Ergoterapeuter til Center for Træning
Holstebro Kommune søger to ergoterapeuter til Center for Træning, til rehabilitering og træning af borgere i eget hjem samt på plejecentre og MTO-ophold.
Angiv venligst, hvilken af stillingerne du søger i din ansøgning.
Samtaler afholdes den 24. januar 2025.
Stillingerne
- Fast stilling som ergoterapeut – 37 timer/uge til distrikt Vinderup, med opstart den 1. februar 2025 eller hurtigst muligt herefter.
- Vikariat som ergoterapeut – 37 timer/uge til distrikt Thorsvej, fra 1. februar 2025 til 31. december 2026, med enkelte opgaver i distrikt Ulfborg.
Angiv venligst, hvilken af stillingerne du søger i din ansøgning.
Arbejdsområder
- Rehabilitering og træning af borgere, der er omfattet af Hverdagsrehabilitering §83a, Sundhedsloven §140 og Servicelovens §86.
- Arbejde med borgere i eget hjem, på plejecentre, samt ved MTO-ophold og holdtræning.
- Indsatsen fokuserer på at hjælpe borgerne til at opnå størst mulig selvstændighed og livskvalitet.
- I dit daglige arbejde vil du samarbejde tæt med fysioterapeuter, hjemmepleje og sygepleje i et tværfagligt team.
Om teamet
- Distrikt Vinderup består af 1½ fysioterapeuter og 1 ergoterapeut, som arbejder med borgerne i eget hjem, plejecentre og MTO-ophold samt holdtræning.
- Distrikt Thorsvej består af 3 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter, som også arbejder med hjemmeboende borgere, plejecentre og holdtræning.
- Der er et tæt samarbejde mellem terapeuter på tværs af distrikterne samt med andre faggrupper i hjemmepleje, sygepleje og myndighed.
- Holstebro Kommune arbejder mod at implementere den nye Ældrelov fra sommeren 2025, herunder etablering af Faste Teams.
Vi søger en kollega, der
- Har bred ergoterapeutisk erfaring og en særlig interesse for at arbejde med den ældre geriatriske borger.
- Gerne erfaring med dysfagi, herunder undersøgelse, træning og vejledning af borger og personale.
- Har erfaring med genoptræning i borgerens eget hjem.
- Har erfaring og interesse for at arbejde tæt sammen med andre faggrupper om den enkelte borgers forløb.
Derudover lægger vi vægt på
- At du er klar til at tage ansvar og bidrage til et positivt arbejdsmiljø, og læner dig ind i samarbejde og gode relationer med borgere, kollegaer samt andre samarbejdspartnere.
- At du tør udfordre rutiner og tænke i helhedsorienterede løsninger, hvor borgeren er i centrum.
- At du arbejder rehabiliterende og reflekterende, og at du ser værdien i en borgerinddragende og målrettet indsats.
- At du byder ind, tager ansvar og bidrager positivt i opgaveløsningen.
Vi tilbyder
- En grundig introduktion til jobbet og mulighed for sparring med erfarne kollegaer.
- Et tæt samarbejde med et engageret team af fysioterapeuter, ergoterapeuter og administrativt personale, indenfor forskellige funktionsgrupper som distriktstræning, børnetræning, neurologisk træning og ortopædkirurgisk træning.
- Et udviklingsorienteret og kollegialt arbejdsfællesskab, hvor faglig sparring er i højsædet.
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, arbejdsmiljø og trivsel. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, der er parat til forandringer og tilpasninger i en værdibaseret organisation.
- En stilling forankret i Center for Træning, som er en del af Social og Sundhed i Holstebro Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer ved indstilling af ansøgere til stillingen.
Ansøgningsfrist
21. januar 2025.Samtaler afholdes den 24. januar 2025.
Startdato
1. februar 2025 eller efter aftale.Ansøgning
- Ansøgning skal sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen'.
- Referencer indhentes på udvalgte kandidater efter samtale.
Yderligere information
For spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte Centerleder Karin Dahl Lassesen på telefon 96 11 48 03 eller pr. e-mail: karin.dahl.lassesen@holstebro.dk.Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.
Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.
I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.