Vildere Skov
Holstebro Kommune tilrettelægger skovdriften, så der er gode betingelser for en mere vildtvoksende skov, der rummer mange levesteder for planter, dyr og svampe.
Skovdrift i Holstebro Kommune
Holstebro kommune ejer og drifter ca. 1300 ha skov. Der er flere interesser i denne drift, blandt andet hensynet til biodiversiteten. Dette kommer til udtryk ved lysninger, naturlig hydrologi, urørte arealer med rådne stammer og væltede træer. Virkemidlerne giver en artsrigdom af både fugle, pattedyr, insekter samt planter og svampe. Denne vildere skov arbejder Holstebro kommune hen imod gennem udvikling og registrering af særlig værdifuld natur.
Når du bevæger dig rundt i Holstebro kommunes skove, er det vores ønske at give dig en oplevelse ud over det sædvanlige med masser af fugleliv, dyrespor og spændende indtryk frem for oplevelsen af en, som tidligere, ensartet plantagedrift.
Holstebro Kommune har igennem drift og strategi af skovene et fokus på at bidrage til et bedre klima. Skov optager og fastholder en betragtelig mængde CO2. 1 ha skov optager ca. 11 ton CO2 om året. Det svarer næsten til en persons udledning. 1 ha skov fastholder nemt 200 ton CO2. Når et træ fældes og bringes ind i et byggeri, fastholdes denne CO2 i en længere årrække.
Udtyndingen efter hugst bevirker, at der bliver plads i skoven til nye træer. Disse nye træer er ikke bare kønne at se på. De gør, især i de unge år, med deres tilvækst en særlig tjeneste i klimakampen.
Holstebro kommune ønsker, at det træ, vi producerer, i højest muligt omfang anvendes i Danmark. Det bevirker en mindre klimabelastning i forbindelse med transport og oparbejdning.
Holstebro Kommune har udlagt 150 ha skov til at være ”urørt”. Der arbejdes med en indfasningsperiode for at opnå de bedste forudsætninger for udviklingen af den urørte skov. Urørt skov giver på længere sigt træer i mange forskellige aldre.
I urørt skov bliver det døde træ liggende til naturlig nedbrydning. Herved frigives den opsparede CO2. Det er ikke en fordel for klimaet, men en stor fordel for biodiversiteten. I den urørte skov findes mange nedbrydere i form af insekter, orme og svampe. Lys, vind og vand er også en medvirkende årsag til nedbrydning af træer og blade. Næringsstofferne fra det, som er nedbrudt, siver ned igennem jorden og bliver til næring for de levende træer.
Holstebro Kommune har fået udviklet et piktogram, som fortæller dig, at du er kommet til en urørt skov. Piktogrammet er ved at blive opsat på udvalgte lokaliteter (april 2024).
Ordet biodiversitet dækker over, at der findes mange forskellige arter i den biologiske mangfoldighed. I Holstebro Kommunes skovdrift fremmer vi muligheden for, at mange forskellige hjemmehørende arter kan trives i skoven. Her tænkes både på dyr, insekter, svampe og planter.
Holstebro kommune har certificeret alle skove. I denne certificering er opstillet en række retningslinjer for øget diversitet. Derfor oplever du døde træer, våde områder, myretuer og stor forskellighed overalt hvor du færdes.
I flere af kommunens skove bliver du ledt rundt på afmærkede naturstier.
Skovtur ved Skovlund
En tur til Skovlund byder på en spændende skovoplevelse. Her møder du biodiversitet i mange former. Holstebro har igennem en længere årrække arbejdet for en stor artsrigdom i vores skove. Der er bevidst blevet efterladt døde stammer til naturligt henfald. Billedserien her viser eksempler på denne indsats.
Da et stort nåletræ i januar 2005 bukkede under for stormen fik det lov til at ligge som det faldt. Her, næsten 20 år efter, ser man det henfaldne træ give bolig til et utal af insekter og nedbrydere. Hermed er dette træ blevet en vigtig fødebank for mange fugle. Omkring træet ser man yngre løvtræer som ved dets fald har fundet lys i skoven til at vokse op og blive næste generation. Træet findes bare 60 meter NV for institutionen Skovlund. Det er nu den skal ses, for om 10 år har naturen fjernet de sidste rester.
Med Skovlunds beliggenhed langs Vegen å, samt forskelligartede natur byder skoven på gode levesteder for mange fugle og dyr. I den centrale del af skoven findes et større grævlingekompleks. Ser man bort fra ulven er grævlingen Danmarks største landlevende rovdyr.
