Serviceniveau for Børne- og Familieområdet

Vi har etableret tværfaglige distriktteams på tværs af skoler, dagtilbud, Videncentret, Sundhedsplejen samt Børne- og Familieområdet . Organisering af distriktteams understøtter et helhedsorienteret og tværprofessionelt samarbejde omkring familien, hvor de fagprofessionelle og barnets/den unges øvrige netværk samarbejder tæt om barnet/den unge. Samarbejdet bygger på et princip om, at det er de fagprofessionelle, der koordinerer samarbejdet omkring barnet/den unge, og der er fokus på, at indsatserne er samstemt med lokale ressourcer i skole, dagtilbud og civilsamfund. Organiseringen understøtter intentioner i Barnets Lov om mere kontinuitet og helhed for barnet/den unge samt styrker den tidlige opsporing og forebyggelse af udfordringer hos børn og unge. 

I Barnets Lov § 1 fremgår det, at særlig støtte til børn, unge og familier skal bidrage til at forebygge sociale problemer samt tilgodese særlige behov, som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau hos barnet/den unge. Derudover er det altid en konkret og individuel socialfaglig vurdering ud fra det enkelte barns eller den enkelte unges behov og forudsætninger, der ligger til grund for vurdering af støtte. Derfor er serviceniveauet vejledende og skal benyttes som pejlemærke for at styrke et ensartet serviceniveau på børne- og familieområdet. 
Den individuelle afgørelse træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn i henhold til Barnets Lov § 10, stk. 2. 
I Barnets Lov er der fokus på, at barnets/den unges perspektiv inddrages i løsningen af familiens udfordringer, samt at forældrene spiller en central rolle og har et ansvar for at sikre barnets/den unges trivsel. Støtte og hjælp jævnfør Barnets Lov fokuserer i langt de fleste tilfælde på at hjælpe forældrene til at understøtte barnets/den unges trivsel og udvikling bedst muligt. 

Familiesektion træffer på baggrund af en konkret og individuel vurdering afgørelse om, hvilken støtte barnet/den unge eller forældre kan modtage. Støtte i relation til bestemmelser i Barnets Lov leveres som udgangspunkt  af Holstebro Kommunes Børne- og Familiehuse. Der kan være særlige hensyn i konkrete sager, der betyder, at andre tilbud afdækkes og benyttes. Dette sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering. 

I Holstebro Kommune understøttes arbejdet med børn og unge i udsatte positioner af både Trivselslinealen og indsatstrappen. Begge redskaber benyttes med baggrund i Social- og Boligstyrelsens anbefalinger.  

Indsatstrappen 

Indsatstrappen skitserer de forskellige trin for iværksættelse af indsatser. Jo længere op ad trappen man bevæger sig, jo mere indgribende er indsatsen for familien, og jo sværere er det for familien at opretholde et  almindeligt hverdagsliv. De bærende principper i benyttelse af indsatstrappen er dels at have fokus på målet om, at en indsats skal bidrage til bevægelse nedad trappen, og dels en bevidsthed om at sætte ind på det rette niveau til en start. 

Se Indsatstrappen længere nede på siden.

I vurderingen af hvad det rette niveau for indsats er, benyttes Trivselslinealen som understøttelse. Vurdering af placering af barnet eller familien på Trivselslinealen har baggrund i en vurdering af risiko- og beskyttelsesfaktorer i og omkring familien. 

