Social og sundhedsassistent til Aftenvagt på Plejecenter Bakkebo

Social og sundhedsassistent til Aftenvagt på Plejecenter Bakkebo

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Nu har du chancen for at få en aftenvagt på Plejecenter Bakkebo i Vinderup

Vi søger en Social- og sundhedsassistent den 1. december 2024 eller snarest.

Stillingen er på 30 timer i aftenvagt. Vagterne er varierende, da vi har følgende vagttyper kl. 15.00 – 23.00, kl. 16.00 – 22.30 og kl. 14.00 – 22.00.

Vagten fra kl. 16.00 – 22.30 er en springervagt, hvor man hjælper til i begge teams.

Bakkebo har 42 plejeboliger og 5 midlertidige pladser. Vi er p.t i gang med forberedelser til åbning af en skærmet enhed.

På Bakkebo har vi et rigtig godt arbejdsmiljø og tonen er, både imellem os og i plejen af vores borgere, respektfuld og anerkendende.

Vi kan tilbyde

  • en spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at arbejde med og udvikle dine faglige kompetencer i et anerkendende læringsmiljø
  • et tæt samarbejde med beboerne og deres pårørende
  • et forpligtende fælles samarbejde om et godt arbejdsmiljø
  • kompetenceudvikling, faglig sparring og undervisning, bl.a. i tæt samarbejde med plejehjemmets sygeplejersker og dine kolleger
  • vi arbejder ud fra tilgangen: Personcentreret omsorg og har et motto, der hedder Relation før opgave
  • et godt introduktions- og oplæringsforløb tilpasset dine forudsætninger

Vi søger en medarbejder der

  • både kan arbejde selvstændigt og fagligt ansvarligt
  • formår at se muligheder og evner at omstille sig hurtigt i forhold til hvad situationen kalder på
  • har overblik over opgaverne også i akutte situationer
  • kender sit kompetenceområde og arbejder kontinuerligt med at udvikle sine faglige kompetencer
  • bidrager konstruktivt til et åbent og godt arbejdsmiljø
  • har et stabilt fremmøde, da vi har brug for dig og din indsats
  • er åben over for inddragelse og brug af teknologi, som understøtter og bidrager til optimal opgaveløsning herunder dokumentation
  • kan medvirke til at værdierne: glæde, udsyn og udvikling, kan ses og mærkes i vores fælles hverdag i forhold til både borgerne og kollegerne
Yderlige oplysninger om stillingen gives gerne ved henvendelse til plejeboligleder Helle Lykke Nielsen på mail helle.lykke.nielsen@holstebro.dk eller på mobil 51 56 72 48

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ansøgningsfrist er den 28.10.24 kl. 08.00

Ansættelsessamtaler afvikles den 30.10.24.

Deadline for ansøgning

28. oktober 2024 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up