Nedklassificering af offentlige veje

Loven kræver, at vejen holdes i god og forsvarlig stand set i forhold til færdslens art og størrelse.

Herudover er det udtrykkeligt fastslået, at pligten også omfatter en pligt til at forsyne vejen med forsvarligt afløb.

Det er vejmyndigheden (kommunen), der bestemmer, hvor meget og hvordan en privat fællesvej skal vedligeholdes.

Hvis det er nødvendigt for at opnå, at en vej er i god og forsvarlig stand, kan vejmyndigheden bestemme, at en vej skal istandsættes, så der sker en forbedring af den.

Ifølge privatvejslovens § 27 skal kommunen godkende anlæg og omlægning af en privat fællesvej.

Kommunen skal sammen med politiet give samtykke til afspærring af vej, forandring af vejens indretning, f.eks. bump eller chikaner. Jf. § 57.

Ifølge privatvejslovens § 61 kan kommunen stille krav til grundejeren om at beskære beplantning på og over en vej. Hvis kravene ikke efterkommes kan kommunen gøre det på grundejerens regning.

Kommunen skal give samtykke til placering af midlertidige eller varige anbringelser af genstande på vejen, eksempelvis skilte. Jf. § 66.

Kommunen giver ledningsejere tilladelse til gravearbejde ved private fællesveje i byer. Jf. § 68. Opdager I fejl og mangler vedr. retablering efter gravearbejde kontakt da venligst ledningsejeren eller Trafik og Park.

Holstebro Kommune opfordrer grundejere til en privat fællesvej at oprette et vejlaug eller en grundejerforening. Hvorvidt det er et vejlaug eller en grundejerforening er underordnet. I de nyere lokalplaner i Holstebro Kommune er der pligt til, at grundejerne er medlem af en grundejerforening. Dette er blandt andet for, at overdrage vedligeholdelsesansvaret fra den enkelte grundejer til en grundejerforening.

I vejlauget vælges nogle personer, som skal varetage opgaverne eller som skal hyre en entreprenør til at varetage opgaverne. Vejlauget sørger blandt andet for renholdelse, glatførebekæmpelse, snerydning og vedligeholdelse af vejarealet og tilhørende afvanding (rendestensbrønde og stikledninger).

I forbindelse med et vejlaug betales der en årlig ydelse til vedligehold af vejarealet, der er samtidig mulighed for, at lave en opsparing til en gennemgribende renovering af vejarealet og den tilhørende afvanding.

Ved oprettelse af vejlaug eller grundejerforeninger hvor der ikke er pligt til det i forhold til f.eks. en lokalplan, vælger mange at få det tinglyst på ejendommen. Således er kommende ejere også pligtige til, at være medlem af vejlauget.

Vejsyn

Såfremt der er uenighed om vedligeholdelse af en privat fællesvej kan kommunen anmodes om at afholde et vejsyn. Kommunen kan afholde vejsynet såfremt vejen ikke er i en god og forsvarlig stand, i forhold til den trafik der er på den.

Uddrag af vejlovens kap. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.

§ 124

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til arealets fremtidige status, når den efter § 15 har bestemt, at en kommunevej skal nedlægges. 

Stk. 2.

Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkort er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom. 

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe endelig beslutning om, hvorvidt en vej skal overgå til privat fællesvej eller privat vej i forbindelse med vejens nedlæggelse som kommunevej, 4 år efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort sin plan herom. Beslutningen skal træffes senest 6 år efter offentliggørelsen. 

Stk. 4.

Opretholdes vejen som privat vej for en enkelt ejendom, pålægger kommunalbestyrelsen ejeren af ejendommen at overtage vejarealet.

Stk. 5.

Opretholdes vejen som privat fællesvej, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvem der fremover skal være ejer af vejarealet, og hvilke ejendomme der skal have vejret til vejen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tinglysning af bestemmelser om vejret og adkomst til vejarealet. 

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens planlagte beslutninger efter stk. 1 og 5 skal offentliggøres. Ejere af ejendomme, der forventes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig høres herom. Meddelelsen og offentliggørelsen skal indeholde oplysning om indholdet af bestemmelserne i stk. 2 og 7. 

Stk. 7.

Planlægges vejen eller dele af denne ikke opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes i medfør af stk. 2. Afviser kommunalbestyrelsen kravet, kan grundejeren kræve, at vejmyndigheden indbringer afgørelsen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 125

 Før en endelig beslutning om, at en kommunevej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej, kan træffes, skal kommunalbestyrelsen ved udfærdigelse af en tilstandsrapport dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen, jf. dog § 126.

Stk. 2.

I forbindelse med høringen efter § 124, stk. 6, 2. pkt., sender kommunalbestyrelsen sin tilstandsrapport, jf. stk. 1, til de ejere af ejendomme, der bliver berørt af beslutningen, med en frist på mindst 8 uger til at fremkomme med indsigelser m.v. mod rapporten. Kommunalbestyrelsen offentliggør samtidig tilstandsrapporten med en tilsvarende frist. 

Stk. 3.

Fastholder kommunalbestyrelsen efter behandling af de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, jf. § 124, at vejen skal nedlægges som kommunevej og overgå til privat fællesvej eller privat vej, udfærdiger den en endelig tilstandsrapport. Kommunalbestyrelsen meddeler sin afgørelse og den endelige tilstandsrapport til parterne i sagen. Kommunalbestyrelsen offentliggør sin afgørelse og den endelige tilstandsrapport. 

Stk. 4.

Transportministeren fastsætter nærmere regler om tilstandsrapporters udformning og indhold m.v. 

§ 126

§ 124, stk. 3, og § 125, stk. 1, kan fraviges ved aftale, når kommunalbestyrelsen og samtlige berørte grundejere er enige herom.

§ 127

Kommunalbestyrelsen råder frit over det nedlagte areal, hvis vejen ikke skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej. 

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for matrikulær berigtigelse af de ændrede ejendomsretlige forhold, i forbindelse med at vejen nedlægges som offentlig vej.

Stk. 3.

Ledningsejere kan ved nedlæggelse af vejarealer kræve, at kommunalbestyrelsen lader en ledningsdeklaration tinglyse på arealet. Ledningsejeren afholder udgifterne forbundet hermed.

§ 128

Foretages der ekspropriation til en vejflytning eller vejomlægning, kan vejmyndigheden i forbindelse med ekspropriationen bestemme, hvad der skal ske med nedlagte vejarealer. 

Vejledning til den endelige tilstandsrapport i forbindelse med nedklassificering