Pensionistcentret Bakkebo
Pensionistcentret Bakkebo
Bakkebo blev renoveret i 2003 og består af 47 plejeboliger, hvoraf der er 5 boliger bliver brugt til midlertidigt ophold.
De fleste plejeboliger er velindrettede to-rums boliger med entre/køkken, stue soveværelse og rummelige badeværelser, samt adgang til en lille terrasse eller gårdhave, - alle boliger er beliggende i stueplan.
De midlertidige pladser er et-rums boliger med the-køkken og eget badeværelse, ligesom enkelte boliger i vores tætte plejemiljø også er et-rums boliger med tilhørende sansehave.
Centret har et tæt samarbejde med Det gode Køkken, som har en produktionsenhed på Bakkebo og leverer maden hertil. Man kan vælge at spise sine måltider sammen med de øvrige beboere i mindre grupper.
På Bakkebo prioriteres hverdagslivet højt, - og her er selvbestemmelse, medbestemmelse og valgfrihed centrale værdier i de rammer, der skabes omkring borgeren.
Det er vores målsætning at skabe et tillidsfuldt miljø, der er præget af ligeværdighed og respekt for det enkelte menneske, - og i den sammenhæng ønsker vi, at etablere et nært samarbejde mellem beboere, familie og personale, til gavn og glæde for den enkeltes hverdag.
8 plejecenter har en bestyrelse nedsat, som skal være med til at forme de værdier,
- der skaber trivsel for beboerne,
- et godt arbejdsmiljø for de ansatte og
- et inkluderende miljø for pårørende og frivillige.
Bestyrelsesmedlemmerne er nu valgt på de 8 plejecentre, og en oversigt over valgte medlemmer, kan du se på siden om medlemmer.
Der bliver udarbejdet et referat efter hvert møde - disse kan du læse på siden - Referater fra bestyrelsesmøder.
Ønsker du at læse mere om, hvad en bestyrelse arbejder med, kan du læse mere her: Bestyrelser på plejecentre.
Du er også velkommen til at kontakte de enkelte plejecenter for at få yderligere oplysninger.
Bruger- pårørenderåd
De 2 diakonhjem - Plejecenter Thorshøj og Vinderup Plejehjem har bruger- pårørenderåd. Kontakt plejecentrene, hvis der ønskes yderligere oplysninger.
For at sikre at kvaliteten af plejeboligerne opfylder kravene, føres der tilsyn fra kommunens side og fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du kan læse mere om, hvordan der fører tilsyn med plejeboliger/plejehjem/hjemmepleje i Holstebro Kommune og hvordan/hvornår tilsynene bliver offentliggjorte.
Social og Sundhed
Pensionistcenter Bakkebo
mail sundhed@holstebro.dkphone 96114540
Grønningen 19
7830 Vinderup