Afhentning af pas og kørekort

Afhentning af pas og kørekort

Når du har bestilt et nyt pas eller kørekort, får du besked i din Digitale Postkasse, når du kan afhente det i Borgerservice.

Pas skal altid afhentes i Borgerservice, mens kørekort må sendes til din adresse, hvis du i forvejen ikke er i besiddelse af et gyldigt kørekort.  

Hvis en anden afhenter for dig, skal der vises en fuldmagt - den finder du her:
 

Fuldmagt til afhentning af pas eller kørekort (til print)

Hvem afhenter?

Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan pas eller kørekort enten afhentes af dig selv eller en af dine forældre. Der skal fremvises billedlegitimation ved afhentning.

Hvis du er fyldt 18 år, skal du som udgangspunkt selv afhente. Hvis passet eller kørekortet afhentes af en anden, skal der vises en fuldmagt og billedlegitimation.

OBS! Hvis det gamle pas ikke er hullet ved bestilling af nyt pas, eller du har et midlertidigt pas, skal dette medbringes. 

Afhentningssteder

Alle pas og kørekort ligger som hovedregel til afhentning i Borgerservice Holstebro. Ønsker du i stedet at hente det i Borgerservice Ulfborg eller Vinderup, skal dette aftales på forhånd på tlf. 9611 7574.

visibility_off visibility
Kontakt os

Bestil tid i Borgerservice

X i kalenderen

X