Værdighedspolitik for Sundheds- og Ældreområdet

Selvbestemmelse tager udgangspunkt i det enkelte menneske og det liv den enkelte lever og har levet.

Der er stor forskel på det enkelte individs ønsker, forudsætninger og værdier i livet.

Derfor er det vigtigt at afklare – og respektere – hvad der er vigtigt for den enkelte, at have indflydelse på, når man skal hjælpe et andet menneske i hverdagslivet. Selvbestemmelser er også udtryk for et ansvar for eget liv!

Selvbestemmelse er en central del af værdighed – og medbestemmelse er ikke det samme som selvbestemmelse. Mellem mennesker generelt – og mellem en borger og en hjælper – kan der opstå situationer, hvor det mulige og det værdige i graden af selvbestemmelse og medbestemmelse opfattes forskelligt. Her løses dilemmaer i dialog og med gensidig respekt.

For at bidrage til selvbestemmelse i et værdigt liv vil vi blandt andet understøtte:

• at hver enkelt borger oplever høj grad af selv- og medbestemmelse i hverdagslivet – og i samarbejdet med de professionelle og pårørende/netværk
• at vi grundlæggende tænker og handler ud fra de menneskelige ressourcer, der er til stede i den konkrete situation med henblik på at nå det mål, borgeren har
• at borgerens hjem – når der er behov for forskelligt plejeudstyr og hjælpemidler i hjemmet – indrettes i tæt dialog mellem borgere og medarbejdere
• fritvalgsordninger – mulighed for at borgeren kan prioritere og vælge til og fra blandt de bevilgede pleje- og omsorgsindsatser. Det kan blandt andet dreje sig om:
  • mad og drikke
  • sengetider
  • antal bad om ugen
  • deltagelse i aktiviteter
• at vi inddrager alle eksisterende ressourcer – i bedste medborgerskabsånd
• at der er indført bestyrelser på plejecentrene, og at disse skal arbejde med værdighedspolitikken

Selvbestemmelse er ”at få lov til at være det menneske jeg er ….”
Citat fra deltager i workshop om værdighedspolitik

Den enkelte borgers oplevelse af kvalitet i sundhedsfaglige indsatser afhænger blandt andet af, i hvilken grad alle implicerede parter formår at samarbejde frem mod et fælles mål.

Høj grad af tværfagligt samarbejde og sammenhæng mellem enkeltstående indsatser bidrager til at sikre oplevelsen af høj kvalitet. Når samarbejdet omkring det fælles mål for borgeren lykkes, sikrer vi tryghed og overskuelighed – og oplevelsen af værdighed.

Kvaliteten i de forskellige sundhedsfaglige indsatser er endvidere påvirket af

• tid og rettidighed
• samarbejde
• faglighed, handlekompetencer og vidensdeling
• hvor mange hænder, der er til rådighed
• udstyr og hjælpemidler
• økonomi

For at bidrage til kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i et værdigt liv vil vi blandt andet understøtte:

• at medarbejderne har et nuanceret kendskab til – og handler på – den enkelte borgers ønsker og behov – i forhold til sundhedstilstand, mentale og fysiske ressourcer, pårørende og netværk, aktiviteter mv.
• at medarbejdere har de rette kompetencer til den konkrete opgave frem mod det fælles mål
• god, rettidig og relevant kommunikation – dialog og vidensdeling spiller en central rolle i et hvert samarbejde mellem borger, pårørende/ netværk og professionelle – og professionelle imellem 
• overskuelighed, tryghed og sammenhæng i samarbejdet mellem borger, pårørende/netværk og de professionelle – og mellem professionelle på tværs af organisationer
• brug af velfærdsteknologi i relevant omfang

Det er en meget personlig sag at definere, hvad livskvalitet er.

Det kan kun gøres af det enkelte individ - også når man er kommet i den situation, hvor man har brug for hjælp til at klare sin hverdag.

Livskvalitet kan handle om, at man kan blive ved med at leve det liv, man ønsker og gøre de ting der er vigtige for en – med den hjælp der måtte være nødvendig.

I hjælpen man modtager, er det vigtigt, at der er tid til nærvær, til selvbestemmelse og til medbestemmelse.

