Fase 2: Forundersøgelser

For at kende og kunne udnytte områdets naturlige terræn, er det nødvendigt at kende koterne internt i området og i forhold til omkringliggende terræn og veje.

For at afklare, om området er egnet til byggemodning og om jorden er nedsivningsegnet, skal der udføres jordbundsundersøgelser i form af geotekniske boringer. Disse skal bl.a. bruges for at vurdere jordens type, ledningsevne, bæreevne samt ikke mindst at kende grundvandsstanden indenfor området.

Med fordel kan det undersøges om området er kortlagt som okkerpotentielt område, da det kan have betydning for vedligehold af interne regn- og klimavandssystemer og evt. udledning af vand til vandløb.

Der skal laves en plan for jordhåndtering ved byggemodning af et område. I planen skal der undersøges for tilstedeværelse af kortlagte forureninger (V1, V2), og om området ligger inden for Holstebro Kommunes områdeklassificering. Hvis der skal bygges eller hvis arealanvendelsen ændres til en mere følsom anvendelse end tidligere, skal der søges og meddeles en §8 - tilladelse ved Teknik og Miljø inden projektet udføres.

Der skal ske en vurdering af om projektet genererer over- eller underskud af jord. Hvis der er overskud af jord skal det, hvis det er muligt, indarbejdes og give værdi til projektet (se fase 5). 

Højtstående grundvand

Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget cirka en meter. Det er længerevarende regn og stigende havvandsspejl, der medvirker til at grundvandet stiger. Højtstående grundvand er allerede et problem for mange i dag, og vil i fremtiden kunne stige så meget, at det forårsager yderligere udfordringer med oversvømmelser på jordoverfladen og af kældre. Nogle områder vil enten ikke længere være beboelige eller kunne bebygges.

Grundvandsstanden kan ændre sig over tid, og der kan være betydelige årstidsvariationer. Derfor kan man med fordel monitere grundvandsstanden over minimum et år med pejlinger fordelt jævnt over perioden. Der bør udføres minimum 2 boringer pr. ha. for at opnå en anvendelig forståelse af årstidsvariationen.

På baggrund af disse undersøgelser kan det vurderes om der er mulighed for nedsivning i området og om der dermed skal ske midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet. Der skal opnås tilladelse til grundvandssænkning hos Teknik og Miljø (se fase 5).

Det kan som udgangspunkt være en god ide at kontakte Holstebro Museum, da museet kan have viden om mulige fortidsfund i lokalplanområdet, som kan medføre en arkæologisk undersøgelse.

Renovering i stedet for at rive ned og bygge nyt

Byggeriet har et stort klimaaftryk og materialeforbrug. Dette aftryk kan nedbringes, hvis bygninger, der allerede er bygget af gode materialer med lavt klimaaftryk renoveres i stedet for at de rives ned for at give plads til nybyggeri. Der er samtidig mulighed for at foretage en energirenovering som vil reducere CO2e-aftrykket fra driften.

Hvis der skal ske nedrivning af eksisterende byggeri, skal bygherre/du inden nedrivning få foretaget en miljøscreening af bygningerne. Kontakt en virksomhed, der er specialiseret i prøvetagninger fra byggematerialer og få dem til at undersøge bygningen for miljøskadelige stoffer. Det kan dreje sig om det meget giftige PCB eller for eksempel asbest, tungmetaller m.m. Screeningen giver et billede af om der skal foretages en egentlig kortlægning af miljøskadelige stoffer i bygningen. Findes disse stoffer i byggematerialerne, skal affaldet håndteres på en speciel måde.

Teknik og Miljø skal modtage en affaldsanmeldelse med oplysninger om analyseresultaterne, hvilke affaldstyper nedrivningen forårsager samt mængde, transportør og modtager af affaldet. Teknik og Miljø skal modtage anmeldelsen senest to uger inden projektets start, og anmeldelsen skal godkendes inden nedrivningen må påbegyndes.

Læs mere på:

• Bygge- og anlægsaffald
• Social- og Boligstyrelsen: Renoveringer frem for nedrivning og nybyggeri
• Realdanias projekt: Klimadata for renovering
• DGNB Manual for nye bygninger og omfattende renoveringer 2023; Rådet for bæredygtigt byggeri

Som udgangspunkt udlægges alle områder til bolig- og erhvervsformål i Holstebro Kommune til spildevandskloak med lokal håndtering af regnvand i Spildevandsplanen. Det vil sige, at Vestforsyning skal foretage spildevandskloakering i området, og at bygherre som udgangspunkt selv skal sørge for håndtering af regnvand i området svarende til en 5 års hændelse (hverdagsregnen).