Trivselslinealen - en vurdering af bekymringsgraden

Se Trivselslinealen her

	Truet trivsel	Udsat trivsel	Sårbar trivsel	I moderat trivsel	I trivsel
Barnets situation	Barnet/den unge udviser dagligt tegn på truet udvikling.  Barnets adfærd og/eller udsagn er tegn på alvorlig psykisk, fysisk eller social mistrivsel	Barnet/den unge er udsat for en langvarig/ tung belastning og viser tydelige og alvorlige tegn på mistrivsel.	Barnet/den unge viser tegn på mistrivsel i form af psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige reaktioner.	Barnet/den unge er udsat for lette, men konstante belastnin-ger, og viser tegn på mistrivsel. Eller  Barnet/den unge er udsat for en større, men forbigående belastning og viser tegn på mistrivsel.	Barnet/den unge udvikler sig alment, socialt, emotionelt, sprogligt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen.
Tidsperspektiv	Meget langvarig	Langvarigt	Længere varighed	Kortvarigt	Kortvarigt
Handlemuligheder og indsatser	Familiesektionen skal ind¬drages i løsningen og tilrettelæggelsen af indsatsen sammen med skole/dagtilbud og øvrige relevante fagpersoner og sektorer. Barnets/den unges udfordrin¬ger kalder på særlig støtte samt en koordine-ret og tværgående indsats. Forældrene kan have behov for mere intensiv støtte på flere niveauer for at imødekomme barnets/den unges behov.	Familiesektionen skal som udgangspunkt inddrages i løsningen og tilrette¬læggelsen af indsatsen sammen med skole/dagtilbud og øvrige relevante fagpersoner og andre sektorer. Forældrene kan have behov for mere omfattende støtte for at imødekomme barnets/den unges behov.	Skole og dagtilbud skal som udgangspunkt inddrage fagpersoner i et samarbejde om at tilrettelæg¬ge indsatsen og løse udfordringer. Forældrene kan have behov for særlig støtte og vejledning til at imødekomme barnets/den unges behov.	Skole/dagtilbud kan indgå i et samarbejde med øvrige fagpersoner om løsningen af udfordringerne og barnets/den unges behov. Forældrene kan have behov for råd og vejledning fra fagpersoner, der er en del af barnets/den unges hverdag.	Vanskelighederne klares i almensystemet. Skole og dagtilbud justerer den pædagogiske indsats ud fra barnets/den unges behov. Øvrige fagpersoner* kan inddrages til sparring.  Forældre justerer efter barnets/den unges behov.
	Barnet/den unge og familiens udfordringer klares i det dag¬lige rum i de almene tilbud.	Barnet/den unge og familiens udfordringer klares i det dag¬lige rum i de almene tilbud.	Barnet/den unge og familiens udfordringer vil ofte kalde på en tværfaglig sparring og tværfagligt samarbejde for at løse udfordringer .	Barnet/den unge og familiens udfordringer kalder på en specialiseret og koordineret indsats.	Barnet/den unge og familiens udfordringer kalder på en specialiseret og koordineret indsats.

 * Betegnelsen fagpersoner dækker over en bred vifte af professionelle, der kan bidrage med relevant sparring eller indsatser. Eksempler på fagpersoner kan væres AKT-lærer, ressourcepædagog, inklusionsvejleder, sundhedsplejerske, børne- og ungerådgiver, familiekonsulent, psykolog, tale-og hørelærer med flere. 

Trivselslinealen er et dialog- og procesværktøj, hvor en børne- og ungerådgiver sammen med barnet/den unge, familie, netværk og fagprofessionelle i fællesskab definerer de bekymringer og ressourcer, parterne kan have omkring et barn eller en ung samt den trivsel og udvikling, der ønskes. 

Med Trivselslinealen vurderes barnets samlede trivsel ud fra risiko- og beskyttelsesfaktorer både i barnets/den unges omgivelser og hos barnet/den unge. Tidsperspektivet er medtaget i modellen for at sætte fokus på, at varigheden af sagerne skal tilpasses i forhold til behovet i den enkelte sag. Handlemuligheder og indsatser beskriver, hvilke fagpersoner der kan og skal inddrages samt forældrenes rolle og behov for støtte.   

Børne- og ungerådgiveren laver en samlet faglig vurdering ud fra de ressourcer og bekymringer barnet/den unge, forældrene, netværket og andre fagprofessionelle har beskrevet omkring et barn eller en ung, som danner baggrund for, hvilket niveau af støtte barnet/den unge bevilges. Trivselslinealen anvendes derudover til at følge barnets eller den unges progression og til at dokumentere barnets eller den unges trivsel før, under og efter indsatser iværksættes. 

Ved anvendelse af Trivselslinealen kan bekymringsniveauet relatere sig til barnets/den unges trivsel og udvikling på et givent alderstrin eller til forældreomsorgen og forældreevnen. Bekymring kan være både i forhold til adfærden omkring barnet/den unge og forældrenes omsorg. F.eks. kan der være betydelige bekymringer i forhold til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse, hvor forældrene har fuld omsorg og forældreevne. Det modsatte kan også være tilfældet. Dette betyder, at børne- og ungerådgiverens samlede vurdering sker ud fra en konkret vurdering af barnets/den unges konkrete og samlede situation (Socialstyrelsen, 2021). 

