Bynatur

Historisk var kommunens parker og rekreative byrum anlagt og driftet efter et plejeniveau svarende til den klassiske opfattelse af offentlige byrum; tætklippede græsarealer, og kultiverede bede med et udtryk af renhed og ordentlighed. Senere blev driften tilpasset til også at kunne rumme mere ekstensive plejeformer af byernes grønne områder. Senest er naturens dynamikker og artsrigdom blevet mere favoriseret i byernes parker, således at de grønne områder i dag byder på bynatur med et indhold af både klassiske kultiverede bede, ekstensive plejeformer og mere naturlig artsrigdom af planter, træer og insekter. 

En artsrig bynatur giver god mening. Ved at styrke fokus på ”vildere byer” og udvikle bynaturen kan der opnås mange gevinster. Ud over øget biodiversitet, robusthed og mangfoldighed, er vilde grønne arealer og grønne elementer i byen med til at gøre byen til et rart sted at bo og leve. De grønne elementer øger kvaliteten af byens rum, forbedrer luftkvaliteten og dæmper i visse tilfælde oplevelsen af støj. En kort afstand til naturen gør det lettere at vælge en mere aktiv livsstil og mindsker stress. Grønne områder i byerne fungerer ligeledes som spredningskorridorer mellem by og land og kan derved være med til at sikre en større mangfoldighed i såvel flora som fauna. 

Udvalgte beplantninger i byerne har gennem en årrække været plejet mere ekstensivt. Det gælder f.eks. mindre skovbevoksninger samt levende hegn, hvor der i dag er en stor forekomst af naturlige dyr og planter. Disse kan i nogen grad fungere som spredningskorridorer. 

Udfordring	Mulig løsning
Der er pres på arealerne i byerne, der skal findes plads til veje, biler, cykler, erhverv, boliger m.v.	Ved nye udstykninger og byudvikling kan der arbejdes målrettet med at bevare og reservere plads til grønne arealer og biodiversitet af en vis kvalitet.  I byerne (lige som i det åbne land) er det et særskilt fokus at sikre zoner/områder som kan understøtte spredning af arter. Dette kan fx gøres ved at udlægge ekstensive arealer eller biodiversitets zoner. Eksisterende arealer som parker, græsflader, græsrabatter m.v. kan få en anden og mere ekstensiv driftsform, ligesom andre områder kan nytænkes.
Manglende blomster.	Arbejde målrettet med hvor og hvad der plantes i byerne, hvilke driftsformer der benyttes og hvordan arealer omlægges. Det er ikke kun et spørgsmål om flere blomster, det har også betydning, hvilke blomster der er tale, om og i hvilken sammenhæng de indgår.
Mange arealer vedligeholdes i et højt plejeniveau, med friserede græsarealer, rabatter, parker og grønne områder.	Øget formidling om ændrede driftsformer og planter.  En balanceret og systematisk planlægning af det grønne udtryk, så der er plads til både velplejede rosenbede og vilde arealer.
Manglende kontinuitet og sammenhænge i og imellem grønne områder.	Kortlægning af behov og planlægning af indsatsen ift. fx gadetræer, grønne byporte og grøftekantsvegetation. Arbejde med grønne korridorer mellem by og land.
Manglende dødt ved.	Efterlade mere dødt ved i parker på grønne områder m.v.  Det kan variere i form som insekthoteller, veterantræer, kvasbunker m.v.
Bytræer når sjældent at blive ret gamle grundet by- og mobilitetsudvikling.	Plante flere træer. Have et øget fokus på, og forståelse for, værdien af bytræer, både for menneskers trivsel og for biodiversiteten. Sikre bevaringsværdige træer.