Udover interne og eksterne arrangører står Huset for Kunst og Design selv for udstillinger.
Der kan være tale om en-dags pop-up udstillinger inkl. artisttalk eller længerevarende udstillinger.
Dansk Talentakademis linje for Kunst og Design vil også bruge faciliteterne i undervisningen af de unge talenter på mange forskellige måder.
Huset for Kunst og Design er åbent hver fredag kl. 12-16 samt lørdag og søndag kl. 11-17.
Holstebro Kunstmuseum vil fortsat udstille værker af Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller på samme måde som tidligere. Også Holstebro Kunstforening og Vestjyske Kunstnere vil fortsat udstille i huset.
Det tidligere Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, der ligger i umiddelbar tilknytning til Nørrelandskirken, blev opført i 1971 som en selvstændig afdeling af Holstebro Kunstmuseum.