Livsstil, sundhed, mental energi og helbred har for mange mennesker betydning for livskvalitet.

Det kan blandt andet dreje sig om den mad, man spiser, at få frisk luft og motion og deltage i sociale sammenhænge. Det er også vigtigt, at der er mulighed for tilvalg og fravalg, så både maden og aktiviteterne afspejler det, der giver den enkelte det bedste liv i den konkrete situation.

For at bidrage til livskvalitet i et værdigt liv vil vi blandt andet understøtte:

• at man kan udforme et ”livstestamente” (digital livshistorie)
• at man kan opretholde sit hverdagsliv med mest mulig selvbestemmelse, selvstændighed og frihed
• at man kan bo og spise hvor man ønsker og med dem man ønsker
• at man kan forblive velsoigneret og klædt som man ønsker
• at man kan få gode oplevelser og deltage i sociale aktiviteter efter eget ønske

”Du kan som kommune ikke skabe livskvalitet – du kan som kommune skabe rammerne”

Citat fra deltager i workshop om værdighedspolitik.

Livets sidste fase afsluttes med døden.
At sikre værdighed og tryghed i denne fase er af største betydning for den døende og pårørende eller netværk omkring.

Det at tale om døden er i mange sammenhænge tabubelagt – som professionelle har vi en særlig rolle i at bidrage til at bryde dette tabu i den konkrete situation hos en borger og de pårørende eller netværket omkring borgeren.

Det handler om at skabe tryghed, om at respektere individualitet og om at skabe rum.

For at sikre en værdig død vil vi blandt andet understøtte:

• at man kan udforme et pleje- og dødstestamente med henblik på mest mulig livskvalitet, selvbestemmelse og selvstændighed i livets sidste fase
• at den døende selv bestemmer, hvor vedkommende befinder sig, sammen med hvem og hvad der foregår omkring den døende inden for rammerne af det mulige
• at et eventuelt behandlingsforløb er fagligt veltilrettelagt af de professionelle og varetages med højest mulige grad af selvbestemmelse for den døende og pårørende/netværk
• at pårørende/netværk i størst mulige omfang føler sig rustede til at være tilstede i forhold til den døende (inddragelse, viden, støtte mv.)
• at der kan ydes relevant palliativ pleje, terminalpleje eller anden specifik pleje og at alle medarbejdere er bekendt med, hvor nødvendig hjælp kan hentes
• at medarbejderne har mod og kompetence til samtaler om døden, sorgen, tiden efter døden eller andet, der trænger sig på for den døende
• at der er tid til det vigtige så som samtaler med pårørende/netværk, præst eller andre
• at den døende ikke lades alene medmindre det er et specifikt ønske

”Et fast team omkring den enkelte i den sidste tid – det giver tryghed”
Citat fra deltager i workshop om værdighedspolitik

Nogle spiser for at leve og andre lever for at spise!

Mad og drikke udgør et basalt behov i ethvert menneskes liv – og måltider binder mennesker sammen og skaber relationer.

Det er centralt i et værdigt liv, at du kan vælge hvad, hvornår, hvor og med hvem du vil spise og drikke – at have størst mulige grad af selvbestemmelse, når det kommer til mad og drikkevarers karakter og kvalitet, menu, tidspunkt og socialt samvær i forbindelse med måltidet.

For at bidrage til at mad og ernæring spiller en central rolle i et værdigt liv vil vi blandt andet understøtte:

• mulighed for selv at vælge leverandør af mad- og drikkevarer, på hvilket tidspunkt af dagen, du spiser varm mad, hvor og sammen med hvem du spiser maden, at du får mad og drikkevarer, du kender og kan lide og hvorvidt du deltager i tilberedning af din egen mad
• at kosten er sund og ernæringsrigtig i forhold til den enkelte borgers sundhedstilstand – og af god kvalitet. Mad og drikke skal smage og dufte godt og være tilberedt af gode råvarer – og måltidet skal serveres velanrettet og i en behagelig atmosfære af ro og hygge
• at borgers ernæringsmæssige behov løbende vurderes, så mad og drikke modsvarer behov og ønsker – uafhængig af eller i sammenhæng med eventuelle nære pårørendes måltider
• rette hjælp til at spise – herunder relevant brug af velfærdsteknologi
• god tandstatus og mundhygiejne hos den enkelte borger som forudsætning for at kunne indtage sin mad

”Råd og vejledning om kost og ernæring skal gives med pli og respekt”
Citat fra deltager i workshop om værdighedspolitik.

