Social- og sundhedsassistenter til Center Vest

Social- og sundhedsassistenter til Center Vest

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Brænder du for ældreplejen og har du lyst, hjerte og faglighed til - sammen med os - at skabe de allerbedste rammer for det gode liv for beboerne på Center Vest, så har vi et spændende og alsidigt job som social- og sundhedsassistent til dig.

Vi søger snarest to social- og sundhedsassistenter, 30-37 timer. Der arbejdes hver anden weekend i skiftende vagter eller efter aftale.

Hvad og hvem møder du? Lidt om Center Vest

Center Vest - er Vestjyllands hyggeligste plejebolig, hvis du spørger os og de beboere, der bor her.  Vores vision er at skabe en hverdag med flere smil, hvor fagligheden og det meningsfyldte liv for beboerne er i fokus. Vi ligger tæt på klitterne, i hjertet af lokalsamfundet og rummer 21 boliger, herunder 6 midlertidige pladser (MTO), 8 ældreboliger og 7 plejeboliger.

Center Vest er en vigtig del af lokalsamfundet og har en sund og engageret vennekreds, der beriger dagligdagen for alle og understøtter den gode stemning, der er kendetegnende for huset. Der værnes om samarbejdet med beboerne, deres pårørende og netværk, hvilket betyder, at vi har et pårørende netværk, der er meget deltagende i stedets dagligdag.
Vi vil desuden gerne prioritere et studiemiljø, hvor elever og studerende føler sig velkomne, og hvor der er plads til læring.

Om dig – og vores forventninger

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent – og kan sætte din faglighed i spil i en omskiftelig hverdag.
  • Du har en positiv tilgang og let til smil. Vi vægter det gode humør højt.
  • Du er mødestabil og struktureret.
  • Du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø og samarbejde.
  • Du er tillidsvækkende og trives godt med at indgå i relations arbejde, hvor beboerens livshistorie og behov er i centrum.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men har også lysten til at arbejde tværfagligt.
  • Du har kendskab til KMD-NEXUS eller har lyst til at lære det.

Vi kan tilbyde

En mindre, men dynamisk arbejdsplads, hvor vi har god mulighed for at holde beboerne og deres ressourcer i fokus. Her er højt til loftet og en medarbejdergruppe, som virkelig er engagerede, både fagligt og menneskeligt - beboere såvel som kollegaer.
  • God introduktion og oplæring
  • En arbejdsplads med faglig stolthed og mulighed for udvikling.
  • En hverdag hvor humor, faglighed, tryghed og kreativitet går hånd i hånd.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, som vægter samarbejde og smil højt.
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø

Vil du vide mere?

Hvis du kan se dig selv hos os, er du meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe eller kontakte Plejeboligleder Kristine Rækby på telefon 93 54 33 78 / mail kristine.moustgaard.raekby@holstebro.dk for yderligere information. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansættelses samtaler afholdes løbende!

Frist

Ansøgningen skal indsendes elektronisk, sidste frist er den 20. august 2024 kl. 8.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til Vestjyllands hyggeligste plejebolig, Center Vest!


 

Deadline for ansøgning

20. august 2024 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up