Ergoterapeut til botilbuddet Fredericiagade, Center for Psykiatri

Ergoterapeut til botilbuddet Fredericiagade, Center for Psykiatri

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst

Er du ergoterapeut, er du måske vores nye kollega pr. 1 april 2025.

Vi søger en kollega til en fast stilling på Fredericiagade, da en af vores dygtige kolleger har fået arbejde i dagvagt. Stillingen er på 30 timer om ugen i blandet dag - og aftenvagt. Der kan forventes i gennemsnit 2 aftenvagter om ugen og arbejde hver 3. weekend. Der mulighed for ansættelse på 37 timer om ugen, da vil der være weekend arbejde hver 2. weekend.

Vi søger en kollega som er fagligt velfunderet og arbejder systematisk, kan arbejde relations orienteret og vægter samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger højt.
En kollega som møder stabilt op til sine vagter og gerne bidrager til et godt arbejdsmiljø.
En kollega som trives i at arbejde i både dag og aftenvagt.

Vi arbejder på Fredericiagade ud fra et Recovery orienteret perspektiv. Vi arbejder målrettet med borgerens individuelle mål, hvor borgerens trivsel og udvikling er i fokus. Vi anvender metoder fra KRAP, LA2 og værdsættende samtale.  Vi arbejder i tværfagligt sammensatte teams og afholder teammøder med borgerrefleksion hver 14. dag, samt supervision og personalemøde hver 4. uge.

Vi kan tilbyde en varieret hverdag på et længerevarende botilbud for voksne med forskellige diagnoser, sårbarheder og med omfattende og varigt behov for støtte i hverdagen.

Det daglige arbejde på Fredericiagade består bl.a. af mestringssamtaler med borgerne samt ADL-træning, fælles aktiviteter i stuen, ledsagelse af borger til sundhedsfaglige aftaler, personlig pleje til enkelte borgere og kompenserende støtte ud fra et hverdagsrehabiliterende perspektiv. Herudover er der også dokumentationsarbejde i Nexus, SBSYS og Sekoia.

Du vil indgå i en personalegruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og socialpædagoger. Vi lægger stor vægt på faglighed, samt det tværfaglige og monofaglige samarbejde. Fredericiagade er uddannelsessted for social og sundhedsassistenter

Vi arbejder med en fleksibel vagtplanlægning, og der er mulighed for at komme med ønsker til vagtplanen samt bytte vagter med kolleger ved behov.

Vi ønsker en ny kollega som

  • Er uddannet ergoterapeut og kan anvende ergoterapeutiske metoder i sit arbejde.
  • Arbejder struktureret og kan dokumentere sin praksis.
  • Har erfaring eller interesse for at arbejde med målgruppen.
  • Trives med et arbejde i blandede vagter, dvs. også kan byde ind på aftenvagter.
  • Har gode samarbejdes - og kommunikationsevner.
  • Er fleksibel og omstillingsparat da dagene ikke er ens.
  • Kan bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø og fællesskab.
  • Kan koble teori med praksis og reflektere.
  • Selvstændigt kan få øje på muligheder for relations dannelse og aktiviteter i hverdagen.
  • Har kørekort og kan køre bil.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med en udviklingsorienteret medarbejdergruppe samt skønne borgere.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og gerne vil fællesskabet.
  • Tværfagligt samarbejde i teams, hvor medarbejdere bidrager med forskellige kompetencer, samt monofaglig sparring og samarbejde på tværs i Center for Psykiatri.
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på faglig udvikling og hvor du kan være med til at forme og præge udviklingen.
  • Muligheden for at være med til at synliggøre den ergoterapeutiske praksis.
  • Vi er en røgfri arbejdsplads.

Kan du se dig selv i denne stilling, ser vi frem til en ansøgning fra dig.

Ansøgningsfrist

14. februar 2025 kl. 8:00.

Ansættelsesdato

1. april 2025.

Løn og ansættelsesvilkår:

I henhold til gældende overenskomst og reglerne i Ny løn.

Ansættelsessamtaler:

Afholdes 21. februar 2025, der indkaldes på mail. Samtalen er opdelt i 2, idet borgere som udgangspunkt deltager i ansættelsessamtalerne.

Nærmere oplysninger

Kan fås ved funktionsleder Ninna Foldager på telefon 22 13 76 52 mail Ninna.Foldager@Holstebro.dk eller koordinerende medarbejder på Fredericiagade Tanja Helsted telefon 96 11 47 61 hverdage 7-15.

Deadline for ansøgning

14. februar 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up