Har du lyst til at arbejde med Reggio Emilia, DUÅ og et aktivt udeliv, så har vi et vikariat til dig i Vinderup Børnehus

Har du lyst til at arbejde med Reggio Emilia, DUÅ og et aktivt udeliv, så har vi et vikariat til dig i Vinderup Børnehus

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vi søger en 28 timers pædagog til Grønningen fra den 16. maj 2025. Vikariatet vil i de først 4-6 mdr. være i vuggestuen hvorefter vikariatet bliver et barselsvikariat i børnehaveafdelingen.

Vi søger en faglig kompetent pædagog som er hjertevarm, engageret, fleksibel, tålmodig, positiv og som har erfaring og lyst til at arbejde indenfor 0-6 års området.

Du kan skabe nære relationer til børnene og arbejde efter principperne i DUÅ og ” sprog i samspil”. Du kan i samarbejde med kollegaer tilrettelægge en målrettet og udviklende hverdag med barnet i centrum. Du kan selvstændigt drive processer og gå forrest.

Du er en person, der kan holde et positiv syn på tingene og som bidrager med god energi og optimisme.
Du er robust og arbejder med en åben og nysgerrig kommunikation, hvor du kan reflektere og er nysgerrig på egen og kollegaernes praksis.

I Vinderup Børnehus er vi inspireret af Reggio Emilia og har særlig fokus på barnets 100 sprog og rummet som den tredje pædagog. Vi ønsker at pirre til børnenes nysgerrighed ved, at give børnene alsidige udviklingsmuligheder i hverdagen.

Vinderup Børnehus består af 2 afdelinger. Grønningen med ca. 60 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn samt Børnebakken med ca. 20 børnehavebørn. Vi arbejder på at fremme faglige fællesskaber afdelinger imellem og som ansat i Vinderup Børnehus skal man kunne varetage opgaver i alle afdelinger.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med BUPL og Holstebro kommune.

Ansøgningsfrist

6. april kl. 23:59.
Vi holder samtaler den 10. april 2025.

Deadline for ansøgning

06. april 2025 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up