Plejeboligerne Parkvænget

Facade billede

Plejeboligerne Parkvænget

Plejeboligerne Parkvænget ligger naturskønt omgivet af en park med høje træer og nær ved skov og sø i den østlige del af Holstebro. 

Vi  har et miljø, hvor ligeværdighed og ansvar er nøgleord – og hvor beboerne får mulighed for at bevare livskvalitet og kan fastholde færdigheder. 

Parkvænget består af 56 lejligheder med 2 rum, bad og te-køkken. Lejligheden er beboerens private hjem, og fællesarealer udenfor, indgår i det lejede areal, som også står til disposition for den enkelt beboer.

Alle boenheder indeholder fælles køkken og opholdsrum. I kælderetagen er der 1 gæsteværelse, kontorer og en festsal til fri afbenyttelse.

Parkvænget har 3 køkkenassistenter ansat, som tilbereder måltiderne, der spises middagsmad til aften. Beboerne er velkomne til at komme med ønsker til madplanen.

Parkvængets kerneopgave er:

  • ”At støtte den enkelte borger i at bevare egen identitet i et meningsfyldt hverdagsliv”.

Det er målet at skabe livskvalitet i et værdigt og loyalt fællesskab og vi udvikler os sammen fagligt og individuelt. Hverdagen tager udgangspunkt i det levede liv.

8 plejecenter har en bestyrelse nedsat, som skal være med til at forme de værdier,

  • der skaber trivsel for beboerne,
  • et godt arbejdsmiljø for de ansatte og
  • et inkluderende miljø for pårørende og frivillige.

Bestyrelsesmedlemmerne er nu valgt på de 8 plejecentre, og en oversigt over valgte medlemmer, kan du se på siden om medlemmer.

Der bliver udarbejdet et referat efter hvert møde - disse kan du læse på siden - Referater fra bestyrelsesmøder.

Ønsker du at læse mere om, hvad en bestyrelse arbejder med, kan du læse mere her: Bestyrelser på plejecentre.

Du er også velkommen til at kontakte de enkelte plejecenter for at få yderligere oplysninger.

Bruger- pårørenderåd

De 2 diakonhjem - Plejecenter Thorshøj og Vinderup Plejehjem har bruger- pårørenderåd. Kontakt plejecentrene, hvis der ønskes yderligere oplysninger. 

For at sikre at kvaliteten af plejeboligerne opfylder kravene, føres der tilsyn fra kommunens side og fra Sundhedsstyrelsen. 

Du kan læse mere om, hvordan vi fører tilsyn med plejeboliger/plejehjem i Holstebro Kommune.

Social og Sundhed

Plejeboligerne Parkvænget

mail sundhed@holstebro.dk
phone 96114400

Parkvej 86 - 90
7500 Holstebro