Risiko- og beskyttelsesfaktorer  

Børne- og ungerådgiverens samlede vurdering sker ud fra en konkret og individuel vurdering af bekymringer og ressourcer hos barnet/den unge med fokus på risiko- og beskyttelsesfaktorer omkring barnet. Socialstyrelsen definerer risikofaktorer som en fælles betegnelse for forhold, som øger sandsynligheden for, at børn og unge udvikler sociale problemer og andre vanskeligheder. Beskyttelsesfaktorer defineres modsat som forhold, der beskytter børn og unge mod disse risici. Faktorerne knytter sig både til forhold i omgivelserne og de specifikke forhold, der gør sig gældende for den enkelte person (Socialstyrelsen, 2021).

Almene indsatser til alle børn og unge

Almene indsatser leveres af skoler, dagtilbud, Sundhedsplejen, Tandplejen med flere i det daglige arbejde med alle børn og unge. Som udgangspunkt er det tilstrækkeligt med enkelte justeringer af pædagogisk og sundhedsfaglig praksis, lige som forældre, familie og netværk bidrager til løsningen af udfordringer for børn, der generelt vurderes i trivsel. De almene indsatser spiller en rolle for alle børn og unge uanset bekymringsgrad, men kan ikke stå alene, hvis bekymringsgaden stiger.  
Almene indsatser kan suppleres af tilbud i civilsamfundet f.eks. i idrætsforeninger og frivillige organisationer med flere, der understøtter børnefamilier generelt.  

Se Trivselslineal her

Derudover er der mulighed for, at familien kan søge vejledning i Åben anonym rådgivning, jævnfør Barnets Lov §§ 28 og 29. 
På dette niveau vil det også være relevant, at indsatser sættes i værk i samarbejde med Familiehuset, når der er tale om gravide eller familier med børn fra 0-6 år. Civilsamfundsaktører kan ligeledes spille en væsentlig rolle i indsatser. 

Indsatser, der kan iværksættes:

Indsats	§ i Barnets Lov	Omfang og varighed
Åben anonym rådgivning for familier i form af individuelle amtaler med børn/unge eller forældre om familieorienterede udfordringer	§ 28 + § 29	Op til 3 kontakter

Se Trivselslineal her

For gravide og familier med børn mellem 0-6 år er der mulighed for tilbud i Familiehuset, herunder individuelle samtaler, deltagelse i gruppeforløb, netværksskabende aktiviteter med videre. Derudover er det også muligt at få vejledning og støtte via åben anonym rådgivning. 

Følgende indsatser kan iværksættes på baggrund af en konkret og individuel vurdering fra Familiesektionen:   

Indsats	§ i Barnets Lov	Omfang og varighed
Tidligt forebyggende indsatser som udgangspunkt i form af gruppebaserede tilbud, herunder indsatser der skaber øget indsigt i egen barnets/den unges/familiens problemstillinger.	§ 30	Op til 12 kontakter over en periode på 6 mdr.
Rådgivning, undersøgelse og behandling af børn med adfærdsvanskeligheder og deres familie. Som udgangspunkt i form af gruppebaserede tilbud, herunder indsatser der skaber øget indsigt i egen problemstilling.	§ 31	Op til 12 kontakter over en periode på 6 mdr.

Se Trivselslineal her

Støttende indsatser retter sig mod børn, der vurderes i en udsat position jævnfør Trivselslinealen og kan iværksættes på baggrund af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse jævnfør Barnets Lov §§ 19 eller 20. 
Der er ofte tale om længerevarende og alvorlige udfordringer, og familiens udfordringer er komplekse og sammensatte. Barnet/den unge udviser alvorlige tegn på fysisk eller psykisk mistrivsel. Der vil ofte være tale om familier med flere risikofaktorer til stede og begrænsede ressourcer og beskyttelsesfaktorer omkring barnet/den unge/familien. Indsatser skal vurderes i sammenhæng med øvrige indsatser fra skoler, dagtilbud, Sundhedsplejen og Videncentret. 

Der foretages individuelt tilrettelagt opfølgning på indsatser. Indsatser afsluttes, når formålet er opnået, når formålet ikke kan opnås f.eks. pga. manglende samarbejde med barnet/den unge/forældrene eller det vurderes, at anden støtte er mere hensigtsmæssig til at opnå formålet. 