Mange borgere har pårørende eller andet nærtstående netværk – nogle er helt alene.

Den enkelte borgers vilkår, behov og ønsker udgør grundstenen i at definere et fælles mål for den sundhedsfaglige indsats til borger – og i varierende grad er pårørendes/netværks behov og ønsker også relevante i forhold til at formulere det fælles mål for forløbet.

Samarbejdet med borger og med alle øvrige aktører omkring den enkelte borger spænder vidt fra tæt dialog med en ægtefælle, inddragelse af vilkår på en arbejdsplads til kontakt til netop den specifikke lystfiskerforening, som borger for alt i verden gerne vil vende tilbage til – og alle aktører møder med en mængde ressourcer og muligheder for at bidrage til et godt og værdigt forløb for borgeren.

En forventningsafstemning mellem borger, pårørende, netværk og de sundhedsprofessionelle er altafgørende for at forløbet opleves som godt, værdigt og udbytterigt!

For at sikre samarbejde med pårørende/netværk vil vi blandt andet understøtte:

• at vi som sundhedsprofessionelle møder pårørende og netværk med respekt og sikrer gennemskuelighed og tydelighed i kommunikationen mellem alle aktører i forhold til de sundhedsfaglige indsatser til borger
• at have opmærksomhed på, at borgers ønsker og behov ikke nødvendigvis er overensstemmende med pårørendes/netværkets behov og ønsker – og at vi som sundhedsprofessionelle er i stand til at håndtere denne situation              
• høj grad af tilgængelighed for pårørende eller andet nærtstående netværk omkring den enkelte borger, der søger information, viden, dialog, samarbejde mv.
• høj grad af tilgængelighed i forhold til samarbejde med civilsamfund i form af pårørende grupper, patientforeninger, frivillige organisationer mv.

"Pårørende er en ressource .....og det et fælles stort ansvar at samarbejde... ” 
”Frivillige træder til i stedet for pårørende”.
Citater fra deltagere i workshop om værdighedspolitik.

Ensomhed har stor betydning for livskvaliteten, og ensomhed er noget, som alle kan opleve.

Ensomhed er ikke at være alene, men at føle sig alene. Uønsket alene.

Ensomhed er en ganske almindelig følelse og de fleste mennesker vil opleve ensomhed i perioder af livet. For nogle bliver ensomheden dog så alvorlig og langvarig, at det har konsekvenser for livskvaliteten og helbredet.

Ensomhed trives i isolation og mistrives i fællesskaber. Et aktivt seniorliv med aktiviteter, sociale arrangementer og gøremål, der gør hverdagen meningsfuld, tryg og værdig, er den bedste medicin mod ensomhed, tab af livsmod og sorg blandt ældre.

Bekæmpelse af ensomhed skal ske på alle tidspunkter – også i weekenderne og om aftenen - og skal både rette sig imod de borgere, der er ensomme og de borgere, der er i risiko for at blive ensomme.

Ensomhed er ikke det samme fra menneske til menneske. Bekæmpelse af ensomhed skal være i fokus på tværs af samfundet, både hos borgere og i institutioner, i professionelle sammenhænge.

For at bekæmpe ensomhed vil vi blandt andet understøtte:

• At medarbejderne er nærværende i mødet med borgeren og taler åbent om ensomhed
• At alle har mulighed for at indgå i sociale fællesskaber
• Hensyntagen til den individuelt oplevede ensomhed, herunder at hjælpen til at komme ud af ensomhed er en indsats, som er tilpasset den enkelte
• Stor tilgængelighed af fællesskaber, som er åbne for alle
• Systematisk og grundig opsporing og forebyggelse af ensomhed
• At ingen føler sig for dårlig til at kunne modtage hjælp til at komme ud af ensomhed og isolation

Politikken skal fornyes en gang i hver byrådsperiode.

Senest opdatering af Værdighedspolitikken er godkendt i Byrådet den 28. marts 2023.