Facilitetsudvikling handler om mursten - men mest om mennesker
Drift, udvikling og ledelse af moderne idrætsfaciliteter er ikke en let opgave. Hvordan balancerer man mellem rationel økonomisk drift, miljøhensyn, servicering af brugere med stadig skiftende ønsker og præferencer, nye brugere, PR og kommunikation og eventudvikling? Undersøgelser viser, at medarbejdere og ledere i facilitetsverdenen hører blandt de medarbejdere med mindst uddannelse/efteruddannelse og det på trods af at kravene har ændret sig markant de senere år.
Godt og vel halvdelen af Holstebro Kommunes idrætsanlæg er selvejende og har dermed en øverste ledelse i facilitetens bestyrelse; en bestyrelse der ofte består af frivillige ildsjæle, der brænder for faciliteten, men måske ikke har de nødvendige kompetencer til at bringe faciliteten ind i en kompleks fremtid.
Forskningsprojektet ”Fremtidens idrætsfaciliteter” peger, som en af de væsentligste konklusioner, på behovet for at udvikle kompetencerne blandt de mennesker, der driver og leder de mange faciliteter – facilitetsudvikling handler om mursten - men mest om mennesker.
Konklusionerne underbygges i de udsagn, halpersonale og bestyrelser for selvejende idrætshaller kom med i forbindelse med udarbejdelsen af facilitetsanalysen.
Konklusioner fra facilitetsanalysen
- Der er et stort behov for kompetenceudvikling og fokus på ledelse – både blandt de frivillige bestyrelsesmedlemmer og lederne i idræts- og fritidsfaciliteterne
- Faciliteternes og foreningernes succes afhænger begge mere af menneskelige ressourcer end fysiske rammer
- Aktivitetsledere – f.eks. inden for håndbold - som oplever tilstrækkeligt facilitetsudbud, efterspørger mere fokus på støtte til at få medlemsfremgang og aktivitetsudvikling end flere faciliteter.
- Idrætsdeltagelsen i dag handler om menneskers præferencer for idræt, hvorfor facilitetsledere med fordel kan uddannes til at have mere fokus på mennesker (service og aktivitet) end på mursten (bygningsdrift og rengøring). Sidstnævnte er stadig en vigtig opgave.
Mulige handlinger
3.a
Der skal fortsat være fokus på aktivitetsudvikling og foreningsudvikling blandt foreningernes ledere, trænere og bestyrelser.
3.b
Der udvikles et kompetenceudviklingsprogram for ansatte i faciliteterne – både i de kommunale og i de selvejende faciliteter. Kompetenceudviklingen kan foregå som intern uddannelse, men kan også foregå ved gennem netværk, jobrotation, sidemandsoplæring m.m.
3.c
Der udvikles et kompetenceudviklingsprogram for bestyrelserne i faciliteterne med fokus på udvikling af fremtidens bestyrelsesrolle.
3.d
Der indføres brugerråd i de kommunale idrætsanlæg.
3.e
Der arbejdes på at videreudviklet netværket og samarbejdet mellem faciliteterne.