Gruppeforløb til børn og unge som er pårørende til psykisk sygdom
I hver skoleklasse er der cirka 4 børn, som er pårørende til psykisk sygdom.
Når psykisk sygdom rammer en forælder eller en søskende, så rammes hele familien. Børn og unge kan opleve, at det er svært at snakke med andre om det, de kan føle sig alene og anderledes.
Børn kan reagere forskelligt på dette:
- Nogle får ondt i maven og trækker sig socialt.
- Andre kan blive vrede, urolige og få svært ved at koncentrere sig.
- Andre gør sjældent opmærksom på deres egne behov, og er gode til at tilpasse sig.
Vi tilbyder gruppeforløb til børn og unge i alderen 8 til 17 år, hvor forældre eller søskende har psykiske vanskeligheder. Forløbet har opstart i henholdsvis forår og efterår 2024.
Formålet med gruppeforløbet er, at barnet/den unge kan opnå forståelse af psykisk sygdom, og hvordan det påvirker barnet/den unge selv og familien.
Barnet/den unge får mulighed for at opdage, at andre står i lignende situationer. I gruppen kan de dele oplevelser, følelser og tanker med hinanden.
Gruppeforløbet vil veksle mellem viden om psykisk sygdom, gruppesamtaler og aktiviteter. Barnet/den unge vil undervejs lære strategier, som kan bruges, når sygdommen fylder meget.
Vi har lukket for ansøgninger her i foråret.
Vil du vide mere om holdene og hvornår vi udbyder hold igen, så kontakt Videnscenteret på tlf 9611 7539.
Videncenter Børn og Unge
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
mail buvidencenter@holstebro.dkphone 9611 7539
Borregårdsvej 9
7500 Holstebro
Telefontid
Mandag - onsdag kl. 9.00-12.00
Torsdag kl. 13.00-15.00
Læsekonsulent
Nina Kledal
Fredag kl. 8.00-9.00
Psykologer og talehørekonsulenter
Fredag kl. 8.00-9.00
Ergoterapeuten
Mandag kl. 10.30-11.30