Barselsvikar for børnefysioterapeut

Barselsvikar for børnefysioterapeut

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Vi brænder for at give børn i alderen 0-18 år den bedste træningsindsats. Til dette søger vi fra 15. marts -15. november 2025 (med mulighed for forlængelse) en fysioterapeut til et barselsvikariat i børnegruppen.

Børneterapeuternes arbejdsopgaver er bl.a. vejledning, undersøgelse og behandling af børn med ortopædkirurgiske problemstillinger, CP, motoriske forsinkede børn, børn med hjerneskader, børn med funktionelle lidelser og andre komplekse forløb efter SUL §140 og Barnets Lov § 90. Herudover leverer Holstebro kommune vederlagsfri fysioterapi til børn, som har behov for vederlagsfri træning i dagtilbud.

Vores nye kollega er vild med børn, deres forældre og andre voksne i barnets hverdagsliv. Desuden anses en pædagogisk tilgang, kommunikation, dialog og relationelt arbejde som vigtige byggesten for at lykkes med træningsindsatsen, også når dialogen er den svære samtale.

Vores nye kollega har erfaring med, og er skarp på viden om børnefysioterapi, test og målemetoder og viser engagement for løbende at holde sig opdateret på den faglige udvikling.

Vores nye kollega brænder for at indgå i faglig sparring og udvikling af børneteamets opgaver.

Vores vigtigste samarbejdspartnere er barnets forældre og samarbejdspartnere fra barnets hverdagsliv, og en stor del af opgaverne varetages i barnets daglige omgivelser. Du ansættes ind i børneteamet, som består af en ergoterapeut og to fysioterapeuter, og får børnetræning som speciale område. Børneteamet har base på Center for Sundhed og deler kontor og sparringsrum med to visitatorer fra hjælpemiddelområdet. Herudover får du 42 gode kollegaer i Center for Træning, som har kompetencer indenfor alle grene af træningsområdet. Dokumentation er er en væsentlig del af opgaven og derfor har vores kommende kollega let ved denne form for klinisk ræsonnering. Stillingen er på 32 timer ugentligt, og det forudsætter en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på hverdage mellem 7-18 så vi imødekommer barnets og/eller forældres mulighed for at deltage i træningsforløbet.

Bliver du vores nye kollega tilbyder vi:

  • Grundig introduktion til jobbet
  • Tæt tilknytning til velfungerende børneteam, og nært samarbejde med de øvrige personaler i Center for Træning, som rummer en gruppe af fagligt dygtige og engagerede ergoterapeuter, fysioterapeuter og administrativt personale som er placeret dels centralt på Center for Sundhed dels decentralt i kommunens distrikter.
  • Sparring i et engageret og udviklingsorienteret kollegialt forum
  • En fleksibel arbejdsplads i en værdibaseret organisation
  • En arbejdsplads hvor kerneopgaven og en rehabiliterende tilgang har stor værdi.

Kan du se dig selv understøtte Sundheds- og ældreområdets fælles kerneopgave:

”I Sundhed og Ældre samarbejder vi med borgeren om at skabe et meningsfuldt og
værdigt liv gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse”

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster
Vi indhenter straffe - og børneattest samt referencer ved indstilling af ansøgere til stillingen.
Kørekort til personbil er en forudsætning for at varetage opgaverne.

Startdato: 15. marts 2025
Ansøgningsfrist: 21. januar 2025
Samtaler afholdes mandag 27. januar 2025
Stillingen søges elektronisk via Holstebro kommunes hjemmeside
.
Yderligere information vedrørende stillingen kontakt
Centerleder Karin Dahl Lassesen telefon 22 34 10 53
Karin.dahl.lassesen@holstebro.dk

Deadline for ansøgning

21. januar 2025 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up