Du skal skrive dit barn op til pasning via Digital Pladsanvisning eller Borger.dk. Her kan du også se dit barns placering på venteliste, ændre pasningsønsker eller udmelde det. Du kan henvende dig i Borgerservice, hvis du har brug for hjælp.
Skriv dit barn op
Skriv så tidligt som muligt dit barn op til pasning. Du får pasningsgaranti 3 måneder efter, at dit barn er skrevet op, eller senere hvis du ønsker det. Pasningsgaranti gives tidligst, fra dit barn er 26 uger og indtil barnets skolealder.
Pasning til en bestemt dato
Med pasningsgaranti sikrer kommunen dig pasning til dit barn senest til din pasningsgarantidato. Med en pasningsgaranti kan du ikke stille krav om pasning et bestemt sted, i en bestemt pasningsform eller i en bestemt institution. Hvis det er muligt, tilbyder vi dig den plads, du ønsker til dit barn.
Pasning i et bestemt pasningstilbud
Ønsker du dit barn optaget i et bestemt pasningstilbud, f.eks. en bestemt daginstitution, får du ikke garanti fra en bestemt pasningsdato. Borgerservice tilbyder dig den plads, du ønsker til dit barn, når det bliver barnets tur, jævnfør gældende kriterier.
Du får ingen pasningsgaranti.
- Skriv dit barn op til pasning så tidligt som muligt, da din ansøgningsdato har betydning for dit barns placering på ventelisten og hvornår dit barn tilbydes en plads.
- Du kan få pasningsgaranti 3 måneder efter, at dit barn er skrevet op, eller senere hvis du ønsker det. Pasningsgaranti gives tidligst, fra dit barn er 26 uger og indtil barnets skolealder.
- Ved opskrivning kan du vælge 3 ønsker i prioriteret rækkefølge blandt institutioner og dagplejehjem. Du kan ændre i din prioriterede rækkefølge, det får ingen betydning for din ansøgningsdato.
- Skriver du op til nye pasningsønsker, får du en ny ansøgningsdato for de nye ønsker.
- Er du tilflytter til kommunen, kan du medflytte dit barns anciennitet fra tidligere bopælskommune inden tilflytningen (indsend dokumentation). Når du er tilflyttet kommunen, ophører anciennitetsfordelen.
- Du skal skrive dit barn op til pasning via Digital Pladsanvisning. Du kan gøre det fra Holstebro Kommunes hjemmeside eller Borger.dk.
- Vi bestræber os på at sende dig et tilbudsbrev senest en måned før vi kan tilbyde dit barn en plads.
Holstebro Kommune har en bred vifte af pasningsmuligheder, afhængig af dit barns alder. Her kan du læse mere om de forskellige muligheder, der er for de enkelte aldersgrupper
Borgerservice
Pladsanvisning
lock Send Digital Post (borger)lock Send Digital Post (virksomhed)
mail Send sikker besked
phone 96117575
Kirkestræde 11
7500 Holstebro