Foreninger har mulighed for at overnatte på kommunens skoler, så længe overnatningen sker indenfor de fastsatte retningslinjer for udlån af kommunale lokaler, samt at de generelle betingelser for benyttelse af skoler til overnatning overholdes.
Retningslinjer for udlån af kommunale lokaler
Kommunale lokaler udlånes ikke til arrangementer der:
- Ikke følger dansk lovgivning
- Har kommerciel karakter
- Har forkyndende eller hvervende karakter
- Har karakter af private fester
Generelle forhold og betingelser for benyttelse af skoler til overnatning:
- Skolernes faglokaler, såsom skolekøkken, fysik o.s.v. står ikke til rådighed.
- Arrangøren stiller selv personale til rådighed såvel før som efter arrangementet til flytning af inventar m.v. i de benyttede lokaler efter pedellens nærmere anvisning.
- Arrangøren indsender senest 14 dage før arrangementets afholdelse meddelelse om midlertidig overnatning til Holstebro Kommune. Læs mere og indsend her
- Arrangøren etablerer i forbindelse med anvendelse af skolen / skolerne til midlertidig overnatning, fast vågen ronderende brandvagt i tidsrummet kl. 22.00 – 06.00.
- I hele perioden skal der være voksne ledere til stede på skolen for opretholdelse af ro og orden.
- Arrangøren træffer før benyttelsen de nødvendige aftaler om praktiske forhold med skolen og den tekniske serviceleder.
- Nogle skoler har natrengøring – andre har eftermiddagsrengøring. Arrangøren er derfor indforstået med at overtage lokalerne som de er, samt påtager sig under og efter arrangementet selv at sørge for nødvendig renholdelse, således at lokalerne efter arrangementet fremtræder i den stand, som man modtog lokalerne i.
- I forbindelse med tilbagelevering foretages en vurdering af tilsmudsningen samt fejl og mangler. Skønnes det nødvendigt med ekstra rengøring, vil regning herfor blive fremsendt til arrangøren. Aftale om vurdering af behov for ekstra rengøring, kan evt. aftales med Forenede Rengøring v/Betina Mikkelsen tlf. 4076 0291. I tilfælde af evt. ødelagt materiale vil der blive tilsendt erstatningskrav til arrangøren.
- Midlertidige eller lejlighedsvise arrangementer kræver som udgangspunkt ikke tilladelse fra Fødevarestyrelsen, men kontakt for en sikkerheds skyld Fødevarestyrelsen for at høre, om det konkrete arrangement kræver registrering eller autorisation. Fødevareafdeling Herning – tlf.: 7227 6900.
- Arrangøren er indforstået med at betale de med benyttelsen forbundne pedeludgifter. Opgørelse over udgifter vil blive fremsendt.
-
Det understreges, at rygning er forbudt på skolernes områder.
-
Det forventes, at der bliver holdt tilsyn/opsyn under hele arrangementet, så skolens materiel ikke bliver brugt til andet formål, end det er beregnet til, og at man, hvis man møder op på skolen under arrangementet, kan føle sig velkommen på skolen.