Borgernes kulturelle rammer

  • Print
  • Forstør tekst

Kunst har en mission … det kan betale sig!

Det har været - og er fortsat - de to grundsynspunkter, som dominerer, når Holstebros massive kultursatsning er til debat.

Siden kulturrevolutionen brød ud i Holstebro i midten af 1960erne, har der været mange og intense debatter, og de har ført til en positiv stemning blandt borgerne.

Naturligvis, fristes man til at sige, har kommunens offensive kulturpolitik og kontante investeringer været i kritikernes søgelys i årenes løb, fordi der er tale om offentlige midler. Men kritikerne har accepteret, at kulturelle tiltag har en mission, fordi de involverer befolkningen – og netop derfor lønner de sig!

Det politiske ønske om at skabe fysiske rammer for kulturelle aktiviteter skulle fra første færd betragtes som en udfordring til borgerne. Et er at bygge skræddersyede faciliteter. Noget andet er at udfylde dem med kulturelle aktiviteter. Det kan kun borgerne.

På den måde er en bred del af befolkningen ”kulturbærende” – både som aktive og som tilskuere.

Artiklen er baseret på bogen ”Bro og by – en folkebog om Holstebro”


keyboard_arrow_up Sidst opdateret 09. juli 2019 af