Styrelsesvedtægt for dagtilbud 

Holstebro Kommune har en lovmæssig forpligtigelse til at sikre pasning for alle børn i alderen fra 26 uger og indtil barnets skolestart. Der er pasningsgaranti til et alderssvarende dagtilbud i kommunen, 3 måneder efter at barnet er skrevet op.

Pasning i alderssvarende dagtilbud

Et barn tilbydes en plads i et pasningstilbud, der svarer til barnets alder. Det betyder at:

• Børn i alderen 0-2 år passes i dagpleje eller vuggestue.
• Børn optages i børnehave den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år.

Barnet er skolebarn 1. maj og optages i SFO-førskolegruppe forud for undervisningsstart.
Elever der går i 0. til og med 4. klasse kan optages i skolens skolefritidsordning (SFO) efter behov.

Pasning tilstræbes i eget skoledistrikt

Børn passes som hovedregel i eget skoledistrikt.

De kommunale regler for børnepasning

Kommunen skal fastsætte retningslinjerne for opskrivning og optagelse i dagtilbud ud fra de lokale behov i kommunen.

Ved fastsættelse af retningslinjer kan den enkelte kommune inden for pasningsgarantiens rammer tage hensyn til eksempelvis søskende, sammensætning af børnegruppen, dagtilbuddets geografiske placering og børn med særlige behov.

Barnets forældre har mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud. Ved anvisning af en konkret plads skal kommunen, i det omfang det er muligt, tage hensyn til forældrenes ønsker.

De kommunale regler for opskrivning og optagelse i dagtilbud m.v. fremgår af Regler for børnepasning

Fælles feriepasning, lukkedage og 11. måneders betaling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at antallet af dage med fælles feriepasning og lukkedage tilsammen skal udgøre 5 uger pr. ferieår.

Børne- og Familieudvalget har vedtaget at skal et barn passes, når barnets institution holder ferielukket, vil barnet blive passet hos en dagplejer eller hos den ferieåbne institution barnet hører til.

Ønsker forældrene at gøre brug af 11. måneders forældrebetaling, skal forældrene varsle barnets ferie.

Det kommunale grundlag, der beskriver principper for fælles feriepasning, lukkedage, 11. måneders betaling, ferieåbne institutioner m.v. fremgår af Fælles feriepasning og lukkedage

Antallet af pladser der er til rådighed for børnepasning skal kunne rumme udsving i løbet af året, så antallet af pladser til enhver tid kan sikre pasningsgarantien og imødekomme forældrenes behov og valg.

Udsving i pasningsbehov og optagelse

Væsentlige forhold der har indvirkning på behovet for pladser i dagtilbud og udnyttelse af pladskapaciteten er:

• Udsving i pasningsbehovet affødt af forældres efterspørgsel og valg; Barselslængde, arbejdsmarkedstilknytning, til – og fraflytning, samt forældres valg af tilskud til pasning af egne børn, privat pasning, pasning på tværs af kommunegrænser eller optagelse i private dagtilbud.
• Udsving i optaget af antal børn i løbet af året; Optagelsestidspunktet for de 0-2 årige børn varierer i løbet af året, særligt til januar og august måned er der stor efterspørgsel på pladser. For børnehavebørn er der løbende optag i løbet af året, den måned hvor de fylder 3 år.

Styring af pladser

• Alle pladser i de enkelte institutioner stilles til rådighed for børnepasning gennem hele året.
• Gæstepasning i dagplejen i Idom-Råsted håndteres lokalt ved at dagplejere i fornødent omfang har indskrevet tre børn, så der er to pladser til rådighed for gæstepasning.
• Udnyttelsen af vuggestue- og børnehavepladser i de integrerede institutioner varierer afhængig af den enkelte institutions børnesammensætning.
• Ydre påvirkninger, som til- og afgang i antallet af dagplejere har betydning for antallet af pladser, der kan stilles til rådighed for pasning i dagtilbud.
• Antallet af pladser der er til rådighed for børnepasning i dagtilbud skal kunne rumme optag af en årgang børnehavebørn. Overflytning af kommende skolebørn i SFO-førskole sker en gang årligt til maj, og optaget af den kommende årgang børnehavebørn sker løbende i løbet af året.
• Efterspørgslen af pladser i de enkelte distrikter er varierende og kan ændre sig på sigt. Derfor er det vigtigt, at de fysiske rammer giver mulighed for at veksle pladser mellem aldersgrupperne 0-2 årige og 3-5 årige efter behov.
• Det samlede antal pladser der er til rådighed for nye børn i dagtilbud reguleres med oprettelse af SFO-førskolegrupper 1. maj hvert år. Førskolegrupper i dagtilbudsregi kan eventuelt oprettes tidligere, såfremt mulighederne er der og den samlede anvisningssituation fordrer det.
• Optagelse til børnehave sker normalt d.1 i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Børn kan undtagelsesvis anvises til en børnehaveplads, når barnet er fra 2 år og 10 mdr. i det omfang det er nødvendigt for at sikre opretholdelsen af pasningsgarantien.