Følgende indsatser iværksættes på baggrund af en konkret og individuel vurdering fra Familiesektionen:   

Indsats	§ i Barnets Lov	Omfang og varighed
Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet i form af onkret, aktiv, anvisende eller kompenserende indsats	§ 32, stk. 1, nr. 2	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Fast Kontaktperson for barn/ung eller familie, der støtter barnet/den unge/familien ved at arbejde med barnets/den unges adfærd og udvikling samt familiens samlede situation	§ 32, stk. 1, nr. 3	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Familiebehandling i form af samtaler og arbejde med samspil, relationer i familien og opdragelsesmetoder. Indsats kan være individuel eller gruppebaseret	§ 32, stk. 1, nr. 5	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Støtteophold i form af ophold for barnet/den unge hos netværk, i plejefamilie eller på børne- og ungehjem i weekender, ferie eller hverdagseftermiddage/aftner.	§ 32, stk. 1, nr. 7	Som udgangspunkt op til 59   døgn årligt
Anden hjælp til formål at yde rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte	§ 32, stk. 1, nr. 8	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet i form af konkret, aktiv, anvisende eler kompenserende indsats	§ 32, stk. 1, nr. 2	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Fast kontaktperson for barn/ung eller familie, der støtter barnet/den unge/familien ved at arbejde med barnets/den unges adfærd og udvikling samt familiens samlede situation	§ 32, stk. 1, nr. 3	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Ungestøtte til unge mellem 18-22 år , der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år i form af fortsat anbringelse udenfor hjemmet på anbringelsesstedet med det formål at sikre en god overgang til voksenlivet.	§ 114, stk. 1, nr. 1
Ungestøtte til unge mellem 18-22 år, der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år i form af fast kontaktperson for at sikre en god overgang til voksenlivet	§ 114, stk. 1, nr. 2	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Ungestøtte til unge mellem 18-22 år, der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år i form af en udslusningsordning på det hidtidige anbringelsessted for at sikre en god overgang til voksenlivet	§ 114, stk. 1, nr. 3
Andre former for ungestøtte til unge mellem 18-22 år, der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år for at sikre en god overgang til voksenlivet	§ 114, stk. 1, nr. 4	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.
Kontaktperson til unge, der var anbragt uden samtykke fra forældre op til det 18. år	§ 115	1-3 kontakter ugentligt som udgangspunkt op til 9 mdr.

Se Trivselslineal her

Der foretages individuelt tilrettelagt opfølgning på indsatser, og indsatser afsluttes, når formålet er opnået, når formålet ikke kan opnås f.eks. pga. manglende samarbejde med barnet/den unge/familien, eller det vurderes, at anden støtte er mere hensigtsmæssig til at opnå formålet. 

Følgende indsatser iværksættes på baggrund af en konkret og individuel vurdering fra Familiesektionen:  

