Underviser til Sprogcentret Holstebro/Lemvig/Struer

Underviser til Sprogcentret Holstebro/Lemvig/Struer

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
Vi varetager undervisning i dansk som andetsprog for voksne i kommunerne Holstebro, Lemvig og Struer. 

Vi er p.t. 30 ansatte og omkring 500 kursister.

Danskuddannelse retter sig mod kursisternes aktive viden og kommunikative danskfærdigheder som medborgere, beskæftigede eller uddannelsessøgende.
 

Kvalifikationer

Vi søger undervisere, som har forudsætninger for og interesse i at arbejde i et interkulturelt voksenundervisningsmiljø på en stærkt udviklingsorienteret skole, med store krav til pædagogisk og didaktisk kunnen og fleksibilitet, da vi står til rådighed med vores kompetencer og kapacitet, hvor der er brug for det.

Uddannelseskravet er 'Underviser i dansk som andetsprog for voksne (DAV)'. Ansøgere, som ikke har denne uddannelse, kan komme i betragtning, hvis de opfylder optagelseskravene til uddannelsen, som er læreruddannelse med linjefag i sprog eller relevant bachelor med sprog.
Som ansøger forpligter man sig til at påbegynde uddannelsen 'Underviser i dansk som andetsprog for voksne' (60 ECTS) i forbindelse med ansættelsen og gennemføre uddannelsen inden for 3 år.

Via dette link kan du læse en jobbeskrivelse, som vi vil bede ansøgere læse som grundlag for en ansøgning:

Min arbejdsplads Sprogcentret Holstebro
 

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.
 

Tiltrædelse:

Senest 1. november 2024
 

Ansøgningsfrist

Mandag, den 1. september, kl. 23.59.

Samtalerne afholdes i uge 37.
 

Yderligere oplysninger

Henvendelse til afdelingsleder Jarka Hansen telefon 51 66 05 04

Ansøgere bedes i ansøgningen angive referencer, medsende udtalelser, forholde sig til uddannelseskravet og evt. større afstand ml. nuværende bopæl og Holstebro.

Deadline for ansøgning

01. september 2024 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up