Ungevejleder til Børne- og Familiehusene

Ungevejleder til Børne- og Familiehusene

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Børne- og Familiehusene søger en ungevejleder 37 timer ugentlig til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt og senest den 01. oktober 2024

Børne- og Familiehusene er Holstebro kommunes samlede udførerenhed bestående af dag- og døgntilbud til børn, unge og familier. Vi har en bred vifte af tilbud til børn, unge og består af fire huse beliggende på tre forskellige matrikler i Holstebro: Malehuset samt huset på Godthåbsvej tilbyder ambulant støtte til børn, unge og familier. Husene på Østervang har døgn- og støtteophold til børn og unge i alderen 2-23 år. Den ledige stilling er på Godthåbsvej.

I Børne- og Familiehusene er vi ca. 60 medarbejdere som er tværfagligt sammensat af pædagoger, ungevejledere, familiebehandlere, psykologer samt praktiske og administrative medarbejdere. Vi er en medarbejdergruppe med velfunderede teoretiske og praktiske fagligheder.

Vores huse har rødder i dels systemorienterede, interaktionistiske, kognitive og narrative tilgange samt manualbaserede programmer. Opgaverne som ungevejleder omhandler vejledning og støtte til børn og unge i alderen 10-23 år samt deres familier efter Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 3, herunder UKN-samarbejde.  Arbejdstiden planlægges i samarbejde med unge og familier, mandag til fredag mellem kl. 7.00 og 21.00, dog hovedsagelig indenfor normal arbejdstid. Der kan i særlige tilfælde være arbejde i weekender og på helligdage.

Faglig og personlig profil

  • relevant faglig uddannelse og erfaring i arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner
  • ressourceorienteret og anerkendende tilgang til børn, unge, deres familie og netværk
  • erfaring i at samarbejde med foreninger og frivillige organisationer eller kan se betydningen heraf
  • mod til at involvere sig og samtidig se sig selv som midlertidig i børnene og de unges liv
  • tydelig og ærlig i kommunikationen med børnene, de unge og deres familier
  • selvstændig og i stand til at planlægge egen arbejdstid
  • kommunikative og skriftlige kompetencer med øje for dokumentationsarbejde
  • uddannet eller erfaring med metoderne KRAP og den metakognitive tilgang
  • erfaring i at anvende Feedback Informed Treatment (FIT)
  • fleksibel og lyst til at arbejde på forskudte tidspunkter
  • etablere og afvikle fælles aktiviteter og gruppeforløb for børnene og de unge
  • lyst til aktiv deltagelse i en kollegagruppe, hvor faglighed, fællesskab og godt humør er  nøgleord

Vi tilbyder

  • en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads
  • et engageret og dynamisk personale med et højt ambitionsniveau
  • et velfungerende kollegialt samarbejde med fokus på trivsel
  • fælles supervision
  • mentor ordning ved erfaren kollega
  • tværfagligt samarbejde både internt og eksternt   
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Lasse Kalsgaard telefon 25 38 19 01

Der afholdes samtaler den 23. august 2024

Deadline for ansøgning

19. august 2024 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up