Sagsbehandler til BPA og merudgifter i Myndighed Social

Sagsbehandler til BPA og merudgifter i Myndighed Social

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser? Har du erfaring med varetagelse af myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde? Har du et skarpt myndighedsblik, samtidig med at du har den enkelte borger i fokus?

Så er det måske netop dig, vi mangler.

Vi søger nu en ny kollega med stærke administrative kompetencer, som har lyst til at varetage arbejdet med BPA-ordninger og hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, jf. Servicelovens §§ 96 og 100. Disse to områder kræver både evnen til at forstå lovgivningens detaljer, samt til at omsætte lovgivningen til praksis og træffe afgørelser ud fra skarpe, faglige vurderinger. Hvis du besidder disse kompetencer, så skynd dig at læse videre!

Du vil blive en del af Administration Social, som arbejder med en bred vifte af opgaver indenfor administration såvel som sagsbehandling. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med en kollega inden for samme område, samt yderligere 2 rådgivere inden for merudgiftsområdet.

Sagsbehandlingen kræver en bred faglig viden indenfor hele det sociale område samt løbende opdatering af praksis på området, der hele tiden er i bevægelse. Dette forudsætter en kontinuerlig opdatering på det juridiske område, samt tæt faglig sparring kollegaer imellem. Ligeledes kræves tæt samarbejde med andre forvaltninger, for at afsøge om borgeren kan kompenseres på anden vis.

Vi lægger meget vægt på faglig sparring undervejs i sagsbehandling, vidensdeling og kollegial støtte. Vi samarbejder på tværs og vægter ugentlig sparring højt.

Arbejdsopgaverne består bl.a. af

  • Råd og vejledning til borgere ift. andre støttemuligheder i den sociale lovgivning.
  • Indhentelse af oplysninger til brug for behandlingen.
  • Udredning af borgers funktionsniveau.
  • Udarbejdelse af begrundet bevillings eller afslagsskrivelser.
  • Lovpligtige opfølgninger.
  • Klagebehandling.
  • At holde sig ajour med aktuel lovgivning og praksis.
  • Der vil endvidere være øvrige opgaver som eksempelvis behandling af aktindsigt.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads som ligger vægt på høj faglighed og kvalitet i arbejdet.
  • En afdeling hvor vi vægter sparring og tilgængelighed højt.
  • Faste ugentlige sparringsmøder med kollegaer indenfor sagsområdet, med deltagelse af funktionsleder.
  • Erfamøder på tværs af kommunerne.
  • Faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra en dag om ugen.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
  • En alsidig hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Vi forventer at du

  • Har en relevant uddannelse, eksempelvis som socialrådgiver eller ergoterapeut.
  • Har erfaring indenfor Servicelovens §§ 96 og 100 og anvendelse af jura, eller har en særlig interesse indenfor netop dette område.
  • Trives med komplekse problemstillinger.
  • Kan arbejde selvstændigt, er struktureret og hurtigt kan danne dig et overblik.
  • Kan indgå i et arbejdsfællesskab og har gode samarbejdsevner.
  • Har flair for at arbejde i diverse ITsystemer.
  • Har et godt humør og kan trives i et hus med en uformel omgangstone.

Det praktiske

Timetallet er som udgangspunkt 37 timer ugentligt.
Eventuelle ønsker om deltidsansættelse vil muligvis kunne imødekommes.

Tiltrædelse 1. marts 2025.

Arbejdssted Viborgvej 67, Holstebro.

Ansøgningsfrist

23. januar 2025 kl. 8.00.

Har du spørgsmål

til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Dorte Laursen på telefon 96 11 40 07.


 

Deadline for ansøgning

23. januar 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up