Weblager - Bygningstegningsarkiv

I byggesagsarkivet kan du finde de sager som vi har vedrørende din ejendom. Få adgang til offentliggjorte, afsluttede sager digitalt.

Find din byggesag

På weblager kan du finde tegninger over din ejendom.

http://www.weblager.dk

 

Sådan gør du:

  • Skriv vejnavn og husnummer
  • Klik på knappen "søg"

Herefter får du en liste over de afsluttede byggesager, der findes på den valgte ejendom. Sagerne åbner som PDF-filer, når du klikker på "vis", ud for den aktuelle sag.

Sådan læser du hængelåse

Sådan læser du hængelåsene på weblager

Ikke alle sager i arkiverne er tilgængelige for offentligheden og er derfor markeret med hængelåse:

Gul hængelås indikerer at sagen indeholder personfølsomme oplysninger.

Rød hængelås indikerer at der er personer med navne- og adressebeskyttelse på adressen eller andre fortrolige oplysninger.

For at se sager med hængelås, er du velkommen til at kontakte os på tm@holstebro.dk. Ved de røde hængelåse, skal der altid fremsendes en fuldmagt fra ejer, før sagerne kan sendes.

Læs mere om...

  • Byggesager fra ejendomme som bankbygninger, militære anlæg o.l.
  • Byggesager, der indeholder personfølsomme oplysninger som CPR-numre, og/eller personfølsomme ord

Hvis du er sikker på, at der på en ejendom er dokumenter, som du ikke kan finde i weblageret, så kontakt Teknik & Miljø på e-mail tm@holstebro.dk

Husk, at have så mange relevante oplysninger klar, som du kan.

Sørg for at notere informationer om ejendommens adresse, ejendomsnummer, årstal for sagen, evt. journalnummer og sagstype, så vi lettest muligt kan finde den pågældende byggesag.  Vi vil herefter undersøge sagen og fjerne oplysningerne eller lukke sagen for offentlig adgang.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.