå en god vandløbskvalitet.

Vandløbene er vigtige levesteder for en rækker insekter, padder, fisk, pattedyr og planter.

Billede
Laks

Laks

Laksen er en indikator for gode gyde- og opvækstmuligheder i vandløbene. Laksen kræver rent vand og gode fysiske forhold og fri passage uden spærringer for at trives. 

Vandranke

Vandranke

Vandranke er tilknyttet Vestjylland og findes på 25 danske lokaliteter. I Holstebro Kommune kendes den på 2-3 lokaliteter.

Vandranke trives bedst, hvor der foretages grødeskæringer, eller hvor der ikke er stor konkurrence fra andre undervandsplanter (Husby Sø, Staby Kast og Afvandingskanal ved Felsted Kog).

Bæveren

Bæveren

Bæveren er med til at skabe variation i landskabet og tilføre vandløbene dødt ved.

Bæverens dæmninger tager faldet ud af de mindre vandløb. Dette får sand til at sedimentere og danner spærringer for vandløbsfaunaen bl.a. ved at stoppe adgangen til opstrømsliggende gydeområder.

Bæveren har bredt sig til store dele af Storå systemet, og det forventes, at bestanden fortsat vil vokse.

Flere års indsatser for at nedbringe mængden af spildevand, fjernelse af spærringer, genslyngninger, udlægning af gydegrus og fokus på skånsom vedligeholdelse har betydet, at mange vandløb har opnået store fysiske forbedringer.  En vigtig løbende indsats er vedligeholdelse af sandfang, okkeranlæg, gydebanker og lignende tiltag, der kræver løbende opmærksomhed for at sikre funktionen.

Fremgangen i laksebestanden i Storå systemet sammen med en forbedring af DVFI (Dansk vandløbsfaunaindeks) i mange vandløb er en konsekvens af de seneste års indsatser for at forbedre forholdene i vandløbene.

På trods af store forbedringer er der dog stadig væsentlige problemstillinger for natur og biodiversitet i vandløbene. Den menneskelige påvirkning er stadig tydelig i mange vandløb, og sandtransport og okkerudvaskning er en udfordring, der kræver løbende fokus. Klimaændringer medfører mere nedbør, og at denne falder mere koncentreret. Derfor opleves der både øget erosion ved de store regnhændelser og lave vandføringer eller udtørring i de tørre perioder. I et naturligt landskab vil vandløbet bruge ådalen til at forsinke vandet i våde perioder og afgive vand i tørre perioder, men en stor del af disse arealer er i dag drænede og dyrkede.

Konkrete udfordringer der knytter sig til vandløbene og mulige løsninger:

Udfordring

Mulig løsning
Lille fysisk variation og udvaskning af okker og sandtransport. Fjernelse af rørlægninger, genslyngning, etablering af naturlig hydrologi og selektiv grødeskæring.
Vandplanter med hurtig genvækst bliver favoriseret ved grødeskæring, dette er med til at reducere artsrigdommen i vandløbene Skyggegivende beplantning, selektiv grødeskæring og reduceret grødeskæring på strækninger med godt fald.
Øget nedbør medvirker til øget erosion og sandtransport i vandløbene.  Tilbageholdelse af vand i oplandet. Sikring af vandløb mod erosion på særligt kritiske steder. Etablering af sandfang. Give vandløbet mulighed for at oversvømme de omkringliggende arealer.
Udtørring i sommerhalvåret er specielt en trussel i de mindre vandløb og er ødelæggende for livet i vandløbet. Fastholde fokus på tilladelser til indvinding af vand, som ofte er øget i perioder med tørke.
Dyrkede lavbundsjorde medvirker til udvaskning af næringsstoffer og fjerner muligheden for udnyttelser af jorden til tilbageholdelse af vand.  Nye støtteordninger åbner mulighed for at udtage lavbundsjorde af drift. 
Bestandsfremgang for beskyttede arter som eksempelvis bæver og skarv kan medføre konflikter i forhold til fx fiskebestandene. Der kan fx arbejdes med lokale forvaltningsplaner der udpeger områder, hvor hhv. den ene eller anden art får plads, og områder hvor andre hensyn vejer tungere.