Socialrådgiver til handicapteamet, Myndighed Social, Holstebro Kommune

Socialrådgiver til handicapteamet, Myndighed Social, Holstebro Kommune

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Myndighed Social i Holstebro Kommune søger socialrådgiver til handicapteamet

Da vores søde Sara gerne vil hjem til sin kæreste og familie i Sønderjylland, søger vi snarest muligt, til vores handicapteam en socialrådgiver til en 37 timers fast stilling.

I afdelingen er der tre socialrådgiverteams – Handicap, Social, Psykiatri – som alle arbejder med myndighedsopgaver inden for det specialiserede voksenområde. Det fælles mindset i afdelingen tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang, hvor formålet er, at støtten skal hjælpe borgeren til mest mulig selvstændighed og mestring af eget hverdagsliv.

Dette mindset understøttes af, at vi i vores daglige arbejde benytter os af VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber.

Du vil blive en del af handicapteamet, som ud over dig, består af 8 andre socialrådgivere, der ligesom dig også brænder for målgruppen. I handicapteamet fordeler vi sager efter interesse, og derfor er der rig mulighed for, at få indflydelse på din egen sagsstamme.

Målgruppen i handicapteamet består primært af borgere med forskellige former for udviklingshæmning, kromosomfejl, medfødte eller erhvervede hjerneskader og fysiske handicaps, samt ofte psykiatrisk komorbiditet og sociale problemstillinger.
 

Dine arbejdsopgaver i handicapteamet er

  • behandle ansøgninger iht. Servicelovens §§ 85, 103, 104, 107 og 108
  • udarbejdelse af funktionsudredninger og faglige vurderinger af borgerens støttebehov
  • udarbejdelse af handleplaner jf. Servicelovens §141 med udgangspunkt i borgerens håb og drømme
  • opfølgning på igangværende indsatser og mål – herunder sikre at behov, indsats og takst stemmer overens

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads som ligger vægt på høj faglighed og kvalitet i arbejdet
  • en afdeling hvor vi vægter sparring og tilgængelighed højt
  • faste ugentlige sparringsmøder i teamet med deltagelse af funktionsleder
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen
  • et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • en alsidig hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • fast supervision af ekstern supervisor
     

Vi forventer at du

  • er uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring fra det specialiserede voksenområde
  • har stor interesse for handicapteamets målgruppe
  • trives med at fokusere på de små fremskridt hos borgerne
  • inddrager borgeren i sagsarbejdet uanset borgerens funktionsniveau
  • trives med pårørendesamarbejde
  • kan arbejde selvstændigt, er struktureret og hurtigt kan danne dig et overblik
  • kan holde hovedet koldt i spidsbelastede situationer
  • har flair for at arbejde i diverse IT-systemer herunder outlook
  • har et godt humør og kan trives i et hus med en uformel omgangstone

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos: funktionsleder Jannie Bek Kirkegaard på telefon 96 11 40 12 - mail: jbk@holstebro.dk

Ansøgning

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler og stillingen vil blive besat, når den rette kandidat er fundet.

Så tøv ikke med at søge.

Stillingen skal søges online på kommunens hjemmeside.

Deadline for ansøgning

01. september 2024 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up