Standardkrav til bygningernes kvalitetsniveau

Bygningernes kvalitetsniveau skal leve op til den politiske principbeslutning om standard for nybyggeri og renovering af daginstitutioner fra 2014, der angiver:

• At der i nye institutionsbyggerier til 0-6 årige børn skal beregnes et frit gulvareal på mindst 4,5 m² pr. indskrevet barn i vuggestuer og 3,5 m² pr. indskrevet barn i børnehaver.
  Princippet er i Branchearbejdsmiljørådets vejledning ”Nybyggeri og renovering af daginstitutioner” beskrevet som ”kvalitet B”.
• At der på sigt arbejdes på at tilpasse bygningsmassen og/eller børnetallet, når det er muligt; således at der skabes tilsvarende forhold i eksisterende institutionsbygningsmasse, hvor ovennævnte ikke umiddelbart lader sig gennemføre.
• Ovennævnte er vedtaget med det forbehold, at der til enhver tid kan tages hensyn til særlige lokale forhold.

Børne- og Familieudvalget skal beslutte eller godkende evt. fravigelser fra ”kvalitet B”.

Fleksible pladser til forskellige aldersgrupper

Ved nybyggeri og omforandringer i dagtilbud sikres i videst muligt omfang at de fysiske rammer indrettes, så der kan veksles pladser mellem aldersgrupperne 0-2 årige og 3-5 årige efter behov.

Når der etableres nye dagtilbud eller nye pladser i dagtilbud, sker det med afsæt i ”Masterbeskrivelsen for fleksibelt dagtilbud”.

Kommunalbestyrelsen besluttede fra 2017 en dagtilbudsstruktur, der var tilpasset lokale løsninger i hele kommunen.

Dagtilbudsstrukturen består af: 

• Landsbyordninger
  I en landsbyordning samles skole, SFO og dagtilbud med en fælles ledelse. En landsbyordning har en fællesbestyrelse for skole, SFO og dagtilbud. Landsbyordninger er oprettet efter Folkeskolelovens § 24a.
• Enkeltstående institutioner
  Enkeltstående institutioner er institutioner med egen ledelse og forældrebestyrelse.
• Fællesledede institutioner
  Fællesledede institutioner er flere institutioner med fælles leder og fælles forældrebestyrelse.

Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af dagtilbuddet inden for gældende lovgivning, og indenfor for de mål og rammer, herunder prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat og at sikre forældrene indflydelse på principperne for dagtilbuddets daglige virke.

Mål og rammer, procedure for oprettelse, sammensætning, valg, og forældrebestyrelsens beføjelser er forhold der fremgår af Vedtægt for Forældrebestyrelser i dagtilbud

I organiseringen af ledelse fra 2017 indgår en ny professionel ledelseskonstruktion:

• Enkeltstående institutioner: Ledelse varetages af 1 leder
• Fælles ledede institutioner: Ledelse varetages af leder og viceleder
• Landsbyordninger: Ledelse varetages af leder og viceleder

Organiseringen af ledelse i Dagtilbud og Landsbyordningernes dagtilbudsdel uddelegeres til lokal beslutning i samråd med de enkelte forældrebestyrelser (Byrådet d. 15. juni 2021).

Ledelsespraksis på Dagtilbudsområdet

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2016 rammerne for Ledelsespraksis på dagtilbudsområdet. Den fungerer overordnet som ”paraply” for ledelse i tre spor. I Ledelsespraksis beskrives kernekompetencer, ledelsesopgaver og opgavefordeling på de forskellige ledelsesniveauer. Den hviler på kommunes værdier og politikker, de politiske mål og pejlemærker for rammesætningen; 

Ledelsespraksis sigter mod at:

• skabe de mest effektive løsninger økonomisk og fagligt
• finde løsninger på tværs
• bidrage til udvikling af Dagtilbud i Holstebro Kommune

I de politiske pejlemærker i rammesætningen er der særligt fokus på følgende tre områder: 

• Optimal faglig ledelse og personaleledelse. Lederen skaber rammerne for og igangsætter handlinger, der sikrer drift og udvikling af organisationen. Lederen formår at lede på flere niveauer, og tænker i helheder, sammenhænge og enheder.
• Forældrenes medledelse af dagtilbud. Lederen sikrer, at forældrene får stor indflydelse på børnenes dagligdag i dagtilbuddet. Dette understøttes blandt andet af rammesætningen for forældrebestyrelsernes ansvar og indflydelse i dagtilbuddet.
• Inddragelse af det omkringliggende samfunds ressourcer. Lederen åbner op for samarbejde med det omkringliggende samfund og er med til at skabe et nyt fokus på alternative fællesskaber, hvor f.eks. frivillige medborgere, idræts-, kultur- og foreningsliv inddrages.

