Skoleleder til Sevel Skole og Børnehus

Skoleleder til Sevel Skole og Børnehus

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vi søger en skoleleder til landsbyordning, hvor vi er ambitiøse på børnenes vegne

Har du lyst til et tæt samarbejde med børn, forældre og ansatte?
Kan du favne både at arbejde med pædagogisk udvikling og administrative opgaver?
Er du kommunikerende og involverende?
Så er Sevel måske stedet for dig!

Sevel Skole og Børnehuse er en landsbyordning i Holstebro Kommune. Her er skole med 0. – 6. klasse med 110 børn i skole, 51 børn i sfo og 32 børn i dagtilbud. Vi dækker et stort lokalområdet og har en mangfoldig og dejlig børnegruppe.

Vi leder nu efter en udviklingsorienteret leder til at stå i spidsen for en landsbyordning, hvor samarbejdet et tæt og nærværende. Du skal have lyst til at lære, at tage ansvar, at kommunikere og udvikle stedet i samarbejde med viceleder, kollegaer, forældre og forvaltningen.

Som skoleleder for Sevel Skole og Børnehus bliver du del af et stærkt fællesskab. Både på skolen og blandt de andre ledere i Børn og Unge, hvor vi deler erfaringer og udvikler faglige løsninger sammen. Vi har tillid til hinanden og deler åbent både succeser og udfordringer.

I Holstebro Kommune arbejder vi med Bredere børnefællesskaber. Vi har et stort fokus på indsatser, der gør, at flere børn kan lykkes indenfor almenområdet. Dette arbejde vil være en væsentlig prioritet på skolen og i samarbejdet mellem skolerne.

Profilen

Ingen ansøgere opfylder alle ønsker, men vi håber, at du
  • har lyst og evner til nærværende og synlig ledelse med både børn, forældre og ansatte.
  • har fokus på kommunikation og samarbejde
  • har vilje til at prioritere økonomistyring
  • har fokus på de planlægningsmæssige dele af lederopgaven (skemalægning, fagfordeling, mv.)
  • er strategisk tænkende med fokus på resultater for fællesskabet
  • har et mindset om at flere børn skal lykkes i fællesskabet
  • gerne vil have det overordnede ledelsesansvar for både skole, dagtilbud og sfo
  • evner og lyst til at indgå i en politisk ledet organisation
  • er åben og inddragende tilgang
  • evner for konstruktiv konfliktløsning
  • har fokus på anerkendende, støttende og udviklende personaleledelse
  • har et godt humør og et engageret væsen

Det praktiske

Du kan læse meget mere om stillingen, forventningerne og ansættelsesprocessen i job- og personprofilen, som du kan se her.

Du er meget velkommen til at kontakte viceleder Malene Skelkjær (telefon 51 18 28 37) for en rundvisning eller skole- og rådgivningschef Peter Fogde Mikkelsen (telefon 21 80 33 71), hvis du vil høre mere om stillingen

Deadline for ansøgning

19. august 2024 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up