Specialtandpleje

Er målrettet borgere med varige funktionsnedsættelser, som ikke kan benytte andre tandplejetilbud

Kriterier for at få tilbud om specialtandpleje:

  • Har du en varig funktionsnedsættelse og svært ved uden hjælp at fungere i en almindelig hverdag, kan du søge om specialiseret tandpleje.
  • Det skal være udelukket, at du kan benytte de almindelige tilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller omsorgstandplejen.

Du skal visiteres til specialtandpleje, og du skal derfor have en henvisning fra en fagperson. Henvisningen kan komme fra egen læge, tandlæge eller sygeplejefagligt eller pædagogisk personale. Hvis du modtager støtte fra Socialafdelingen, skal du henvende dig hertil, inden du ansøger om specialtandpleje. Medarbejdere fra Socialafdelingen kan hjælpe med at ansøge, hvis du umiddelbart vurderes at være i målgruppen.

Alle henvisninger skal ske via denne henvisningsblanket 

Når henvisningen er modtaget, indkaldes du til en tandfaglig vurdering.
Det er dit funktionsniveau, der ligger til grund for beslutningen om, hvorvidt du tilhører målgruppen for specialtandpleje.

Der er en maksimal egenbetaling på 2.200 kr. årligt (2024). Børn og unge til og med 21 år betaler ikke noget.

Betalingen dækker al tandlægelig behandling og forebyggelse, som ud fra en tandlægefaglig bedømmelse er nødvendig og realistisk at gennemføre.

Tandplejetilbuddet foregår hos:

  • Tandplejen Nordvestjylland, Center for Sundhed, Stationsvej 35, 2. sal, 7500 Holstebro.
  • Alternativt hos Den Regionale Specialtandpleje i enten Danmarksgade 21, 7500 Holstebro eller Søndersøparken 14B, 8800 Viborg.

Det er den tandlæge, der foretager visitationen, der bestemmer, hvor specialtandpleje kan tilbydes.
Tandplejen yder ikke tilskud til befordring.

Tandplejen

Kontor

mailE-mail

smartphone9663 6000

Center for Sundhed, Stationsvej 35, 2 sal, 7500 Holstebro