Pulje til ekstraordinært vedligehold i egne og lejede foreningslokaler

Trænger lokalerne til lidt ekstra omsorg?

Kultur- og Fritidsudvalget har afsat en pulje på 200.000 kroner til ekstraordinært vedligehold, som foreninger med egne eller lejede lokaler kan søge tilskud fra.

Der er tale om tilskud til ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter, som ligger ud over de 10.000 kroner til ordinært vedligehold, som kan søges hvert år i forbindelse med indsendelse af lokalebudgettet.

Hvem kan søge?

​Puljen kan søges af de foreninger, som har egne lokaler eller lejede lokaler.

Hvad kan der søges til?

Der kan søges til ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter. Det kan f.eks. være:

  • Udskiftning af døre og vinduer
  • Udskiftning eller installation af varmepumpe
  • Reparation eller udskiftning af tag
  • Vvs-installationer
  • Efterisolering

Der gives normalt ikke tilskud:

  • Vedligehold af lokaler til kommercielle aktiviteter
  • IT
  • Projekter, som allerede er gennemført

Sådan søger du

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om formål, tidsplan, budget, egenfinansiering m.m.

Klik her for at ansøge

Ansøgningsfristen er 1. april, Kultur- og Fritidsudvalget behandler de indkomne ansøgninger på udvalgsmødet i maj.

Ansøgninger, der får bevilget tilskud på mere end 10.000 kr., skal indsende et regnskab senest to måneder efter projektets afslutning. Regnskabet sendes til fritidsafdelingen@holstebro.dk