Ledelsespraksis udmøntes i lokale løsninger i tre spor:

• Landsbyordninger
• Enkeltstående institutioner
• Fællesledede institutioner

Der er et lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner i alle kommuner i 2024.

Kvalificeret pædagogisk personale i daginstitutioner, er en afgørende forudsætning for, at alle børn trives, lærer, udvikler sig og dannes. Derfor skal der parallelt med indfasningen af minimumsnormeringer sikres mere uddannet personale. Der sigtes mod en uddannelsesdækning på mindst 85% uddannet personale.

Kommunen spiller en afgørende rolle for at skabe rammer for kvaliteten i dagtilbud. Af lovgivningen fremgår, at det er kommunerne, der har ansvaret for at udvikle og drive daginstitutioner og dagpleje i Danmark. Det er derfor en kommunalpolitisk forpligtigelse at tage ansvar for at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet.

Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år sikre at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk.

Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Lovgivningen tydeliggør, hvilket pædagogisk fundament alle dagtilbud skal bygge på for at skabe en tryg og udviklende hverdag for alle børn i dagtilbud. Det handler om at skabe en fælles retning, sprog og forståelse gennem den nye ramme i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde i kommunen og har til formål at sikre øget læring, trivsel, udvikling og dannelse for alle børn. Den nye ramme for den styrkede pædagogiske læreplan bygger videre på de seks læreplanstemaer fra den tidligere læreplan, hvor temaerne er blevet opdateret og udfoldet gennem ny lovgivning. Der er også blevet fastsat to brede pædagogiske læringsmål for hvert tema, der beskriver, hvad det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte i forhold til børns læring, samt et fælles nationalt pædagogisk grundlag for alle dagtilbud.

Kommunalbestyrelsens arbejde med udvikling af dagtilbudsområdet skal tage afsæt i læreplanernes pædagogiske grundlag.

Sprogvurdering og sprogstimulering

Sproglige kompetencer grundlægges tidligt i livet. De har ikke kun betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse; de kan også have betydning for deres skolegang og uddannelsesmuligheder.

Arbejdet i dagtilbud med børns sproglige udvikling tager overordnet afsæt i den pædagogiske læreplan.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogstimulering skal blandt andet tilrettelægges med afsæt i de udfordringer og ressourcer, som er identificeret i sprogvurderingen.

Kommunalt er det politisk besluttet, at alle børn sprogvurderes, når de er 3 år og 5 år.

Kommunale politikker og politisk prioriterede indsatsområder

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af lovgivningen og til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik.

Byrådet har besluttet, at Børne- og Ungepolitikken fra 2019 består af de 6 temaer:

• Tryg opvækst
• Udviklende fællesskaber
• Sammenhæng og helhed
• Selvstændige valg
• Krop og bevægelse
• Kunst og kultur

Børne- og Familieudvalgets målsætning:

I løbet af de næste 2 år vil vi se en stigning i antallet af børn og unge, der oplever sig som en værdifuld del af et eller flere af de fællesskaber, vi tilbyder.

Den kommunale kvalitetsstandard - Fælles Pædagogisk Fundament

Kommunalt besluttede Børne- og Familieudvalget i juni 2020, at Fælles Pædagogisk Fundament skal implementeres i Børn og Unge frem til 2024.

Fælles Pædagogisk Fundament er en kvalitetsstandard, dvs. et minimumskrav og et samtaleværktøj for at tale om og styrke kvaliteten i Børn og Unge i Holstebro Kommune. 

Fælles Pædagogisk Fundament skal bidrage til, at flere børn og unge lykkes. Det skal ske gennem en styrket kvalitet i mødet mellem barn og voksen, i måden vi ser og beskriver børnene, reflekterer over egen praksis og samarbejder om at styrke praksis.

Fundamentet står på Børne- og Unge politikkens 6 temaer og består derudover af seks komponenter:

De tre systematiske komponenter;

• professionel og organisatorisk læring
• mono- og tværfagligt samarbejde
• databaserede beslutninger 

De tre indholdsmæssige komponenter;

• bæredygtige relationer
• klare rammer og forventninger
• livsduelighed

I Dagtilbudslovens § 5 står der, at kommunen skal føre tilsyn med, at kommunens dagtilbud praktiseres i overensstemmelsen med lovgivningen på dagtilbudsområdet og at den ydelse, som dagtilbuddet leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen.

