Social vejviser - Fællesskaber i lokalsamfund og foreninger
I og omkring Holstebro findes en lang række fællesskaber, hvor du kan møde andre omkring interesser eller samvær.
Trivselshuset
Trivselshuset er boligområdet Trekantens beboerhus og tilbyder en lang række aktiviteter for både børn og voksne. Aktiviteterne spænder bredt fra ungdomsklub, kreativ gruppe, lektiehjælp til motionsrum og kvindeaftener.
Find information om åbningstider og aktiviteter på Trivselshusets hjemmeside: Trivselshusets hjemmeside
Adresse: Asagården 55, 7500 Holstebro
Tlf. 30845752
Kultur og Frivillighuset
Hos Kultur og Frivillighuset kan du få viden om foreningslivet i Holstebro Kommune.
På Kultur og Frivillighusets hjemmeside finder du en ”Foreningsvejviser” med information og kontaktoplysninger på foreninger mv. i Holstebro Kommune.
Kultur og Frivillighuset formidler også kontakt til frivillige – f.eks. hjælp til indkøb gennem ”Indkøbsengle” eller IT-hjælp gennem frivillige ”IT venner”.
Kultur og Frivillighuset tilbyder også forskellige selvhjælpsgrupper. F.eks. Skilsmissegruppe, gruppe for mennesker med angst eller depression, gruppe for pårørende til misbrugere mv.
Læs mere om muligheder og aktiviteter i Kultur og Frivillighuset på hjemmesiden: www.kulturogfrivillighuset.dk
Adresse: Nygade 22, 7500 Holstebro
Tlf. 21556946
Foreningsvejviseren
I Foreningsvejviseren finder du et overblik over frivillige social tilbud og foreninger i Holstebro Kommune.
Vejviseren indeholder informationer og kontaktoplysninger. Foreningsvejviseren er udarbejdet af Kultur og Frivillighedshuset – og ligger tilgængelig på deres hjemmeside. kulturogfrivillighuset.dk/forening.
Biblioteket
Biblioteket tilbyder en lang række muligheder ud over udlån af bøger og andet materiale. F.eks. kan du få gratis advokathjælp, deltage i aktiviteter sammen med dine børn, få hjælp til IT, øve dig på dansk i ”Snak dansk caféen” og meget andet.
Adresse: Kirkestræde 13, 7500 Holstebro
Tlf. 96116800
Hjemmeside: www.holstebrobibliotek.dk
Holstebro Sogns Menighedspleje
I kirkerne i og omkring Holstebro foregår en række aktiviteter til formål at skabe fællesskaber og kontakter for enkeltpersoner og grupper i sognet. Bl.a. Åbent spisefællesskab, Søndagshygge og Besøgstjeneste til ensomme.
Fælles for aktiviteterne er samvær og fællesskab.
Slagteriet
På Slagteriet mødes en række fællesskaber, der er mere eller mindre formelt organiserede, og gerne har et stort socialt og netværksbaseret element. På Slagteriet er det muligt at blive en del af en række forskellige interessefællesskaber som samles omkring bl.a. skrivefællesskaber, foto, mad, byhaver, LGBT, musik og gadesport. Det er også muligt at blive frivillig på Slagteriet.
Idræt for Sindet
Idræt for sindet er et foreningstilbud til psykisk sårbare og ensomme, som ønsker at komme i et idrætsfællesskab, hvor der er fokus på at have det dejligt og hyggeligt sammen.
Idræt for sindet er noget for dig, hvis:
- Du ønsker at møde nye mennesker og udbygge dit sociale netværk
- Du kan lide at bevæge dig og há det sjovt samtidig
- Du vil have et afbræk i hverdagens gøremål
- Du vil være med til at skabe den bedste idrætsforening og udvikle motionstilbud
Kontakt:
Har du lyst til at deltage på et af vores holdtilbud skal du kontakte Henriette Madsen, Koordinator for idræt for sindet Holstebro.
Mail: henriette.madsen@holstebro.dk
Mobil - du kan ringe eller sms på tlf. 21173140
Læs mere:
På Holstebro Kommunes hjemmeside:
eller vores Facebook side