Databeskyttelse - Videncenter Børn og Unge
Dataansvarlig
Holstebro Kommune er overordnet dataansvarlig for kommunens oplysninger. Kommunen repræsenteres af de enkelte forvaltninger og Familiesektionen er ansvarlig for oplysninger om dig og dit barn når vi behandler din sag.
Når dit barn tilbydes behandling/forløb hos Videncenter Børn og Unge
Ved booking af forsamtale gives samtykke til oprettelse af en sag i vores sagssystem samt indhentelse af oplysninger til brug for vurdering af barnets problematikker og evt. tilbud om behandling.
Hvis der efter screeningssamtale tilbydes behandling, modtager I en samtykkeerklæring til underskrift, inden behandlingen starter.
Mind My Mind-forløb
Vurderes et Mind My Mind-forløb potentielt relevant, vil I blev bedt om at besvare forskellige spørgeskemaer (fx, SDQ, SCAS og MFQ).
I den forbindelse har Videncenter Børn og Unge, enten i forbindelse med forsamtalen eller efterfølgende, brug for oplysninger om:
- Barnets fulde navn og cpr.nr
- Evt. barnets e-mailadresse og mobilnummer (hvis barnet/den unge er fyldt 12 år og uden hjælp kan besvare spørgeskemaerne)
- Forældremyndighedsindehaveres fulde navne og cpr.nr
- Forældremyndighedsindehaveres e-mailadresser og mobilnumre
- Hvilken forælder er primærforælder i relation til forløbet (kun primærforælder modtager spørgeskemaer til besvarelse)
Ovenstående oplysninger bruges til oprettelse og udsendelse af spørgeskemaer i den database, som bruges i forbindelse med Mind My Mind-forløb.
Øvrige indsatser/forløb
Vurderes det potentielt relevant at tilbyde én af de øvrige indsatser under Lettere behandling , vil I modtage invitation til besvarelse af et spørgeskema kaldet SDQ.
Spørgeskemaet udsendes efter oprettelse i database hos BørnUngeLiv (vi oplyser barnets navn og fødselsdato).
Mind My Mind
Vi behandler udelukkende personoplysninger, der stammer fra jeres egne svar på vores spørgeskemaer. Spørgeskemaerne omhandler dit barns trivsel, samt familie- og sociale forhold. Vi behandler også oplysninger i form af videooptagelser af træningen og oplysninger fra Mind My Mind-træneren, om hvilken træning I har modtaget.
Vi behandler dine og dit barns personoplysninger med henblik på at sikre korrekt visitation til og behandling i Mind My Mind. Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger til dette formål er dit samtykke, som vi vil indhente særskilt.
Vi behandler endvidere dine og dit barns personoplysninger til statistik med henblik på kvalitetssikring og -udvikling af Mind My Mind i vores kommune. Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger til dette formål er, at behandlingen sker til statistiske formål, jf. databeskyttelseslovens § 10.
Ved afslutning af forløbet og igen 3 måneder efter vil I blive bedt om at besvare Videncentrets egne evalueringsskemaer. Skemaerne besvares anonymt og bruges til effektmåling og evaluering af de enkelte indsatser/behandlingstilbud.
Øvrige indsatser/forløb
Vi behandler udelukkende personoplysninger, der stammer fra jeres egne svar på vores spørgeskemaer (SDQ). Spørgeskemaerne omhandler dit barns trivsel.
Vi behandler dine og dit barns personoplysninger med henblik på at sikre korrekt visitation til og behandling i et lettere behandlingstilbud
Ved afslutning af forløbet og igen 3 måneder efter, vil I blive bedt om at besvare Videncentrets egne evalueringsskemaer. Skemaerne besvares anonymt og bruges til effektmåling og evaluering af de enkelte indsatser/behandlingstilbud.
Mind My Mind
Personoplysningerne opbevares i 5 år fra dato for indsamling, hvorefter de slettes, medmindre kommunen er forpligtet til efter lovgivningen at opbevare oplysningerne i en længere periode.
Videooptagelser slettes automatisk 6 uger efter upload. Videoer kan efter særskilt samtykke fra forældrene gemmes til undervisningsbrug i ét år.
Øvrige indsatser/forløb
Personoplysningerne opbevares i 5 år fra dato for indsamling, hvorefter de slettes, medmindre kommunen er forpligtet til efter lovgivningen at opbevare oplysningerne i en længere periode.
Mind My Mind
Vi overlader dine og dit barns personoplysninger til den databehandler, der hjælper os med at indsamle og opbevare dine og dit barn personoplysninger sikkert. Vores databehandler i forhold til Mind My Mind er Psykiatrifonden.
Øvrige indsatser/forløb
Vi overlader dit barns personoplysninger til den databehandler, der hjælper os med at indsamle og opbevare dine og dit barns personoplysninger og besvarelser sikkert. Vores databehandler i forhold til Videncentrets øvrige indsatser og tilbud er BørnUngeLiv.
Vi har som kommune også mulighed for at videregive dine anonymiserede oplysninger til tredjeparter til brug for at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, herunder i børn og unges mentale sundhed. Retsgrundlaget for videregivelse af personoplysninger til dette formål er databeskyttelseslovens § 10.
Med aftalen om 10-årsplanen for psykiatri fra september 2022 blev det besluttet at oprette et let tilgængelig tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel i alle kommuner. I forbindelse med Holstebro Kommunes varetagelse af det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel vil kommunen videregive anonymiserede oplysninger til relevante styrelser og aktører på området. Herunder Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, KL og Danske Regioner til brug for status og landsdækkende evaluering.
Mere om databehandling
På holstebro.dk/databeskyttelse kan du se de forskellige områder og læse mere om dine rettigheder og vores håndtering af dine oplysninger.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver
Børn og Unge
Sekretariatet