Gruppeforløb til børn

Gruppeforløb til børn og unge der har forældre eller søskende med psykiske vanskeligheder.

Når psykisk sygdom rammer en forælder eller en søskende, så rammes hele familien. Børnene eller de unge kan opleve, at det er svært at snakke med andre om det, de kan føle sig alene og anderledes. Nogle får ondt i maven og trækker sig socialt. Andre bliver vrede, urolige og får svært ved at koncentrere sig. 

Hvad går indsatsen ud på?

Holstebro Kommune tilbyder gruppeforløb til børn og unge i alderen 8 til 17 år, hvor forældre eller søskende har psykiske vanskeligheder.

Formålet med gruppeforløbet er, at barnet eller den unge kan opnå forståelse af psykisk sygdom, og hvordan det påvirker barnet eller den unge selv og familien. 

Barnet eller den unge får mulighed for at opdage, at andre står i lignende situationer. I gruppen kan de dele oplevelser, følelser og tanker med hinanden.

Gruppeforløbet vil veksle mellem oplysninger, gruppesamtaler og aktiviteter. Barnet eller den unge vil undervejs lære strategier og afprøve handlinger, som kan bruges, når sygdommen fylder meget.

Praktiske oplysninger

  • Gruppeforløbet vil foregå på Videncentret i Holstebro.
  • Vi vil sammensætte mindre grupper med op til 8 børn eller unge.
  • Der er opstart torsdag den 26. august og afslutning den 25. november 2021.
  • Tidspunktet er kl. 13.00 - 15.00.
  • Vi mødes i alt otte gange + en ekstra gang i december. 

 

Hvordan kommer jeres barn med?

I kan rette henvendelse ved at ringe til en af de to psykologer, der har gruppe-forløbene:

Psykolog Sofie Tannebæk
Tlf.: 9611 5291
Telefontid: fredag kl. 8.00 - 9.00

Psykolog Natacha Sørensen
Tlf.: 9611 5292
Telefontid: fredag kl. 8.00 - 9.00

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 1. juni 2021.
 
Såfremt vi vurderer, at jeres barn er inden for målgruppen, vil I blive indkaldt til en forsamtale sammen med jeres barn. Her vil vi blandt andet spørge mere ind til hvilke udfordringer og problematikker, I oplever.

Da det er usikkert, hvor mange henvendelser der kommer, kan det ikke garanteres, at alle i målgruppen vil kunne tilbydes en plads i en gruppe.

Vær opmærksom på, at ved fælles forældremyndighed kræver det skriftligt samtykke fra begge forældre at barnet eller den unge deltager i gruppeforløbet.

Videncenter Børn og Unge

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

mail buvidencenter@holstebro.dk
phone 9611 7539

Borregårdsvej 9
7500 Holstebro

Telefontid

Mandag - onsdag kl. 9.00-12.00
Torsdag kl. 13.00-15.00

Læsekonsulent

Nina Kledal
Fredag kl. 8.00-9.00

Psykologer og talehørekonsulenter

Fredag kl. 8.00-9.00

Ergoterapeuten

Mandag kl. 10.30-11.30