For at Teknik og Miljø kan træffe afgørelse om håndtering af hverdagsregnen i området, er det vigtigt først at afklare, om overfladevandet i området kan håndteres lokalt, enten ved nedsivning eller udledning til recipient. Som bygherre er det dit ansvar at komme med oplysninger om dit område, som kan understøtte Teknik og Miljøs afgørelse omkring kloakeringsprincip.

I fase 5 findes en beskrivelse af nødvendige tilladelser.

Skybrud og årsnedbør

Vi oplever flere dage med kraftig regn. Den samlede mængde nedbør forventes at blive øget om vinteren, og om sommeren vil man opleve voldsommere regnskyl, der oftere vil falde som skybrud. Det stiller krav til at kunne håndtere større vandmængder. Prognoserne indikerer at der skal håndteres nedbørsmængder, som er 25 % større end den nedbørsmængde, der falder i dag. Holstebro Kommune hører til blandt de mest nedbørsrigeste kommuner i DK med en gennemsnitlig årsnedbør på 973 mm målt i perioden 2011-2023.

Allerede ved udformning af udviklingsområdet og placeringen af et byggeri på de enkelte grunde må man sikre sig mod risiko for oversvømmelser. Ved forberedelsen af byggegrunden kan man gennem terrænregulering sørge for, at regnvand kan bortledes kontrolleret fra bygninger og befæstede arealer. Vær opmærksom på, at terrænregulering kan kræve tilladelse fra bygningsmyndigheden.

Vandhåndteringen skal ske på en måde, så den ikke forårsager skader på naboejendomme eller områder, der ligger nedstrøms for byggemodningen. Man skal være opmærksom på at den enkelte grundejer, der er ansvarlig for at regnvandet ikke løber ind til naboer eller ud på vejen. Kontakt evt. forsyningsselskabet om kloakforholdene på din grund. 

I byggeriets design skal man tage højde for risikoen for kraftig nedbør og overveje placering i forhold til de naturlige terrænforhold. Løsninger med vandtætte forhøjede kanter eller mobile pladevægge kan være løsninger ved døre eller kældertrapper og lysskakter mv.

Området skal jf. kommuneplanen også klimatilpasses af bygherre således, at regnvand fra en 50 års hændelse fremskrevet til 2050 vil kunne håndteres i området. Ydermere anbefaler Holstebro Kommune, at der også foretages en konsekvensvurdering af en 100 års hændelse i området. Du kan med fordel benytte Scalgo eller lignende.

Varmere vejr

Vi skal indstille os på flere og længere hedebølger. Det varmere vejr kan medføre komfortproblemer i indeklimaet, og hedebølger kan blive livstruende for ældre og svagelige. Det udfordrer måden, vi designer og ventilerer vores huse på.

Et gennemtænkt design kan blandt andet indbefatte orientering af byggeriet i forhold til lysindfald, sol og skygge, naturlig ventilation, forskellige materialers evne til at akkumulere eller reflektere solvarme mv.

Med flere og voldsommere hedebølger kan aktiv køling blive nødvendig i eksempelvis dag- og ældreinstitutioner, plejeboliger, skoler mv. Det gælder her om at finde materialer løsninger, som stemmer overens med målet om at gøre byggeriet bæredygtigt, og som ikke øger energiforbruget i bygningsmassen, sådan som det også foreskrives i bygningsreglementet. Det kunne for eksempel være kombinerede køle- og solcelleanlæg.

Læs mere på:

• SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer (henter fil)
• Klimatilpasning 

Hvis der findes offentlige vandløb i eller langs området skal de gældende regulativbestemmelser overholdes. Regulativet kan rekvireres ved henvendelse til Teknik og Miljø.

Bygherre bør undersøge om der findes dræn eller rørlagte vandløb i området, som afvander opstrømsliggende arealer. Bygherre har pligt til at sikre denne afvanding i henhold til Lov om vandløb. Holstebro Kommune har i udgangspunktet ikke kendskab til private rørlagte vandløb og/eller drænsystemer. Er der tale om offentlige rørlagte vandløb kan oplysninger om disse fås ved henvendelse til Teknik og Miljø.

Hvis der er åbne vandløb langs eller inden for området bør det undersøges om der er planlagt restaureringsprojekter ved det pågældende vandløb fremadrettet. Da vandløbets placering og bundkote kan have væsentlig betydning for bl.a. vandhåndteringsplanen for området.

