"Vi sætter spor fra hav til fjord”

Frivilligfest 2025

Frivilligfest 2025 

Holstebro Frivillighedsråd og Holstebro Kommune inviterer til fest:

  • Fredag den 23. maj 2025

hvor vi sætter fokus på frivillighed.

Så kom og vær med  til en fest, hvor vi hylder det frivillige sociale arbejde på tværs af Holstebro Kommune.

Aftenen er for alle jer frivillige, som skaber glæde, nye fællesskaber og sætter spor fra hav til fjord.

Festen bliver afholdt i:

  • Skave Multihus, Viborgvej 201, Skave, 7500 Holstebro

Dørene åbner kl. 17.00 og der er program fra kl. 17.30 – 20.30.

Aftenens program

Vi lægger op til en uforglemmelig aften med taler, musik og sang - krydret med lækker buffet og hyggeligt samvær:

  • Foyermusik fra børn fra Holstebro Musikskole
  • Gaudium Kor, Holstebro Musikskole
  • Fællessang
  • Dinnermusik fra MGK MidtVest
  • Tale fra ny leder af Kultur & Frivillighuset Christina S. Hansen
  • Taler, prisuddeling og meget mere

Hvem kan tilmelde sig?

Tilmelding efter ”først til mølle-princippet” frem mod tilmeldingsfristen søndag den 27. april til midnat.

  • Frivillige sociale foreninger, grupper eller enkeltpersoner, der arbejder med frivilligt socialt arbejde i Holstebro Kommune, kan tilmelde sig.
  • Der kan max. tilmeldes 10 personer pr. frivillig forening, og alle der tilmeldes, skal tilmeldes med navn, mobil nr. og mail adresse.
  • Ved mere end 400 tilmeldinger forbeholder arrangøren sig ret til at fordele billetter forholdsvist til foreningerne.

Tilmelding

Det er gratis for foreningerne at deltage i festen. Deltagerne skal have tilknytning til den tilmeldte forening. .

Tilmelding til Frivilligfest 2025

Husk max 10 tilmeldinger pr. forening (med tilknytning til foreningen) og at alle skal tilmeldes med:

  • navn

Vi glæder os til at se jer.
Holstebro Frivillighedsråd og Holstebro Kommune

Holstebro Frivillighedsråd

Sekretariatet, Kristian Ringgaard Lauridsen

mail krl@holstebro.dk
phone 96114112