Byggegrunde på Tjørnevej, Ryde
Salgspriser inklusiv moms
Tjørnevej
Nr. 1, 725 m2, 76.000 kr.
Nr. 3, 725 m2, 76.000 kr.
Reservér eller køb en grund
Det er muligt at reservere en grund i 4 uger.
Det vil være muligt at forlænge reservationen med 4 uger, såfremt der ikke er andre der er interesseret i grunden.
Det er gratis at reservere en grund.
Du kan ringe på telefon 9611 7504 eller skrive en mail til kommunen@holstebro.dk, hvor du oplyser hvilken grund du ønsker at reservere.
Ved et køb vil Holstebro Kommune sende dig en købsaftale, som du skal underskrive og returnere inden 14 dage.
Et aktivt samfund tæt på naturen
Ryde er en velfungerende landsby tæt på skov og kun fem minutters kørsel fra den smukke Handbjerg Marina.
Landsbyen ligger strategisk godt placeret i forhold til arbejdspladser med Holstebromotorvejen tæt på. Der er i alle retninger en overskuelig afstand til de større byer Holstebro, Skive og Herning.
Der er et rigt foreningsliv for folk i alle aldre med blandt andet idræt, spejder, familieklub, børneklub, teenklub, Indre Mission, seniorklub, musikkens venner og jagtklub.
Derudover er der daginstitution og skole i området.
Om byggegrundene
- Der er ingen lokalplan/byplanvedtægt for området. Der er ikke foretaget nogen jordbundsundersøgelse
- Priserne er inklusive tilslutningsbidrag til kloak
- Priserne er ikke inklusive tilslutningsbidrag til el og til vand
- Der er ikke mulighed for kollektiv varmeforsyning i området