Barselsvikarer til Hyldgården Hus 1-3-5 - Center For Handicap

Barselsvikarer til Hyldgården Hus 1-3-5 - Center For Handicap

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst

Hyldgården søger

Ergoterapeut eller pædagog til begivenhedsbestemte ansættelser på henholdsvis 34 og 35 timer – i skiftende dag- og aftenvagter, samt dag- og aftenvagter hver 3. weekend (plus 1 weekend i kvartalet)
Tiltrædelse 1. august eller snarest herefter.

På Hyldgården, som er et botilbud for borgere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, får du via en anerkendende og Recovery baseret tilgang, mulighed for at samskabe et kvalificeret hverdagsliv for og med borgerne.
På Hyldgården (hus 1-3-5) bor der 27 borgere, der har brug for din hjælp og støtte i forhold til personlig pleje og diverse sociale og praktiske gøremål, med fokus på deres ressourcer.
Hverdagen på Hyldgården er præget af mange gode traditioner, samtidig med at der er øje for udvikling og forandring. Vi har et godt samarbejde med pårørende og ”gamle” medarbejdere, der deltager i forskellige sociale aktiviteter.

Dine kolleger der består af pædagoger, ergoterapeuter og medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse er alle rummelige, med et positivt menneskesyn og bidrager med et godt humør til et åbent, ærligt og sundt flerfagligt arbejdsmiljø.
I teamsamarbejde får du mulighed for at bruge, udfordre og udvikle din faglighed og dine kompetencer.

I din ansøgning vil vi gerne, at du fortæller om dit kendskab og interesse for målgruppen. Gerne eksempler på, hvordan du handler i uforudsete situationer og lidt om din måde at samarbejde på.
Hvilken erfaring har du med dokumentation og handleplaner, samt grad af ansvar og medindflydelse.

Løn

Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Gitte Cramerpå telefon 96 11 65 01 eller koordinator Rikke Rasmussen på telefon 96 11 65 02, hvis du har spørgsmål.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 8. juli 2024 kl. 8.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 28/29 - 2024.

 

Deadline for ansøgning

08. juli 2024 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up