Den generelle tilsynsforpligtelse skal ses i sammenhæng med Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 146. I retssikkerhedsloven § 16 står der, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af dagtilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

I serviceloven § 146 står der at kommunen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.

Tilsynsforpligtelsen på dagtilbudsområdet retter sig mod:

• Det indholdsmæssige i dagtilbuddene (det pædagogiske)
• På hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene
• Økonomiske forhold
• Legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. 

Tilsynsmodel for det pædagogiske tilsyn i dagtilbud

Holstebro Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering. Formålet med det pædagogiske tilsyn i dagtilbud er todelt:

• Tilsynet skal sikre at lovgivningen på dagtilbudsområdet og de rammer og eventuelle prioriterede indsatser som Kommunalbestyrelsen har fastsat overholdes.
• Tilsynet skal fungere som et middel til dialog mellem dagtilbudsområdet og dagtilbuddets bestyrelse, ansatte og ledelse, om den pædagogiske praksis. Tilsynet skal være med til at understøtte udviklingen af den pædagogiske kvalitet på dagtilbudsområdet.

I den kommunale tilsynsmodel for dagtilbud er der beskrevet forhold om lovgrundlaget, hvilke dagtilbud der er omfattet, hvor ofte og hvad der føres tilsyn med, fokus, afrapportering og opfølgning af tilsynet. Det fremgår af Tilsyn i dagtilbud

Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år sikre en politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet.

Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal.

Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation.

Kvalitetsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og Kommunalbestyrelsen. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog.

Den senest udarbejdede kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet fremgår af Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet

Forældretilfredshedsundersøgelse

Der foretages en forældretilfredshedsundersøgelse hver andet år i forbindelse med udarbejdelsen af Holstebro Kommunes og dagtilbuddenes kvalitetsrapporter. Holstebro Kommune ønsker at se på kvaliteten på hele dagtilbudsområdet samt den enkelte vuggestue, børnehave og dagpleje.

Forældretilfredshedsundersøgelsen skal give kommunen et indblik i forældrenes vurdering af det tilbud, som deres barn er optaget i, - hvilke tendenser er der? - er der noget vi kan gøre bedre? - hvordan ser udviklingen ud over tid?

Resultaterne af undersøgelsen bruges til at sætte fokus på udvikling af kvaliteten på hele området og i det enkelte dagtilbud.

Børne- og Familieudvalget har besluttet en ny tildelingsmodel for daginstitutioner gældende fra 2021.

Formålet med tildelingsmodellen:

• Større gennemsigtighed
• Større lokalt råderum
• Mindre detailstyring på kriterier
• Større fleksibilitet i styring og ledelse af ressourcer 

Tildelingskriterier:

• Grundtildelingen dækker et grundbidrag til ledelse. En grundtildeling tildeles til dækning af omkostninger som er uafhængig af daginstitutionens størrelse (antallet af børn).
• Variabel børnerelateret tildeling. Der tildeles et beløb pr. barn indmeldt i pasning. Beløbet der tildeles pr. barn vægtes i forhold til pladstypen. Vægtningen er et udtryk for, at antallet af voksne pr. barn, er forskellig for de enkelte pladstyper.
• Bygningsdrift og kontrakter. Der fastsættes tildeling i forhold til kontrakter samt børneafhængige tildelinger vedrørende: lokaler, rengøring, indvendig vedligeholdelse, udearealer og Fælles IT.
• Puljer. Solidarisk driftssikring og flersprogede børn.
• Særordninger
• Vippeafregning. Budgettildeling på baggrund af forventet børnetal. Budgetregulering ved årets afslutning på baggrund af faktisk indmeldte børn i året.
• Institutionens åbningstid.

Regler for Børnepasning

25. november 2021: Reglerne er revideret i Børne- og Familieudvalget. Reglerne er gældende fra d. 1. december 2021.

Regler vedr. børnepasning

Fælles feriepasning og lukkedage

21. januar 2021: Børne- og Familieudvalget har besluttet at fastholde den nuværende organisering af fælles feriepasning.

Barnets ferie

Forældreindflydelse

19. maj 2021:Byrådet har godkendt vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud.

Vedtægt for Forældrebestyrelser

Tilsyn i dagtilbud

16. januar 2020: Børne- og Familieudvalget har godkendt ny ramme for tilsyn på dagtilbudsområdet.

Tilsyn i dagtilbud

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet

22 september 2021: Byrådet har godkendt kvalitetsrapporten for dagtilbud 2020.

Kvalitetsrapport for dagtilbud