Indsats	§ i Barnets Lov	Omfang og varighed
Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet i form af konkret, aktiv, anvisende eller kompenserende karakter.	§ 32, stk. 1, nr. 2	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Fast Kontaktperson for barn/ung eller familie, der støtter barnet/den unge/familien ved at arbejde med barnets/den unges adfærd og udvikling samt familiens samlede situation	§ 32, stk. 1, nr. 3	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Familiebehandling i form af samtaler og arbejde med samspil, relationer i familien og opdragelsesmetoder. Indsats kan være individuel eller gruppebaseret	§ 32, stk. 1, nr. 5	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Familieanbringelse i form af fast ophold for både forældre og barnet/den unge hos plejefamilie eller på børne- og ungehjem. Valg af anbringelsessted beror pFamilieanbringelse i form af fast ophold for både forældre og barnet/den unge hos plejefamilie eller på børne- og ungehjem. Valg af anbringelsessted beror på konkret individuel vurdering af match mellem godkendt anbringelsessted og barn/ungå konkret individuel vurdering af match mellem godkendt anbringelsessted og barn/ung	§ 32, stk. 1, nr. 6	Som udgangspunkt op til 3 måneder
Støtteophold i form af ophold for barnet/den unge hos netværk, i plejefamilie eller på børne- og ungehjem i weekender, ferie eller hverdagseftermiddage/aftner.	§ 32, stk. 1, nr. 7	Som udgangspunkt op til 59   døgn årligt - kan i særlige tilfælde øges
Anden hjælp til formål at yde rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte	§ 32, stk. 1, nr. 8	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Anbringelse af barnet/den unge med/uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og/eller ung i netværk, plejefamilie eller på børne- og ungehjem. Valg af anbringelsessted beror på konkret individuel vurdering af match mellem godkendt anbringelsessted og barn/ung.	§ 46 & § 47
Støtteperson til forældre ved anbringelse som understøtter forældrenes samarbejde og involvering i barnets liv.	§ 75	1-5 kontakter pr. mdr.
Støttet samvær med anbragt barn/ung i form af understøttelse af kvalitet i samværet.	§ 104, stk 3	Mulighed for op til 4 timers støtte pr. mdr. i udgangspunkt op til 9 mdr.
Ungestøtte til unge mellem 18-22 år , der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år i form af fortsat anbringelse udenfor hjemmet på anbringelsesstedet med det formål at sikre en god overgang til voksenlivet.	§ 114, stk. 1, nr. 1
Ungestøtte til unge mellem 18-22 år, der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år i form af fast kontaktperson for at sikre en god overgang til voksenlivet	§ 114, stk. 1, nr. 2	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Ungestøtte til unge mellem 18-22 år, der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år i form af en udslusningsordning på det hidtidige anbringelsessted for at sikre en god overgang til voksenlivet	§ 114, stk. 1, nr. 3
Andre former for ungestøtte til unge mellem 18-22 år, der var anbragt udenfor hjemmet op til det 18. år for at sikre en god overgang til voksenliveta	§ 114, stk. 1, nr. 4	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Ungestøtte i form af opretholdelse af kontaktperson til den unge op til det 23. år, som har været bevilget en kontaktperson op til det 18. år.	§ 114, stk. 2	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Kontaktperson til unge op til det 23. år, som var anbragt uden samtykke fra forældre op til det 18. år, og som ikke tilbydes opretholdelse af døgnophold.	§ 115, stk. 1,	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Kontaktperson frem til det 19. år til unge, der var anbragt med samtykke op til det 18. år og ikke tilbydes opretholdelse af døgnophold.	§ 115, stk. 2	Mulighed for 4 kontakter ugentligt eller derover som udgangspunkt op til 9 mdr.
Koordinator til ung, der er idømt ungdomssanktion efter straffelovens § 74a med det formål at sikrer sammenhæng i sanktionens faser.	§ 127	Mellem 1-6 kontakter pr. måned.

Se Trivselslineal her

Indsats	§ i Barnets Lov	Omfang og varighed
Rådgivning, vejledning og behandling i forbindelse med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i form af individuel eller gruppebaseret vejledning og behandling, f.eks. psykoedukation.	§ 81, stk. 1	Op til 12 kontakter over 6 mdr
Familievejlederordning, der vejleder om muligheder for støtte indenfor 3 måneder efter funktionsnedsættelsen er konstateret	§ 81, stk.4	1-3 kontakter indenfor 3 mdr.
Hjemmetræning med det formål, at forældre kan hjemmetræne deres børn/unge med funktionsnedsættelse efter metoder, der ikke benyttes i offentlig regi	§ 85	Individuel vurdering af kriterier og behov.
Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en direkte konsekvens af barnets/den unges betydeliglige og varigt nedsatte funktionsevne eller kronisk og langvarig lidelse.	§ 86	Udgifter udover det almindelige, som familier ikke havde haft, hvis barnet/den unge ikke havde nedsat funktionsevne eller kronisk lidelse. Udgifter bevilges med udgangspunkt i kriterier og behov jævnfør interne retningslinjer med konkrete niveauer for merudgifter.
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn/unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller lang-varig lidelse, hvis det er en nødvendig konsekvens, at barnet/den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det passes af én af forældrene.	§ 87	Der kan dækkes tabt arbejdsfortjeneste enten ad hoc i et varierende antal timer eller et fast timeantal ugentligt.
Opretholdt anbringelse i plejefamilie af ung mellem 18-22 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne, der har været anbragt op til det 18. år, hvis det bidrager til en god overgang til voksenlivet.	§ 120
Afløsning eller aflastning på timebasis eller døgnbasis med det formål at aflaste forældrene jf. Lov om Social Service § 84, stk. 1	§ 90, stk. 1, nr. 2	Afløsning: Varierende antal timer ugentligt efter individuel vurdering Aflastning: Op til 59 døgn årligt som udgangspunkt - kan i særlige tilfælde øges.