Inden en konkret disponeret bebyggelsesplan kan fremstilles, skal overfladeafstrømningen gennem området undersøges og der skal lægges en plan for håndtering af vandet. Såfremt området udlægges til spildevandskloak med lokal håndtering af regnvand, skal bygherre udarbejde en vandhåndteringsplan for hverdagsregn og klimaregn i området, kontakt evt. rådgiver angående projektering af området. Vandet kan med fordel håndteres på overfladen, ligesom systemer til håndtering af hverdagsregn og klimaregn kan samkøres.

Hvis området udlægges til separatkloak, skal bygherre udarbejde en vandhåndteringsplan for klimaregn i området. Håndteringen af klimaregn kan eksempelvis være på terræn i naturlige lavninger, hvor vand kan opstuve inden det nedsiver, fordamper eller evt. på anden vis behandles i området. Ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan skal der udpeges arealer, som bør friholdes til regnvandshåndtering, typisk hvor vandet naturligt vil samles. Vandhåndteringsplanen kan med fordel udarbejdes med hensyntagen til det eksisterende terræn og der kan angives forslag til sokkelkoter (niveauplan). Klimaregn kan håndteres f.eks. ved at indrette terrænet, udnytte naturlige lavninger til vandopsamling og angive minimumssokkelkoter (niveauplan).

Det skal sikres, at der kan ske en hovedforsyning til området. Opgaven udføres i samarbejde med forsyningsselskaber. Det anbefales, at ikke at planlægge for lange og smalle storparceller direkte ud til en stamvej, da der ikke er plads til forsyningens lednin­ger inden for storparcellens matrikelskel. Derimod er der mange andre udformninger som kan finde anvendelse. Det anbefales at tage en tidlig dialog med relevante forsyningsvirksomheder.

I forbindelse med forundersøgelsen skal der laves en trafikplan for området. Her skal der tages stilling til hvordan området trafikbetjenes, så det nødvendige transportbehov tilgodeses samtidig med, at der tages hensyn til bylivet i forhold til bl.a. sundhed, trivsel, aktiviteter og oplevelser, og trafikkens negative konsekvenser mindskes samtidig med, at adgangen til byen sikres.

Det er vigtigt, at der sikres forbindelser til de omkringliggende områder. Realisering af infrastrukturen uden for selve lokalplanområdet kan evt. ske med indgåelse af en udbygningsaftale.

I forbindelse med forundersøgelsen skal der tages stilling til affaldshåndtering for området. Det skal besluttes om affaldet skal håndteres ved de enkelte boliger eller via fælles løsninger.

Her anbefales det at tage dialog med Nomi4s I/S (Det fælles kommunale affaldsselskab), som håndterer affald i Holstebro Kommune.

Det skal sikres at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier trafikstøj/virksomhedsstøj kan overholdes. En støjredegørelse, udarbejdet af bygherre, kan dokumentere dette.

I forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i byen, har Holstebro Kommune udarbejdet en Forskrift for visse Miljøforhold. Forskriften udstikker retningslinjer for støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Holstebro Kommune. Forskriften omfatter nedrivninger, opførelser, sandblæsninger eller andre former for bygge- og anlægsarbejder.

Læs mere om Retningslinjer for midlertidige aktiviteter.

Omhandler projektet etablering af kommende boliger op ad jernbane, detailhandel med vareleveringer, større parkeringspladser eller lignende vil det være nødvendigt med en forudgående støjberegning - eventuelt også for lavfrekvent støj og vibrationer, hvor det er relevant. Beregningerne skal udføres af et akkrediteret firma, og skal vise kravoverholdelse af Miljøstyrelsens vejledninger grænseværdier.

Læs mere på siden Miljøforhold ved byggeri.

Det skal sikres at den nye bebyggelses placering, art og udformning kan indpasses i den eksisterende arkitektur.

Som bygherre skal du sikre, at der oprettes en grundejerforening i området. Holstebro Kommune kan fremsende standardvedtægter til inspiration og gennemlæse udkast til vedtægter med henblik på en forhåndsgodkendelse.

I områder, hvor der stilles krav om, at der skal oprettes et spildevandslaug, skal Forsyningsselskabet Vestforsyning inddrages tidligt, så de kan udfærdige vedligeholdelsesskema og kortbilag eller lignende til at tydeliggøre grundejernes vedligeholdelsesforpligtelser af bassiner og ledninger i området. Hvis spildevandslauget skal være en integreret del af områdets grundejerforening, skal vedligeholdelsesforpligtelserne skrives ind i grundejerforeningernes vedtægter og bygherre opfordres til, at skema og kortbilag indgår som bilag til vedtægterne.

Vejloven indeholder regler for vejvedligehold. Derfor skal det ved meget små lokalplansområder, hvor der ikke er andre fællesarealer end fællesveje, overvejes at lade være med at stille krav om en grundejerforening i området.