Grund til detailhandel ved Måbjerg Centerpark, Holstebro.

Arealet udbydes til en mindstepris på 160 kr. pr. m2 ekskl. moms.

Kommunen forbeholder sig retten til at forkaste alle indkomne bud.

Kort udsnit

Erhvervsgrunde for detailhandel til salg

Drøwten 3 er beliggende i Måbjerg, 7500 Holstebro. Ejendommen er en gammel landejendom, som er revet ned og fremstår som bar jord. Derfor udbyder Holstebro Kommune nu området til salg. Holstebro Kommune søger projekter, der rummer butikker der forhandler større pladskrævende varegrupper, som der ikke er plads til i bymidten.

Købesummen

Arealet udbydes til en mindstepris på 160 kr. pr. m2 ekskl. moms. Kommunen forbeholder sig retten til at forkaste alle indkomne bud.
Arealet udbydes efter det økonomisk og planmæssige mest fordelagtige for kommunen.
Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen.

Ejendommens deponering og udstykning

Området består af et areal på ca. 55.000m² på matr.nr. 2a, Måbjerg, Holstebro. Afgrænsningen ses i bilag 1. Det endelige skel vil blive tilrettet, når det endelige vejprojekt er udført og iht. indkomne bud.
Der kan bydes på hele eller dele af arealet. Kommunen hjælper gerne med forslag til opdeling af matriklen ved henvendelse herom. Ved fremsendelse af tilbud skal ønsket antal m2 angives samt beskrivelse af den ønskede placering ved optegnelse på kort, som vedlægges tilbudsskemaet. Opdeling af grunden skal være fornuftig i forhold til udnyttelse af hele området, og kommunen forbeholder sig retten til at tilrette det ønskede areal, så spildareal undgås. Holstebro Kommune indgår købsaftaler således, at Holstebro Kommune opnår det mest fordelagtige salg. Dette vurderes primært på højeste købesum samlet set og bedst mulig udstykning af arealet. Grundene må ikke udstykkes med en størrelse mindre end 5.000 m². Grundene skal have en bredde på minimum 50 m.

Planlægning mv.

En del af grunden er i kommuneplanen udlagt til erhverv, mens den anden del er udlagt til detailhandel. Der forventes ændret planlægning for arealet, så hele arealet udlægges til detailhandel.
Der skal udarbejdes lokalplan, der muliggør, at arealet kan anvendes til købers projekt. Lokalplanlægningen vil kunne medføre nødvendige tilpasninger til købers projekt.
Lokalplanens anvendelse planlægges fastlagt til centerformål, begrænset til detailhandel. Inden for området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til større butikker, der tjener til byens, egnens og landsdelens forsyning med udvalgsvarer, samt mindre restaurationsvirksomheder.
Inden for området må der ikke indrettes butikker til handel med dagligvarer, og der må ikke etableres boliger.

Udbudsprocedure

Arealet udbydes af Holstebro Kommune, jf. § 68 i lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024 om kommunernes styrelse, og bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt i overensstemmelse med de vilkår, der følger af udbudsmaterialet.
Efter udbudsperioden laves en vurdering af de indkomne bud. Pris er eneste vurderingsfaktor. Indkommer der bud på dele af det udbudte areal, vil der således blive indgået købsaftale med de bydere, hvor Holstebro Kommune opnår den højeste købesum samlet set. Kommunen forbeholder sig retten til at forkaste alle indkomne bud.
Der er byggepligt på kommunens grunde. Det betyder, at byggeriet skal være påbegyndt indenfor 1 år fra en endelig vedtaget projektlokalplan og færdiggjort inden 3 år fra påbegyndelsesdatoen. Påbegyndelse af byggeprojektet betyder i denne sammenhæng, at der er indsendt en ansøgning om byggetilladelse.
Som oplyst i udbudsmateriale under punkt 2 udbydes hele matriklen til salg. Der kan bydes på hele arealet, eller der kan bydes på dele af arealet. Ved fremsendelse af tilbud skal ønsket antal m2 angives samt beskrivelse af den ønskede placering, evt. ved optegnelse på kort, som vedlægges tilbudsskemaet. Opdeling af grunden skal være fornuftig i forhold til udnyttelse af hele området, og kommunen forbeholder sig retten til at tilrette det ønskede areal.
Fremkommer der købstilbud efter fristens udløb, som er højere og/eller bedre end de hidtil afgivne bud, er kommunen forpligtet til at tage købstilbuddet i betragtning, indtil der er indgået en retligt bindende aftale mellem kommunen og en tilbudsgiver.

Aflevering af tilbud

Er du interesseret i at afgive tilbud på grunden, skal du i lukket kuvert indsende dit tilbud til Borgmesterkontoret, Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro senest den 6. august 2024 kl. 10.00.
Der skal afgives en pris på køb af ejendommen. Den tilbudte pris skal udgøre et fast beløb og afgives på udbudsmaterialets tilbudsblanket – bilag 5. Tilbudsprisen skal være angivet i danske kroner (DKK) ekskl. moms.
Tilbudsgiver er forpligtet til at vedstå sit tilbud i 6 måneder fra tilbudsafgivelsen.

Materiale

Yderligere information

Teknik & Miljø, tm@holstebro.dk (Att. Rebecca Nørby)

Vestforsyning A/S, tlf. 96127460, www.vestforsyning.dk